Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2023

Ensartet behandling af patienter med blærekræft

Udgivet:
Kommentarer (0)

Færre patienter radikalt behandlet for blærekræft kan være et tegn på, at flere blev diagnosticeret med mere fremskreden sygdom på grund af COVID-19-pandemien og derfor ikke kunne tilbydes operation, fremgår det af årsrapporten for 2021 fra Dansk Blære Cancer Database.


Målt ud fra det overordnede indtryk af resultaterne fra alle indikatorer i Dansk Blære Cancer Database var behandlingen af patienter med blæretumorer og prognosen efter denne behandling i 2021 meget ensartet og af høj kvalitet ved sammenligning med international standard.

Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitaler her.


Det gælder for eksempel for overlevelsen efter invasiv blærecancer, hvor landsgennemsnittet ligger langt over den fastlagte internationale standard, og for overlevelsen efter fjernelse af blæren ved muskelinvasiv cancer, hvor alle afdelinger lå over resultaterne fra sammenligneligeudenlandske patientkohorter.

På enkelte indikatorer var der små forskelle mellem de behandlende afdelinger, men generelt er forskellen mindre og mindre over de seneste perioder. Efter en årrække, hvor der har været tendens til, at et stigende antal patienter med blærekræft gennemgik radikal behandling, var der på tre af fem afdelinger et faldende antal patienter, der fik en cystektomi. Styregruppen vurderer, at årsagen måske skal findes i, at COVID-19-pandemien betød, at nogle patienters kræftsygdom var mere fremskreden på diagnosetidspunktet.

Der er årligt ca. 2.000 nye tilfælde af blæretumorer, hvor 75 pct. er mænd. Ca. 50 pct. af tilfældene vil på diagnosetidspunktet være invasive, og halvdelen af de invasive tumorer er også muskelinvasive.

Rang 2023

Rang 2022

Hospital

Score

1

4

Odense

100

2

2

Aarhus

95

2

5

Aalborg

95

4

1

Rigshospitalet

89

5

3

Herlev

86

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere