2022
Knoglemarvskræft: Markant stigende langtidsoverlevelse
Udgivet:
Kommentarer (0)
Både ældre og yngre patienter med myelomatose har haft stor gavn af indførelsen af mere effektive behandlinger.
Danske myelomatosepatienters overlevelse fortsætter med at stige. I de to senest opgjorte perioder er femårsoverlevelsen steget fra 40 pct. til 53 pct. Samtidig er den forbedrede overlevelse slået igennem blandt både ældre og yngre patienter, fremgår det af årsrapporten for 2020 fra Dansk Myelomatose Database og Dansk Myelomatose Studie Gruppe.
Forklaringerne på den markant forbedrede overlevelse er bl.a., at der de senere år er indført en række nye og mere effektive behandlinger.
Danmarks Bedste Hospital 2022
Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.
En anden forklaring kan være, at de diagnostiske kriterier blev ændret i 2014. Ændringen betød, at nogle patienter med mindre fremskreden sygdom blev omklassificeret til at være behandlingskrævende. Det er endnu uafklaret, hvor stor en rolle ændringen har haft for den forbedrede overlevelse, men styregruppen for databasen planlægger en undersøgelse af dette. Også etårsoverlevelsen er bedre end de foregående år (ca. 84 pct.), bemærkelsesværdig ensartet mellem regionerne, og uden signifikante forskelle mellem afdelingerne.
Årsrapporten viser, at behandlingskvaliteten på myelomatoseområdet er høj på landsplan. Det har tidligere givet anledning til interne diskussioner i databasens ledelse og i Dansk Myelomatose Studie Gruppe, at nogle afdelinger også opgjorde resultater for patienter med forstadier til sygdommen, såkaldt smoldering myelomatose, men siden 2017 er overlevelsen alene blevet opgjort for de patienter, der får diagnosticeret behandlingskrævende myelomatose.
Gendiagnostik af myelomatosepatienter regnes for at være vigtig, fordi oplysningerne indgår i vurderingen af den enkelte patients prognose, og fordi det kan have betydning for fremtidige behandlinger, som er rettet mod specifikke genforandringer. På landsplan fik 77 pct. af patienterne lavet en cytogenetisk udredning. Kvalitetsmarkøren for anvendelse af cytogenetisk udredning viser dog, at der er betydelig variation mellem afdelingerne i forhold til brugen: fra 61-62 pct. af patienterne i Nordjylland og Hovedstaden til 86-90 pct. i de øvrige regioner. De regionale forskelle skyldes efter styregruppens vurdering, at cytogenetiske undersøgelser hidtil kun har haft praktisk betydning for de patienter, der tåler højdosisbehandling.
Del artiklen: