Vinder: »Jeg tror, at det har stor betydning for vores patienter«

Hvad siger du til, at din arbejdsplads vinder som bedst til CLL-behandling?

»Det er da fantastisk. Det er altid godt med positiv omtale. Det kan man ikke blive træt af eller få for meget af.«

Hvilken betydning tillægger du vores kåring?

»Det er dejligt, at nogen kan se, at det, man går og gør, er godt. Sammen med andre ting som LUP-data og vores egne databaser, så er det med til at understøtte oplevelsen af, hvordan arbejdet i afdelingen er. Det kan være svært selv at have overblik over i en travl hverdag.«

Påvirker denne kåring jer på nogen måde i jeres arbejde eller selvevaluering?

»Jeg tænker bare, at det er noget, man bliver glad for. Jeg tror også, at det har stor betydning for vores patienter. Ikke fordi vi ændrer noget, men fordi de hører, at det går godt – at der er andre, der bemærker det. Vi er en lille afdeling, og der har været stort fokus på de større hæmatologiske afdelinger end vores. Det kan være svært for patienterne at vide, at der, hvor de går, også er godt.«

Hvad, tror du, er årsagen til, at netop I er så dygtige til CLL-behandling?

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

»Jeg tænker, at vi generelt set i Danmark behandler meget ens, og der er mange dygtige kolleger på de andre afdelinger i landet. Så det er måske små ting, der adskiller. Men jeg tror et eller andet sted, at man godt kan se lidt på størrelsen. Man kan godt have nogle fordele på en lille afdeling. Vi er ikke mange, så vi kender rigtig mange af patienterne, og måske især dem, der er i et aktivt behandlingsforløb. Det gør, at det bliver nemmere dels at møde en speciallæge, som er godt inde i ens historie, og det er f.eks. også de samme sygeplejersker, som patienterne møder.«

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

»Jeg synes, at vi altid har haft et rigtigt godt arbejdsmiljø. Vi bestræber os på, at alle skal føle, at de har en funktion i afdelingen; at det, man kommer med og bidrager med, er vigtigt. Det er ligegyldigt, om det er sekretærer, læger eller sygeplejersker. Vi har en samhørighed. Der er ikke ligesom nogen, der er over andre – det er holdet, der er det vigtige, og ikke så meget den enkelte.«

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Jeg kunne godt tænke mig, at der var en lille smule mindre travlt. Det ville være en fordel på mange områder, at vi nogle gange havde lige den ekstra tid til at gøre en ekstra indsats. Tid til at høre lidt mere på, hvad patienten siger. Og så er CLL en sygdom, der ofte rammer ældre patienter, som tit også har andre sygdomme. Jeg kunne godt tænke mig mulighed for at trække mere på andre specialer lidt hurtigere for at komme hele vejen rundt om patienten, så vi kan være sikre på, at vi får det hele med, når vi vurderer patienten. Det kunne f.eks. være et tværfagligt team.«

Hvilke data ville du ønske, du havde?

»Det kunne være rart at vide, om der er nogle områder, hvor vi kunne blive bedre. Om der er nogle patientgrupper inden for CLL, hvor vi ikke gør det så godt f.eks. grundet afstand, social status eller lignende. Det er data, det er svært at finde. Jeg tror nok, at de er der, men man skal være varsom, da det godt kan dreje sig om små tal. De kan så selv ved små ændringer give store udsving. Så det er en balancegang, hvor langt ned i detaljen man kan gå.«

Hvordan mærker I, at hospitalets øverste ledelse interesserer sig for kvalitetsarbejdet?

»Den allerøverste ledelse på hospitalet har mange afdelinger, den skal være opmærksom på. Der er ingen tvivl om, at når der kommer positiv omtale, så er de gode til at anerkende det. Men det er svært for dem i det daglige at være opmærksom på alle afdelinger. Det er nok vigtigt for os at gøre dem opmærksom på, hvad der foregår i afdelingen. Der er meget mere fokus på kvalitetsarbejde, end der før har været. Før har det meget drejet sig om kvantitet – at vi f.eks. ikke skulle have ventelister – nu er det mindst lige så vigtigt, at kvaliteten er i orden. Det har kræftpakkerne været med til at sætte fokus på.«

Har du et konkret eksempel, hvor I har brugt kvalitetsdata til at ændre i jeres måde at behandle på?

»Vi er meget opmærksomme på LUP-undersøgelserne, hvor patienterne selv skriver, hvad de oplever. Engang var der nogle, som mente, at de sad lidt for længe og ventede på at komme ind til lægen. Det har vi prøvet at addressere og se, om vi kan holde tiden. Der kan være flere årsager til, at vi ikke kan, men så bliver det måske nemmere at vente, hvis man kender årsagen. Det har vi fået fokus på. Og så kigger vi i de kvalitetsdatabaser, vi indrapporterer til, for at se, om der er nogle ting. Er der noget, der ser lidt anderledes ud i år? Hvorfor var det lige, at nogle måske døde på et tidspunkt, hvor vi ikke havde forventet det? Så drager vi læring af det.«

Hvad skal den kommende sundhedsreform særligt fokusere på ud fra din synsvinkel?

»Den fokus, der er på multisygdomme og de ældre, især de indlagte ældre patienter, tror jeg, at der er rigtig meget at hente. De er indlagt i kort tid, og når man udskriver dem igen, så skal vi være sikre på, at nogen samler op. I den nye sundhedsreform bliver der bl.a. talt om klyngesamarbejde. Det er vigtigt, at disse ældre, multisyge patienter bliver fulgt op her, så man forhåbentlig kan færdiggøre patienterne, inden de overtages i primærsektoren.«