Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2022

Alle standarder er opfyldt ved kroniske ­myeloproliferative neoplasier

Udgivet:
Kommentarer (0)

Patienter med myeloproliferative sygdomme er generelt velbehandlede, fremgår det af årsrapport.


Overlevelsen blandt danske patienter med de hæmatologiske cancerformer myeloproliferative neoplasier (MPN) er høj, og alle fastsatte standarder er opfyldt, fremgår det af årsrapporten for 2020 fra Dansk Database for Kroniske Myeloproliferative Neoplasier. 98 pct. af patienterne er i live et halvt år efter diagnosen, hvilket er på samme niveau som året før. På landsplan var et-, tre- og femårsoverlevelsen henholdsvis 96, 87 og 77 pct., og der var ikke statistisk signifikante forskelle mellem regionerne.


Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.


Styregruppen pointerer, at MPN-sygdomme er kroniske blodsygdomme, hvor overlevelse ikke er den væsentligste kliniske udfordring i denne patientgruppe. Samtidig er der tale om sygdomme, som oftest optræder i en ældre patientgruppe, ‘hvor komorbiditet langt oftere er dødsårsag end den oftest velbehandlede myeloproliferative sygdom’, fremgår det af årsrapporten.

MPN dækker over en samling af hæmatologiske cancere med udspring fra knoglemarvens stamceller, hvor tidlig opsporing og intervention er afgørende for at forebygge komplikationer til MPN-tilstandene. Tidlig opsporing med brug af molekylærbiologiske analyser gør det lettere at opnå bedre symptomkontrol og livskvalitet, og at forebygge tromboemboli, blødninger og potentiel progression til mere avanceret sygdom eller akut myeloid leukæmi.

Årsrapportens resultater viser, at der på landsplan bliver udført gendiagnostisk specialundersøgelse på 99 pct. af alle MPN-patienter, hvilket for størstedelen af patienterne indebærer molekylærbiologiske undersøgelser. Alle regioner udfører molekylærbiologiske undersøgelser på over 95 pct. af MPN-patienterne.

Fem patientgrupper bliver registreret i databasen: patienter med kronisk myeloid leukæmi, polycythæmia vera, essentiel trombocytose, præfibrotisk myelofibrose og primær myelofibrose. Vedvarende medicinsk behandling vil være aktuel for de fleste af patienterne. Derfor er det en sygdomsgruppe, hvor antallet af behandlede patienter vil stige, og hvor levetiden for den enkelte patient vil blive længere. For patienterne og for sundhedsvæsenet er udfordringen derfor ikke kun et spørgsmål om levetid for MPN-patienterne, men i meget høj grad også et spørgsmål om livskvalitet.

DBH 2022 Kroniske myeloide sygdomme

Hæmatologi

Kroniske myeloide sygdomme

Rang 2022

Rang 2021

Hospital

Score

1

3

Herlev

100

2

7

Rigshospitalet

99

3

8

Roskilde

98

4

1

Esbjerg

86

5

2

Vejle

85

6

6

Aarhus

83

7

3

Hospitalsenheden Vest

82

7

5

Aalborg

82

9

8

Odense

81

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere