2022
Målrettet behandling og immunterapi har øget overlevelsen ved CCL
Udgivet:
Kommentarer (0)
Markant forbedret femårsoverlevelse for patienter med kronisk lymfatisk leukæmi.
Forekomsten af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) har i en årrække været stabil med ca. 400 patienter, som årligt får diagnosen. Ofte har patienter med CLL få eller ingen symptomer og kan følges uden behandling. I 2020 udviklede i alt 150 CLL-patienter et behandlingsbehov, fremgår det af den seneste årsrapport fra Dansk Kronisk Lymfatisk Leukæmi Database.
Danmarks Bedste Hospital 2022
Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.
45 pct. blev behandlet med immunterapi og/eller targeteret behandling.
13 pct. blev inkluderet i en klinisk behandlingsprotokol. Det er markant under målsætningen om, at mindst 25 pct. af CLL-patienterne bør indgå i protokollerede studier, men få studier med snævre kriterier for deltagelse gør det svært at leve op til dette.
To tredjedele af patienterne fik udført en gendiagnostisk undersøgelse forud for start af behandlingen, hvilket opfylder indikatormålet på 60 pct. På sigt er det ambitionen at stræbe efter en højere standard for gendiagnostiske undersøgelser, så markører for en eventuelt dårlig prognose foreligger, inden behandlingen indledes.
Overlevelsen blandt danske CLL-patienter er gennem snart 20 år blevet forbedret, og denne tendens fortsætter, fremgår det af årsrapporten. Årsagerne til den forbedrede overlevelse er primært målrettet behandling, bl.a. immunterapi, men samtidig har indførelsen af nationale retningslinjer for alle sygdomsenheder også haft en positiv indflydelse på overlevelsen. Tre- og femårsoverlevelsen ved CLL er henholdsvis 88 og 77 pct.
Del artiklen: