Vinder: Engagement hos alle faggrupper giver topplacering

Hvad betyder det for jeres afdeling, at I er nummer et?

»Vi fejrer gerne, når der er noget at fejre, og vi har absolut tænkt os at markere det. Det betyder noget for arbejdsånden og for, at man kan se, at det, vi laver, bliver vurderet og bedømt til at være godt. Jeg synes, at det er rigtig flot at få prisen i en coronatid, hvor vi har skullet lægge rigtig mange opgaver om for at følge de retningslinjer, der er udstukket. Det gælder f.eks. for, hvor mange patienter vi kan se, hvor mange samtaler vi kan afholde, og hvor mange pårørende der kan komme med.«

Hvad tænker du, at årsagen til førstepladsen er?

»Det skyldes helt klart engagerede kolleger – alle faggrupper – der brænder for arbejdet. Og sådan noget som dette her (1. pladsen, red.) er med til at løfte det hele.«

Hvordan arbejder I med kvalitet?

Pernille Mørk Hansen er ledende overlæge på afdelingen for nyresygdomme på Herlev og Gentofte HospitalFoto: Joachim Rode

»I afdelingen har vi to årlige møder med områdelederne, hvor vi lægger strategien for to år ad gangen for, hvad vi skal arbejde med fremover, og så følger vi op på, hvor vi er henne, i hvert tilfælde halvårligt. Et eksempel kan være den vision, vi har, om at patienterne skal være mest muligt hjemme. Og nu her under corona, hvor vi har haft rigtig mange samtaler både over telefon og video, har vi fået øjnene op for, at det skal vi også til at gøre fremover. Nu skal vi se, hvilke samtaler vi kan blive ved med at holde på den måde, og det involverer vi også patienterne i. Vi har lavet nogle interviewundersøgelser, der viser, at patienterne er rigtig glade for konsultationer, hvor de kan være derhjemme. Men det kræver noget. De skal f.eks. kunne måle blodtryk og have en vægt, og de skal helst have fået taget blodprøver inden. Jokeren er jo, at alt det, der er lavet under corona, er situationer, hvor mange helst vil have så lidt med hospitalet at gøre som muligt af frygt for at blive smittet. Vi skal have det til at fungere i en mere normal hverdag. Men der vil altid være nogle samtaler, der fungerer bedre, når man sidder overfor hinanden.«

Når en patient skal i dialyse, skal man have adgang, så enten blodet eller bughulen kan renses for affaldsstoffer

Hvordan bruger I data, og ville I gerne have flere?

»Jeg tror ikke, at vi har behov for flere målepunkter. Vi har adgang til en del data, som vi selv kan trække. Vi ville måske gerne have, at der blev arbejdet med, at vi fik nemmere adgang til rapporter. Jeg er ret sikker på, at data ligger der, men det er ikke altid lige nemt at trække de rette rapporter. Der er nogle tidstro data, vi trækker måned for måned. Vi samler også data ind fra dialysevalgsamtalerne om, hvor mange patienter der er i hver dialyseform, og ser, om det går den vej, vi ønsker for afdelingen. Vi arbejder meget med vores vision om, at patienterne er mest muligt hjemme hos sig selv. Det giver meget bedre livskvalitet.«

Data fortæller f.eks., at I har lavere etårsdødelighed under det første dialyseforløb – 5 pct. mod et landsgennemsnit på 14 pct. Hvordan kan I opnå det?

»Vi har gennem de seneste år målrettet arbejdet på at optimere det, vi kan, med sammenhængende patientforløb. Mange, som kommer i dialyse, kender os, fordi de har gået hos os før i et ambulant forløb. Vi har også arbejdet på tidligt at inddrage patienter og pårørende, og vi træffer sammen med dem det, som vi håber er det rette valg, når de får terminalt nyresvigt. Der er dialyse jo en af mulighederne. Der er forskellige dialyseformer, og vi gør meget ud af, at patienten kommer i rette behandling på rette tidspunkt. Og når de er kommet i dialyse, så sikrer vi os, at behandlingsformen er den rette fremover. Jeg tror, at det er noget af det, der har betydning for dødeligheden.«

Læs mere:

Peritonitisraten er svagt faldende for patienter i ­peritonealdialyseforløb

Graftoverlevelsen efter første nyretransplantation stiger

Gør alle afdelinger ikke sådan?

»Jeg tror, at alle gør det, men man kan arbejde med det ud fra forskellige strategier. Vi har f.eks. været i både Aalborg og Aarhus for at høre, hvordan de gør der, og vi har også snakket med Roskilde. Så har vi stykket vores egen struktur sammen efter det. Når det er sagt, så er det svært at bedømme ud fra mortaliteten, for vi er vidt forskellige hospitaler med forskellige arbejdsopgaver. Der er flere eller færre akutte og kronikere, og det får betydning for dødeligheden.«

Databunken viser f.eks. også, at I har færre patienter, der starter i et akut dialyseforløb end andre, og at I har landets højeste andel af planlagte forløb. Hvordan gør I?

»Det er et kvalitetsparameter, og det hænger sammen med det andet. Når en patient skal i dialyse, skal man have adgang, så enten blodet eller bughulen kan renses for affaldsstoffer. Der skal lægges et kateter, og det er godt, hvis det kan hvile, inden det skal i brug. Det giver en bedre overlevelse, hvis det bliver lagt i god tid og ikke akut. En del af vores arbejdsgange er, at når patienten har valgt en dialysemodalitet, så sikrer vi, at der bliver fulgt op på det, og at adgangen bliver lagt rettidigt, i forhold til hvornår vi forventer, at patienten får brug for dialyse. Det har betydning, og det er derfor, vi ligger godt. En veltilrettelagt dialyse giver bedre mortalitet frem for en akut.«