Vinder: Tværfagligt fokus på patienter med skizofreni giver Esbjerg delt førsteplads

Agnete Larsen, hvilken betydning tillægger du vores kåring af Danmarks Bedste Hospital?

»Når I kårer Danmarks Bedste Hospital inden for forskellige fagområder og diagnoser, sætter det fokus på de særlige diagnoser. I offentligheden er der ofte fokus på de mindre gode historier om skizofreni, og det har negativ påvirkning på mennesker med en skizofrenidiagnose. Med kåringen kommer der i stedet fokus på de gode behandlingsforløb, og det kan være med til at udbrede yderligere viden om skizofreni samt aftabuisere og afstigmatisere sygdommen,« siger Agnete Larsen.

Hvad, tror du, er årsagen til, at netop I er så dygtige til behandling af skizofreni?

»Vi har en kultur tilbage fra Ribe Amts tid, hvor vi altid har været opsøgende i vores arbejde med at udrede og finde de rette tilbud til nydiagnosticerede patienter med skizofreni. Vi fokuserer på at fastholde nydiagnosticerede patienter i behandlingen, og når det gælder dem med kroniske forløb, har vi et udekørende tilbud, der er i helt tæt dialog med patienterne og deres relevante netværk. Vi har dedikerede, flerfagligt sammensatte personaler i vores OPUS- og OPT-teams (intensive opsøgende, udgående teams) og ambulatorier, hvor alle går tværfagligt til behandlingen af patienter med skizofreni med tanke på, at der skal gives en helhedsbehandling på tværs af sektorer og med inddragelse af patient og patientens netværk. Det er meget vigtigt for os at inddrage relevante indsatser i behandlingen. Det handler om at have respekt for og opsamle den relevante viden, der er i patientens nære netværk, og som motiverer til, at patienter tager imod og følger relevant behandling for skizofreni medikamentelt, psykosocialt og psykoedukativt og i forhold til at mestre sin sygdom. Vi skal lytte til, hvad patienterne fortæller, de har brug for, og tage udgangspunkt i at være der, selvom vi måske står klar med et tilbud, vi tænker er relevant for patienten.«

Danmarks Bedste Hospitaler: PsykiatriDagens Medicin kårer Danmarks bedste inden behandling af ADHD, skizofreni og depression.

Læs mere:

Vinder ADHD: »Vi har dagligt fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre«

Vinder: Tværfagligt fokus på patienter med skizofreni giver Esbjerg delt førsteplads

Behandling af ADHD: Markant fald i målopfyldelse

Indberetninger til skizofrenidatabase skal prioriteres højere

Depression: Sikring af dataindberetninger skal udspringe fra ledelsen

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Fremtiden kalder på, at vi skal blive ved med at have interesse for de nye metoder, der udvikles non-farmakologisk og farmakologisk i forhold til, hvordan man opnår symptomlindring med færrest bivirkninger og størst mulig mestring af egne symptomer. Vi skal fortsat have fokus på, at patienter skal have de redskaber, der skal til psykosocialt for at mestre og leve med deres skizofreni og deraf afledte symptomer. For det handler ikke altid om at reducere symptomer, men at lære at leve et godt liv med de symptomer, den enkeltes skizofrenisygdom måtte give. Derudover tror jeg også på, at vi kan styrke behandlingen med et øget fokus på flerfamilieterapi og generelt inddrage patienter og pårørende mere i behandlingsforløbet. Forskning har vist, at fælles beslutningstagen ikke nødvendigvis forbedrer behandlingen, men det forbedrer effekten af den igangværende behandling, og det skal vi da gøre, hvad vi kan for at sikre.«

Vi skal fortsat have fokus på, at patienter skal have de redskaber, der skal til psykosocialt for at mestre og leve med deres skizofreni og deraf afledte symptomer

Hvordan bruger I data til at forbedre behandling?

»Vi bruger RKKP’s databaser og de parametre, de måler på. Når ellers vores it-systemer tillader det, er vores specialeansvarlige overlæge god til at holde øje med, hvordan det ser ud med de indrapporterede data, og om de indikerer, at behandlingen foregår optimalt hos os. Kvartalsvis laver de ambulante enheder et eftersyn af deres arbejde og behandlingsforløb. Hvis vi ikke holder øje med de indrapporterede data, kan vi godt gå og tro, at vi gør en masse, mens data viser noget andet. For nogle år siden var vi overbeviste om, at vi var gode til at inddrage pårørende, men efter at have kigget på data kunne vi se, at vi var nødt til at lave en særlig indsats for at rette op på det.«

Årsrapporten melder om problemer med indberetninger. Hvorfor er det så svært, og gør I noget for at huske på at indberette data?

»Efter vi har fået vores specialeansvarlige overlæge til at have mere fokus på det, så har vi en støttende hånd, og det er blevet bedre hos os. Men jeg må sige, at vi har brugt meget tid og undersøgt, hvorfor vi ikke får rapporteret data. Nogle gange får vi ikke lavet data, andre gange husker vi ikke at registrere data i de rette systemer. I vores moderne tid er det meget manuelt arbejde at registrere data. Jeg ville ønske, at vi havde et mere automatisk system, så når vi måler blodtryk, laver medicinscreening eller måler BMI, bliver det genereret direkte ind i de rigtige systemer. Vi har prøvet alt muligt og har forsøgt med, at medarbejdere har udfyldt sedler, hvorefter sekretærer har tastet data ind. Men vi har endnu ikke fundet de vises sten. Det har rykket sig, men det tager længere tid, end vi har lyst til.«

I er særligt gode til at udrede incidente patienter for psykopatologi og interviewe dem med diagnostiske instrumenter. Hvad gør I godt her?

»Nydiagnosticerede patienter med skizofreni er i et samlet team, hvor de får et intensivt tilbud. Vi har i årevis haft det samme udkørende tilbud, hvor to speciallæger – en overlæge og afdelingslæge – har stået for udredningen og har dygtiggjort sig i netop udredning af skizofreni med de dertilhørende relevante diagnostiske instrumenter. Det udkørende team har også oplært det øvrige personale, så alle har styr på referenceprogrammet og indikatorerne for de første to år af en nydiagnosticerets forløb.«

Hvilke data ville du ønske, du havde?

»Det kunne være spændende at supplere RKKP’s databaser med mere specifikke patientrapporterede data i forløbene, så man kan rette ind efter den patientoplevede tilfredshed løbende. I dag har vi LUP-tal, og de er også fine, fordi de giver et billede af, hvordan det ser ud på det givne tidspunkt, hvor data trækkes. Men hvis man forestiller sig at gå ned på de enkelte forløb, og hvis vi fik flere selvrapporterede data fra patienter med skizofreni løbende i forløbet, så kunne vi lave yderligere forbedringer med nu og her-tilpasning af behandlingen. Vi har arbejdet med det i vores OPUS, men det er ikke så gennemført systematisk endnu.«

Agnete Larsen. ledende overlæge, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg.Foto: Alex Tran

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet hos jer?

»Vi har udfordringer ligesom mange andre steder, hvor vi har langt flere ambulante henvisninger og flere indlæggelser, end vi plejer. COVID-19 har betydet, at patienterne har en anden type behov. Tidligere kunne flere håndtere deres symptomer uden for sygehuset, hvor de i dag skal have hjælp fra os til deres symptombehandling. Det er en forandring, som kræver meget af vores personale, for der er de samme ansatte til at håndtere og give god behandling til flere patienter. Men vi har et fællesskab om at ville forbedre det, der indimellem kan være lidende hos os, så derfor er arbejdsmiljøet stadig påvirket af en gejst for at ville bidrage i fællesskab.«

Rekruttering og fastholdelse er ofte et problem i psykiatrien. Hvordan er det hos jer?

»Vi har svært ved at rekruttere det antal speciallæger, vi gerne vil have. I de andre faggrupper kan vi mærke, at vi får vores stillinger besat, men at der er færre, der søger vores stillinger. Vi har en lidt lavere gennemsnitlig uddannelsesanciennitet, end vi har været vant til. Egentlig tror jeg bare, at vi har været privilegerede at have en medarbejdergruppe med høj anciennitet, og jeg tror ikke, at vi ligger under landsgennemsnittet for anciennitet. Men det betyder, at vi har fået en større opgave med at uddanne og kompetenceudvikle dem, vi får ansat.«

Hvilke punkter er de vigtigste i en kommende 10-årsplan for psykiatrien?

»Et af de allervigtigste punkter er, at der kommer endnu mere fokus på en tidlig indsats for unge patienter med psykose i forbindelse med misbrug, der ofte får en skizofrenidiagnose. Det er altafgørende at give denne gruppe en hurtig udredning og behandling for at mindske risikoen for et kronisk forløb. Jeg kunne også godt tænke mig et større fokus på inddragelse af patienter og pårørendes ønsker i behandlingen. Faktisk vil jeg også gerne have deres stemme helt ind i det organisatoriske, så de er med til at påvirke, hvordan vi sammensætter faglige tilbud i psykiatrien. Derudover håber jeg, at psykiatriplanen vil arbejde for yderligere udvikling af tiltag, der kan fremhæve frivillig behandling og reducere tvang, samt at psykiatrien sammen med primærsektoren får muligheder for at styrke recovery for patienterne.«

Se tabellen her

Læs mere:

Vinder: Tværfaglig systematik gør igen Aalborg bedst til behandling af depression

Vinder ADHD: »Vi har dagligt fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre«