Vinder: »Går vi fire-fem år tilbage, så klarede vi os ikke ret godt«

Er du overrasket over, at din arbejdsplads vinder som bedst til diabetesbehandling for børn og unge?

»Jeg er ikke overrasket over, at vi ligger i toppen. Vi gør et kæmpe stykke arbejde på vores afdeling, og de seneste år har vi fået opbygget et godt team. Vi kan samtidig se på vores egne kvalitetsdata, at vi ligger et godt sted. Det ser dog ud til at være små ting, som adskiller de bedste afdelinger i landet fra hinanden.«

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

Hvad er det, I gør særligt godt?

»Går vi fire-fem år tilbage, så klarede vi os ikke ret godt. Her tænker jeg særligt på ​​vores patientmål for HbA1c. I forbindelse med oprettelsen af Steno diabetes Center Nordjylland søgte vi penge til et kvalitetsikringprojekt for dysregulerede børn og unge. Vi begyndte også i højere grad at strukturere vores tilgang og klarlagde, hvad vores mål med behandlingen er. Og så fik vi flere ressourcer. Vi er gået fra lidt mere end én fuldtidsstilling på sygeplejerskeområdet til at have tre sygeplejersker tilknyttet afdelingen.«

»En af de ting, vi har været gode til, er at fordele opgaverne imellem os. Min kollega er tilknyttet kvalitetsteamet, mens jeg er tilknyttet Steno Diabetes Center. Så vi ved, hvad hinanden laver, og stoler på, at vi løser opgaverne hver især. Patienterne har også den samme læge og sygeplejerske i alle de år, hvor de går hos os. Her har det været en styrke, at vi har været i stand til at holde på medarbejderne. Det gør, at man bliver mere involveret. Vi ved, hvad der trigger et højt blodsukker, og hvad der foregår i familierne. Nogle af vores svært dysregulerede børn og unge med complianceproblemer har vi kontakt til én til to gange om ugen. Det kræver meget arbejde, men det er nødvendigt for at holde dem nede på et niveau, der gør, at de ikke bliver syge af det og eksempelvis får syreforgiftning. Nogle familier og børn har rigtig meget brug for hjælp. Andre har ikke. Og den sondring synes jeg, at vi har været rigtig gode til at foretage.«

Er der data, I mangler, eller ønsker, I havde?

»Jeg synes egentlig, at vi har ret mange data til rådighed. Nogle af de data, vi har på diabetesområdet, er tilmed ikke så anvendelige i forhold til børn og unge. Eksempelvis data for forhøjet blodtryk eller øjenforandringer. Senest har vi fået data for BMI, og det er godt. Udfordringen er dog ofte, at data er afhængig af noget andet. Det er ikke altid muligt at holde børn nede på det niveau, som vi ønsker, hvis de har dårlig compliance familiemæssigt. Derfor savner jeg indimellem at have noget om socialgruppe og socialt udsatte med i vores data for at kunne validere dem bedre, selvom jeg ved, at det er supersvært at gøre. Vi fokuserer meget på få tal: Men hvor meget arbejde kræver det at løfte et barn fra socialgruppe 4 ned under en HbA1c på 53 sammenlignet med et barn fra socialgruppe 1? Den dimension mangler vi indimellem, synes jeg.«

Den kommende sundhedsreform, hvad bør den indeholde?

»Jeg har endnu til gode at opleve en reform, der i sig selv gør noget bedre. En ny sundhedsreform skal efter min mening ikke gøre alverden. Det har også den fordel, at vi slipper for at bruge ti år på at implementere den. I stedet skal vi bruge de ting, vi allerede har i sundhedsvæsenet, og forbedre dem. Her tænker jeg særligt på samarbejdet mellem sektorerne, der i langt højere grad bør være forpligtende og personligt på tværs. På det personlige plan skal vi have én indgang til én person ude i kommunerne, ligesom de skal have den samme personlige kontakt til os, så vi ved, hvad den anden laver.«

»De seneste år har vi udliciteret mange opgaver til primærsektoren, uden at pengene er fulgt med. Jeg oplever desværre ofte, at vi på de specialiserede afdelinger udskriver patienter til noget, som ikke er godt nok. På hospitalerne er der krav til, hvordan opgaven skal løses. Bliver patienterne ikke behandlet korrekt ude i kommunerne, er der ikke nogen konsekvens, og det er et kæmpe problem. Det arbejde skal i langt højere grad gøres forpligtende. Derfor tror jeg heller ikke, at løsningen er at udlicitere flere opgaver til primærsektoren. Der er meget stor forskel på det, man kan på sygehusene og i primærsektoren, men alligevel er det, som om at forventningerne til primærsektoren er tårnhøje.

Hvordan mærker I, at hospitalets øverste ledelse interesserer sig for kvalitetsarbejdet?

»Jeg arbejder på et sygehus, der heldigvis stoler på sine medarbejdere. Det er nok meget nordjysk, men ledelsen har en tro på, at vi kan løse vores opgave på hospitalet hver især, og det har vi også vist, at vi kan på vores afdeling. Derfor får vi den fornødne arbejdsro, medmindre der opstår et problem. Da vi kæmpede med dårligere tal for fire-fem år siden, var ledelsen hurtigt inde over og gav sin opbakning til, at vi fik gjort noget ved det.«