Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2022

Svagt faldende antal dialysepatienter

Udgivet:
Kommentarer (0)

Øget fokus på forebyggelse af kronisk nyresvigt og et stigende antal transplantationer bidrager til et faldende antal patienter i dialyse.


607 nye patienter begyndte i 2020 i aktiv behandling for kronisk nyresvigt i form af enten hæmo- eller peritonealdialyse, fremgår det af årsrapporten for 2020 fra Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister. Antallet af nye patienter i peritonealdialyse har været stabilt de seneste tre år, mens der har været en stigning i antallet af nye hæmodialysepatienter i samme periode. Især Region Hovedstaden og Region Nordjylland har haft tilgang af nye hæmodialysepatienter i perioden.


Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.


Kvalitetsindikatorerne for dialysebehandling har generelt ‘en høj og ensartet opfyldelse for de enkelte indikatorer, og for nogle af disse kan der ikke forventes yderligere forbedringer. For at forbedre behandlingsresultaterne er det nødvendigt at indføre nye indikatorer’, vurderer databasens styregruppe.

Der har de sidste godt 20 år været et fald i forekomsten af nye patienter med dialysekrævende kronisk nyresvigt. Målsætningen er, at mindst 60 pct. af de nye patienter, der har behov for dialyse, skal have en planlagt dialyseopstart. Dette mål nås akkurat på landsplan, omend kun to af fem regioner i 2020 levede op til standarden for planlagt dialysestart.

Etårsdødeligheden blandt nystartede dialysepatienter har de seneste tre år været stabil, og med 17 pct. under den vedtagne standard på 25 pct. På regionsniveau er standarden opfyldt for alle fem regioner. Derimod varierer etårsdødeligheden væsentligt mellem de enkelte centre: fra 5 til 36 pct.

Det samlede antal patienter i dialyse har været svagt faldende de seneste år, hvilket ikke skyldes en højere dødelighed, men formodentlig øget fokus på forebyggelse af kronisk nyresvigt som alternativ til dialyse hos den ældre og skrøbelige patient med kronisk nyresvigt. Samtidig er flere patienter blevet nyretransplanteret i 2019-2020 sammenlignet med 2018. 2.631 patienter var i dialyse i 2020. Sat i forhold til antallet af indbyggere i regionen havde Region Midtjylland det laveste antal dialysepatienter, mens Region Sjælland relativt havde 50 pct. flere dialysepatienter. Dødeligheden i den samlede gruppe dialysepatienter var lavere i 2020 sammenlignet med de to foregående år.

DBH 2022 Dialyse

Nefrologi

Dialyse

Rang 2022

Rang 2021

Hospital

Score

1

2

Viborg

100

2

4

Rigshospitalet

98

3

7

Nykøbing F.

93

3

8

Roskilde

93

3

14

Esbjerg

93

3

13

Aalborg

93

7

1

Herlev

92

7

10

Holbæk

92

7

3

Hospitalsenheden Vest

92

10

6

Nordsjællands Hospital

91

11

10

Kolding

88

11

14

Aarhus

88

13

4

Odense

85

13

8

Sønderborg

85

-

10

Bornholm*

-

* Indgår ikke i vurderingen pga. for få ­oplyste indikatorer.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere