Aarhus kravler op på førstepladsen i kræftbehandling

Efter i nogle år at have haft en sikker plads blandt de tre bedste er Aarhus Universitetshospital strøget helt til tops i Dagens Medicins rangering af de bedste hospitaler til kræftbehandling. Aarhus Universitetshospital har generelt et højt niveau, og inden for flere af de ti kræftbehandlinger, som vurderingen bygger på, ligger hospitalet enten nummer et eller er tæt på førstepladsen.

Ledende overlæge på Kræftafdelingen Anni Ravnsbæk mener, at det er en flot anerkendelse af hospitalets arbejde, at man i år kan kalde sig bedst til behandling af kræft.

»Hospitalet har et virkelig godt setup og samarbejde om kræftpatienter. Her er det slet ikke nok at tale om onkologerne, for kræftbehandlingen sker på tværs af specialer og faggrupper. Det hænger sammen som ærtehalm,« siger hun.

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

Efter at sidste afdelinger af det gamle Aarhus Sygehus, heriblandt Kræftafdelingen, flyttede til Skejby i 2019, er det blevet lettere at samarbejde, fordi de fysiske rammer understøtter, at afdelingerne kan tale sammen på tværs.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft nogle hårde år med at flytte og komme på plads, men vi har hele tiden haft stor bevidsthed om, at vi skal være gode til at arbejde på tværs. Og det gør vi nu. Er en patient i en gråzone, så taler kirurgen og onkologen bare sammen i løbet af arbejdsdagen. Det er lynhurtigt organiseret og til patientens bedste,« siger hun.

Samarbejdet om kræftpatienterne kommer især til sin ret i de flere end 40 multidisciplinære teamkonferencer (MDT), som Kræftafdelingen er involveret i.

»Vi får flere og flere MDT’er. Konferencerne er vigtige for vores kræftbehandling, fordi de understøtter det relationelle mellem faggrupperne, og fordi de er med til at gøre os dygtigere til at finde det bedste behandlingstilbud til hver enkelt patient,« siger Anni Ravsnbæk.

Afgørende MDT’er

Lungekræft er et af de områder, hvor Aarhus gør det særligt godt. Sådan har det været i flere år, for hospitalet er siden 2017 indtaget førstepladsen ved behandling lungekræft.

»Vi har et håndholdt system, der er struktureret, effektivt og godt for alle parter,« siger overlæge Anders Korshøj.Foto: Tonny Foghmar

Kvaliteten af behandlingen af lungekræft ligger generelt højt i Danmark, men Aarhus gør det lige et nøk bedre end de tre andre centre på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, der samles på en delt andenplads.

Igen bliver samarbejdet på tværs af specialer fremhævet som en faktor, der er blandt årsagerne til, at Aarhus klarer sig godt. Lungeonkolog Marianne Marquard Knap mener, at de to ugentlige MDT’er samt løbende multidisciplinært samarbejde telefonisk er afgørende for, at hospitalet giver patienterne den bedst mulige behandling.

På hver MDT fra kl. 13-15.30 er der mindst en lungemediciner, thoraxkirurg, patolog, røntgenlæge, nuklearmediciner og onkolog, som sammen gennemgår omkring 30 patienter.

»Vi diskuterer og stadieinddeler hver patient, kommer med en samlet vurdering og bliver enige om, hvilken behandling der er den bedste. Beslutningen om, hvilken behandling patienten skal tilbydes, bliver således truffet af flere forskellige eksperter og ikke den enkelte læge. Det er ikke en selvfølge at have så godt et samarbejde, det kræver meget manpower og en organisering, der giver folk tid til det,« siger Marianne Marquard Knap.

Samarbejdet spænder også til Randers, Holstebro, Viborg, Skive og Silkeborg, hvor hospitalerne udreder nogle patienter, som så bliver behandlet i Aarhus.

Stadieinddeling fra begyndelsen

Udviklingen sker også ved, at de på tværs af afdelingerne er gode til at holde fokus på hele tiden at følge op på indikatorer i årsrapporten, siger Anette Højsgaard, der er overlæge på Lungekirurgisk Afsnit.

»Årsrapporter og kvalitetsdata er vores vigtigste rettesnor for, hvordan det går med vores patient. Vi holder en intern justits for det, vi laver. Hvis vi har flere patienter, der stikker ud i vores data fra f.eks. en bestemt operationstype, så drøfter vi, om vi kan gøre noget bedre. Det er en løbende proces i hverdagen,« uddyber hun.

En præmis om, at patienterne med lungekræft skal være færdigudredt inden behandlingsstart, hjælper desuden hospitalet til at finde frem til den bedste behandling.

»Vi har den holdning, at det er vigtigt at lave stadieinddeling fra begyndelsen. Vi er nødt til at vide, om der er en metastase i hjernen, inden vi behandler for lungekræft. Det presser systemet lidt, men jo mere vi ved om patienten, desto bedre behandling kan vi tilbyde,« siger Marianne Marquard Knap.

Det er dog ikke uden problemer, at behandlingen både er blevet bedre og skal ske hurtigere.

Kræftbehandlingen sker på tværs af specialer og faggrupper. Det hænger sammen som ærtehalm

Anni Ravnsbæk, ledende overlæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

»Lungecancerpatienter lever længere og længere, og det kan vi i den grad mærke, for de kommer igen, får genbehandling og genstråling. Det er selvfølgelig positivt, at vores behandling er blevet bedre, men det betyder også, at vi har mere travlt, hvor vi på en måde kan blive kvalt i egen succes, fordi vi desværre ikke oplever, at der følger ressourcer med det stigende antal patientkontakter,« siger Marianne Marquard Knap.

Hjernekræft: Fra bund til top

Modsat lungekræft har Aarhus Universitetshospital ikke altid ligget i top inden for behandlingen af kræft i hjernen. Her har hospitalet tidligere været placeret som nummer sidst blandt de fire centre i Dagens Medicins rangering af Danmarks Bedste Hospital, men i år har Aarhus vendt skuden og indtager førstepladsen.

Også her er MDT’erne en vigtig faktor for behandlingskvaliteten, mener overlæge Anders Korshøj, som er en af fire kirurger på Aarhus Universitetshospital, der opererer patienter med hjernekræft. To gange ugentligt mødes fagpersoner på tværs af specialer og hospitaler i Region Midtjylland for at drøfte patienter, som er under udredning, skal i gang med behandling, eller som der skal følges op på.

Vi anstrenger os hver dag for at gøre et godt stykke arbejde,« siger Anni Ravnsbæk, ledende overlæge, kræftafdelingen.Foto: Tonny Foghmar

»Det er et forum, der gør, at vi kan tilbyde patienterne en hurtig afklaring og anbefaling til det videre forløb kort tid efter, at de har fået at vide, at der er mistanke om hjernekræft,« siger Anders Korshøj.

Han ser kvalitetsarbejdet fra to sider. Den ene side er ambitionen om at sikre en patient så lang overlevelse som muligt, hvor det handler om at levere behandling af høj kvalitet. Den anden side er at sikre patienten så høj livskvalitet som muligt, og her er det hospitalets opgave at lave hurtige patientforløb, der er gennemskuelige og transparente for patienten.

»Vi arbejder for, at det er meget synligt for patienten, hvad der skal ske hvornår, og så kun lave små justeringer undervejs. Det kan kun ske, fordi vi har skabt et system, der sikrer, at der er de rette kompetencer til stede til at behandle hjernekræft, og hvor alle ved, hvad de skal hvornår. Det er et håndholdt system, der er struktureret, effektivt og godt for alle parter,« siger Anders Korshøj.

Ligeledes spiler hospitalets kræftkoordinatorer en stor rolle i at gøre patientforløbene så glidende som muligt, når patienterne rykker fra en afdeling til en anden.

»Koordinatorerne har en ultravigtig opgave dels for at koordinere, og endnu vigtigere, at patienten ikke oplever at blive tabt i systemet. De skaber en rød tråd fra første symptom til udredning, konference, operation til efterfølgende behandling. Den stærkere organisering overordnet for hjernekræft har virkelige givet et løft,« siger kirurgen.

Styrket procedure med patologer

Overlæge og onkolog Slávka Lukacova, der arbejder med hjernekræft på Aarhus Universitetshospital, tror også, at de mere effektive forløb spiller ind i, at Aarhus bliver ­rangeret som de bedste til behandling af kræft i hjernen.

Ifølge hende handler det også om, at patologerne tidligt i forløbet laver de rette genetiske og molekylære undersøgelser, så patienterne får stillet den rette diagnose. Her klarede Aarhus sig ikke så godt tidligere, men ved at dykke nærmere ned i kvalitetsdata på området kunne man se, at proceduren med patologi krævede ændringer, og der blev tilført flere ressourcer for at ændre arbejdsgangen, hvilket har haft positiv effekt.

»Patologerne sætter hurtigt flere undersøgelser i gang, så vi optimerer tidsforløbet for at stille diagnosen. På den måde minimerer vi ventetid, så patienten kan komme hurtigt i gang med den efterfølgende behandling,« forklarer Slávka Lukacova.

Der bliver hele tiden lagt vægt på at have patienterne med i beslutningerne om behandlingen. Er kræfttumoren i hjernen f.eks. vokset, kan lægerne ud fra patologernes undersøgelser og skanninger hurtigt vurdere mulighederne for det videre patientforløb, men det skal være op til patienten at vælge i sidste ende.

»Hjernekræft er alvorligt, og overlevelsen er ikke særlig god, så vi skal også have stort fokus på, hvad der er livskvalitet for patienten. Patienten er omdrejningspunktet for de vigtige beslutninger, og de skal klædes på, så de har mulighed for at vælge, om de vil fortsætte eller afstå fra behandling,« siger Slávka Lukacova.

Eksperimentel behandling til alle

Selvom AUH klarer sig flot på kræftområdet, kan det altid blive endnu bedre. Her tror to af overlægerne, at eksperimentel behandling er en del af vejen frem.

Anders Korshøj så gerne, at han kunne tilbyde alle patienter med hjernekræft at deltage i eksperimentel behandling.

»Det er vigtigt for denne patientgruppe at have et håb at klynge sig til. Ved at deltage i eksperimentel behandling bidrager vi både til forskning, og vi er med til at tilbyde den nyeste behandling,« siger han.

Lungeonkologen Marianne Marquard Knap drømmer også om en fremtid, hvor de kan putte alle patienter i protokoller og have flere forsøg på afdelingen.

»Det ultimative er at få en overlevelsesrate på 100 pct., og indtil vi er der, må vi via forskning finde frem til den bedste behandling. Vi skal hele tiden arbejde på at gøre vores standardbehandling bedre, og det kan vi kun gøre ved at udvikle os og tilbyde patienterne at deltage i forsøg med eksperimentelle behandlinger,« siger hun.

Kliniske forsøg højner kvaliteten, men det er hårdt arbejde.

VATS-lobektomi er en typisk operation for en lungekræftpatient. Operatioen udføres stort set daglig på Aarhus Universitetshospital.Foto: Kåre Viemose

»På et universitetshospital kunne det være ønskeligt, at der var mere opbakning og hjælp til kliniske forsøg. De enkelte klinikere bruger deres fritid på at få styr på godkendelsesprocesser og samarbejdskontrakter, og det er blevet mere kompliceret og sværere at komme igennem med kliniske forsøg, samtidig med at det juridiske system er tungt og langsommeligt,« siger lungeonkologen.

Hun kunne godt ønske sig, at der kom en indikator for, hvor stor en andel af patienter med lungekræft der bliver tilbudt eksperimentel behandling. Det ville også være en måde at kunne sammenligne universitetshospitaler på landet over, samtidig med at der kom fokus på at prioritere forskning.

Afdelinger skal tilpasses patienten

I kvalitetsarbejdet kigger Kræftafdelingen hvert kvartal også nærmere på, om kræftpatienterne bliver henvist og visiteret inden for tidsrammen. I seneste kvartal var der tre kræftpatienter, som overskred ventetiden i kræftpakkerne. Det er ikke mange set i lyset af, hvor mange kræftpatienter Aarhus Universitetshospital behandler, mener ledende overlæge Anni Ravnsbæk, som uddyber, at der desuden var en god forklaring på de tre patienternes overskredne ventetid.

»Vi leder hele tiden efter mønstre i vores kvalitetsdata. Det fører sjældent til store ændringer, men det er hele tiden små steps, som vi justerer på for at give vores patienter de bedste forløb,« siger Anni Ravnsbæk.

I de seneste år har Kræftafdelingen haft særligt fokus på, at nyhenviste patienter ikke skal komme til hospitalet, når det passer medarbejderne. Patienterne skal komme, når de har brug for det. Det kræver et setup, der giver afklaring, og hvor behandlingen hurtigt kan begynde.

»I begyndelsen gav det lidt uro, at patienter skulle ses samme torsdag og ikke kunne udskydes til næste mandag, men nu bidrager det til en stor arbejdsglæde, at patienterne føler sig velkomne og taget godt imod. Det giver et helt andet møde med patienten, når de dagen efter en henvisning får et brev om, at de skal til behandling om få dage,« forklarer den ledende overlæge.

I en travl hverdag, hvor ­antallet af kræftpatienter stiger, kan det være svært at nå at gøre det bedste for alle patienter, men Anni Ravnsbæk mener, at man på Aarhus Universitetshospital stræber efter god behandling til alle, og at man gerne giver en ekstra hånd med, hvis det er nødvendigt.

»Vi når det jo hver dag, men spørger man patienter og personale, vil de nok godt have mere tid til at tale med hinanden. Vi har en afdeling, hvor vi er meget privilegerede af at have et ekstremt dedikeret personale. Alle går gerne en ekstra mil for vores patienter, vi anstrenger os hver dag for at gøre et godt stykke arbejde, og derfor synes jeg også, det er fuldt fortjent, at vi kan kalde os de bedste til kræftbehandling,« siger Anni Ravnsbæk.

Danmarks bedste til kræftbehandling

Kun sygehuse, der behandler mindst fem af de ni hyppigst forekommende kræftsygdomme — brystkræft, lungekræft, tarmkræft, blærekræft, prostatakræft, modermærkekræft, lymfom, neurologisk kræft og livmoderkræft — samt palliativ behandling af kræftpatienter indgår i beregningen.Baseret på tal for behandlingskvalitet indberettet til kliniske databaser, omregnet til indekstal og vægtet. Indeks 100 er bedste behandling.