2023
De fleste sarkompatienter kan tilbydes mulig helbredende behandling
Udgivet:
Kommentarer (0)
Otte ud af ti sarkompatienter kan tilbydes potentielt helbredende behandling, fremgår det af seneste årsrapport fra Dansk Sarkom Database.
Med 386 sarkompatienter, der i 2021 havde første kontakt til sarkomcentrene i København eller Aarhus, udgør sarkomerne kun ca. én pct. af alle cancertilfælde i Danmark, fremgår det af årsrapporten fra Dansk Sarkom Database.
Sarkomer er bindevævstumorer, som kan være lokaliseret overalt i kroppen, dog hyppigst i bevægeapparatet. De ses i alle aldersgrupper, og udgør for eksempel ca. 10 pct. af alle kræfttilfælde blandt børn.
Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.
På landsplan kan ca. otte ud af ti patienter tilbydes potentielt helbredende behandling. Femårsoverlevelsen for sarkomer i de lavmaligne tidlige stadier er ca. 95 pct., mens den for det såkaldt intermediær maligne er 50 pct. og for højmaligne tumorer ca. 30 pct.
Når de lavmaligne tilfælde inkluderes, har det i en årrække været muligt at holde risikoen for fjernmetastaser inden for fem år efter operation under den fastsatte standard på 30 pct., men når de lavmaligne tilfælde ekskluderes, er risikoen reelt ca. 30 pct. Derfor anbefaler styregruppen, at indikatoren i stedet beregnes for patienter med intermediær maligne eller højmaligne tumorer, fordi tilbagefald i praksis kun forventes for denne patientgruppe.
DBH2023_Sarkom
* Indgår ikke i vurderingen pga utilstrækkeligt antal indberettede indikatorer.
Del artiklen: