Vinder: »Det er en saltvandsindsprøjtning i en hårdt presset tid«

Hvad siger du til, at din arbejdsplads for første gang vinder som bedst til behandling af nyrekræft?

»Det er jeg og hele teamet utrolig stolte af. Det er ikke noget, som vi har arbejdet bevidst hen imod. Men vi har igennem flere år arbejdet meget målrettet på at optimere alt inden for vores nyrekræftbehandlinger. Det gælder både i udredning af vores patienter, vores operationer og vores forløb efter operationerne. Det vil sige, hvordan vi sikrer en hurtig udskrivning af patienterne. Vi har også arbejdet på at optimere vores tværfaglige samarbejde med de afdelinger, som vi arbejder sammen med i udredningen og behandlingen af patienter med nyrekræft. Så det er enormt dejligt, og det gør mig helt vildt stolt, at vi nu har opnået at få denne kåring.«

De seneste fire år har I ligget nummer to og tre, hvad har I gjort anderledes denne gang?

»Det er en proces, der har stået på over nogle år, hvor vi har arbejdet meget på at optimere vores udredningsforløb. Men det seneste år har vi haft ekstra fokus på at tilbyde laparoskopisk indgreb til de patienter, der er egnet til det. Vi laver rigtig meget robotkirurgi, som er en minimalt invasiv procedure. Og så har vi haft en rigtig stor tværfaglig indsats for at sikre, at vores patienter kommer hurtigt og sikkert hjem, uanset hvilken form for indgreb de har fået.«

Påvirker denne kåring jer på nogen måde i jeres arbejde eller selvevaluering?

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

»Det gør den. Vi kan godt have en fornemmelse af, at vi gør tingene rigtig godt. Men hvis andre ikke har den samme holdning, så bliver vi i tvivl om, hvorvidt vi har vurderet os selv korrekt. Det er også noget, vi taler om fra år til år. Jeg synes, at det er en stor anerkendelse, at det også bliver set fra anden side, at vi leverer en god behandling med en høj faglig standard til vores nyrekræftpatienter. Det giver også gåpåmod til at blive ved med at arbejde med og justere på de små ting, som vi kan ændre, til fordel for patienterne. Det er en saltvandsindsprøjtning i en hårdt presset tid.«

Hvad, tror du, er årsagen til, at netop I er så dygtige til at behandle nyrekræft?

»Vi har et ungt og robust team, som har arbejdet sammen gennem flere år. Vi har stort fokus på uddannelse af vores yngre kolleger for at undgå, at noget af kvaliteten daler, når vi skal til at lære nye op. Og så har vi et stort fokus på, at det ikke kun handler om kirurgi. Det er et tværfagligt samarbejde, og vi skal have alle med. Alt fra sekretærer til sygeplejen. Derudover er der en høj faglig standard på alle de afdelinger, som vi arbejder sammen med.«

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

»Jeg vil betegne det som godt. Der har været en lang periode, hvor vi alle har været presset, men vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi kan sparre med hinanden. Vi arbejder i teams på afdelingen, hvor jeg er leder af nyreteamet. Der kan selvfølgelig komme ting ind, men vi tilrettelægger i høj grad vores dag selv. Det giver en stor arbejdsglæde, at vi internt kan flytte rundt med de hænder, vi har. Det betyder også, at vi alle nemmere kan opretholde vores kompetencer inden for de forskellige kirurgiske indgreb og tilrettelægge uddannelse. Så jeg synes, at vi har et rigtig godt arbejdsmiljø med en god opdeling og en høj grad af selvledelse i de enkelte teams.«

Hvordan mærker I, at hospitalets øverste ledelse interesserer sig for kvalitetsarbejdet?

»Det mærker vi rigtig meget. For nogle år siden begyndte vi eksempelvis at holde gemba-møder, hvor direktionen og kontaktdirektøren kommer ud til os på afdelingen. Vi holder møderne, og så er direktionen der til sparring eller input, hvis der er brug for det. På møderne gennemgår vi de kræftpakkeforløb, hvor det er gået skævt, eller hvor vi har brug for en ekstra indsats for at optimere nogle ting. Vi undersøger, om der er nogle gennemgående fejl, eller om det er de samme steder, der er noget, som går galt. Hvis det er muligt, så forhindrer vi, at det sker igen. Det får vi alle sammen noget læring ud af. Det har virkelig været en stor hjælp, at vi har haft det fokus på kræftpakkeforløbene. Lige nu mødes vi en gang i kvartalet, så vi har ca. tre måneders pakkeforløb, vi kan gennemgå.«

Har du et konkret eksempel, hvor I har brugt kvalitetsdata til at ændre i jeres måde at behandle på?

»De patienter, der skal undersøges for nyrekræft, skal have taget en vævsprøve for at finde ud af, om de har kræft, og hvilken slags kræft det er. Vi oplevede, at det tog for lang tid, og at den måde, som man koordinerede det på, var for ustruktureret. Sammen med vores samarbejdsafdelinger kortlagde vi det forløb, som alle patienter skal igennem, fra de modtager en henvisning, til de får svar på deres vævsprøve. Vi fik kortet flere dage af udredningsforløbet. Nu kører det, og alle i den proces ved, hvad de skal. Patienterne kommer hurtigt igennem, og vi kan give dem et klart forløb for, hvornår de skal hvad. Det giver en utrolig stor tryghed for patienterne, at de ved præcis, hvad der skal ske hvornår, når de kommer i den sårbare situation, at de skal ind og udredes for kræft. Så det er et konkret eksempel på, at vi har haft nogle data, der ikke var gode nok, men fandt en måde at optimere vores arbejde på.«