Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2021

Vinder: Tværfaglig systematik gør igen Aalborg bedst til behandling af depression

Udgivet:
Kommentarer (0)

Struktur er et nøgleord for PS Klinik Syd Sengeafdeling i Aalborg, der for tredje gang i træk er bedst til at behandle depression i Dagens Medicins kåring af Danmarks Bedste Hospitaler. På afdelingen holder de løbende øje med data under behandlingsforløbet og går nogle gange længere end databasens krav, siger specialeansvarlig overlæge Odeta Jankuviené. Og så har COVID-19 ændret en afdeling til det bedre.


Odeta Jankuviené, hvilken betydning tillægger du vores kåring af Danmarks Bedste Hospital?

»Det er en stor anerkendelse af vores arbejde, og det giver da en faglig stolthed, at vi nu flere år i træk er blevet vurderet til at være de bedste til ­behandling af depression, siger Odeta Jankuviené.

Hvad, tror du, er årsagen til, at netop I igen er så dygtige til behandling af depression?

»Vi har en systematisk tilgang til behandling af patienter med depression, og behandlingen er en fælles indsats mellem læger, psykologer, ­plejepersonale, socialrådgivere, ergo- og fysio­terapeuter. Strukturen viser sig bl.a. ved indikatoren for planlagt opfølgning, hvor hver patient får en tid til deres næste besøg, når de udskrives fra vores ambulatorium. Det betyder også noget, at vi har et godt samarbejde mellem afdelinger og ambulatorier, hvor vi inviterer hinanden med til behandlingskonferencer. Det giver os en fælles forståelse for de sværere patienter, og vi kan ­sammen lægge en plan for forløbet. Det giver klart en fornemmelse af bedre kvalitet i behandlingen. Derudover går vi nogle gange længere i vores dataarbejde, end der er krav til. Indikatorerne om at vurdere patienten på Hamiltons ­Depressionsskala er tidsspecifikke, og patienten skal vurderes ved indlæggelsen, efter 30 dage og ved udskrivelse, men vi bruger skalaen systematisk under hele behandlingsforløbet. Det giver mere faglig mening for os at gøre det sådan, fordi vi bedre kan følge vores behandlingseffekt og se, om vi giver patienten den rette behandling, eller om vi skal optimere den.«


Danmarks Bedste Hospitaler: PsykiatriDagens Medicin kårer Danmarks bedste indenfor behandling af ADHD, skizofreni og depression.

Læs mere:

Vinder ADHD: »Vi har dagligt fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre«

Vinder: Tværfagligt fokus på patienter med skizofreni giver Esbjerg delt førsteplads

Behandling af ADHD: Markant fald i målopfyldelse

Indberetninger til skizofrenidatabase skal prioriteres højere

Depression: Sikring af dataindberetninger skal udspringe fra ledelsen


I har indført subspecialisering, hvad går det ud på?

»Meningen har været, at subspecialerne er bedre til at observere, udrede og behandle personer ­inden for et specifikt psykiatrisk område. Det er meget vigtigt, at alle dem, der arbejder med patienter med depression, kan observere og beskrive patientens symptomer. Det er en fælles opgave, og plejepersonalet ser i langt højere grad patienten, så de skal være med til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger for patientens videre forløb.«

Den samlede behandling er meget mere end medicin, og når vi giver patienterne den rette støtte, betyder det, at vi leverer en god kvalitet i det samlede behandlingsforløb

Odeta Jankuviené, specialeansvarlig overlæge, PS Klinik Syd Sengeafdeling

Generelt går Region Nordjylland markant tilbage, når afdelingerne skal vurdere sociale støttebehov senest ved udskrivelse. I var den eneste afdeling, der holdt niveau – hvordan kan det være?

»Vi har socialrådgivere, der arbejder tæt med vores behandlergruppe og deltager i behandlings­konferencer. Hvis patienter skal stå på egne ben, når de udskrives, kan det være svært for dem at få det til at fungere. Vores socialrådgivere er ­meget proaktive og kommer med forslag til, hvad vi skal være opmærksomme på inden udskrivelse. Det ­betyder, at vores patienter får den nødvendige støtte, og at de ikke lige så ofte skal genindlægges og måske kommer hurtigere tilbage i arbejde. Den samlede behandling er meget mere end ­medicin, og når vi giver patienterne den rette støtte, be­tyder det, at vi leverer en god kvalitet i det ­samlede behandlingsforløb.«

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Det oplagte svar er mere tid. Alle psykiatriske ­afdelinger kender til en travl hverdag, og det kan spænde ben for den gode behandling. Når det er sagt, synes jeg, at vi har en ledelse, der er god til at bakke os op, når vi kommer med faglige indspark eller ønsker til nye behandlingsmuligheder.«

Hvilke data ville du ønske, du havde?

»Efter min mening er indikatoren for genindlæggelser lidt en overset indikator. Den er meget vigtig, for den er en indikation af, om vores behandling virker. I stedet for at se genindlæggelses­procenten i årsrapporten, vil jeg gerne have løbende data for genindlæggelser. Det er et godt styringsværktøj for at se, om vi giver den rette behandling, så de kan klare sig efter udskrivelsen.«

Hvem har ansvar for kvalitetsarbejde – ligger det hos jer, eller får I støtte fra regionen?

»Kvalitetsarbejde sker på forskellige niveauer. ­Noget er helt oppe i øverste lag i regionen, andet ligger hos vores psykiatriledelse, men her i vores lag er det også nødvendigt, at vi holder øje med kvalitetsarbejdet. Det vigtige er, at der er sammen­hæng mellem de forskellige niveauer, og at der øverst bliver lyttet til indspark nedefra, for det er jo os, som er tættest på virkeligheden og har blik for, hvordan vi kan højne kvaliteten.«

Odeta Jankuviené, specialeansvarlig overlæge, PS Klinik Syd Sengeafdeling i Aalborg.Foto: Kåre Viemose

Har coronakrisen betydet noget i forhold til jeres arbejde med kvaliteten?

»Rent faktisk er jeg lidt taknemmelig for corona, for det har betydet en stor forskel for en af vores afdelinger. Inden pandemien havde vi en femdøgnsafdeling, hvor patienterne skulle sendes hjem hver fredag for så at komme tilbage søndag. Med risikoen for coronasmitte blev det lavet om til en syvdøgnsafdeling, hvor patienterne ikke behøvede at blive sendt hjem eller rykket til en anden afdeling, hvis hjemmebesøget ikke var forsvarligt. Det har betydet enormt meget for patienterne, men også for personalet. Det har været lidt af et pres at skulle screene alle patienter for selvmordsrisiko op til hvert hjemmebesøg og planlægge det hele på en gang. Medarbejderne har bedre kunnet koncentrere sig om det faglige frem for hele tiden at skulle gøre klar til weekenden. Vi træner stadig hjemmebesøg, for det er en vigtig del af behandlingen, men nu bliver det tilpasset mere efter, hvornår patienten er klar til et hjemmebesøg. Efter at vi har konverteret til en syvdøgnsafdeling, kører det meget bedre, fordi presset med de faste hjemsendelser og weekendlukningen er væk. Det har virkelig været en stor positiv omvæltning i ­forbindelse med COVID-19, og vi holder fast i den nye struktur.«

Årsrapporten nævner flere gange problemer med at indberette data. Hvad gør I for at holde fokus på det?

»Vi fokuserer på, at vi laver registreringerne i rette tid, og at vi derved opfylder kravene for indikatorerne. Det kan lade sig gøre, fordi vi har strukturer, der underbygger det.«

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres ­afdeling?

»Overordnet tænker jeg, at vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har stort fokus på uddannelse af yngre læger. Jeg har været i Aalborg i ti år, og det er dejligt at se, at der nu er flere læger, som søger stillinger hos os, og uddannelsesmiljøet er blevet rigtig godt. Det gør selvfølgelig også en forskel for vores arbejdsmiljø, at selvom vi er subspecialiseret, så er hele psykiatrien i Aalborg samlet samme sted. Det betyder, at vi altid kan banke på døren hos en kollega, hvis der er brug for at sparre om en patient. Det giver virkelig en tryghed, og det ­betyder rigtig meget for vores arbejde. Der er da også perioder, hvor vi har for travlt, men der er heldigvis også perioder, hvor det ikke går lige så stærk, og hvor vi kan trække vejret lidt.«

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er ofte et problem i psykiatrien. Hvordan er det hos jer?

»Over de seneste ti år har der været en positiv udvikling, hvor stigningen i antallet af yngre læger er en tydelig del af det. Vi har stadigvæk behov for at have vikarer ansat, men vi har heldigvis fast­ansatte speciallæger på de fleste af vores sengeafsnit.«

Hvilke punkter er de vigtigste i en kommende 10-årsplan for psykiatrien?

»Som specialeansvarlig tænker jeg, at den bedste og nyeste behandling skal være tilgængelig for alle patienter, uanset hvor de bliver behandlet i landet. Inddragelsen af pårørende bør også styrkes. Det er noget, vi har meget fokus på her på ­afdelingen, og det er en vigtig del af behandlingen, at pårørende er med hele vejen. Et tredje punkt er pladsmangel på afdelingerne. I vores region har vi ikke været så hårdt ramt, men i andre regioner. Det påvirker kvaliteten og den faglige tilfredsstillelse.«

Se tabellen her

Læs mere:

Vinder: Tværfagligt fokus på patienter med skizofreni giver Esbjerg delt førsteplads

Vinder ADHD: »Vi har dagligt fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre«

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere