Vinder: »De mindre sygehuse er også rigtig velfungerende«

Hvad siger du til, at din arbejdsplads for femte år i træk vinder som bedst til behandling af børnediabetes?

»Det er fantastisk. Vi gør os meget umage og vil kun det bedste for vores børn og unge, så det er fedt, at vores fælles faglige indsats giver så gode resultater. Det, at vi har vundet flere år i træk, bekræfter, at vi ved, hvad der skal til for at støtte familierne og børnene for at hjælpe dem bedst muligt med at håndtere deres kroniske sygdom.«

Hvilken betydning tillægger du vores kåring af Danmarks Bedste Hospital?

»Det er ikke kun inden for børnediabetes, vi er gode. Hospitalet er generelt godt. Kåringen viser jo, at de mindre sygehuse også kan være rigtig velfungerende, og at det ikke kun er Skejby og Rigshospitalet, der har topbehandling.«

Påvirker denne kåring jer på nogen måde i jeres arbejde eller selvevaluering?

»Nej. Vi arbejder ikke for at blive kåret, men for at gøre det så godt som muligt for familierne og børnene og de unge. Det er dejligt med anerkendelse, men vi arbejder målrettet med den gode behandling, fordi vi brænder for det.«

Mere om vinderne af Danmarks Bedste Hospital: DiabetesNy æra: Data om diabetes fra almen praksis har kæmpe betydning

De 2 behandlinger:Trods højere krav: Behandling af diabetes i pædiatrien er stadig på højt niveau stadig godt

Hvad tror du er årsagen til, at netop I er så dygtige til behandling af børnediabetes?

»Vi har en høj grad af datakomplethed. Alle data skal overføres til registre, og her kan vi tjekke op på patienterne og sørge for, at de også kommer til øjenlægen og får taget de urinprøver, de skal. Vi har et godt tværfagligt team med diætist, psykolog, socialrådgiver, læger og sygeplejersker. Vi står klar med en fast kontaktlæge og -sygeplejerske med det samme, når der kommer et barn med nyopdaget diabetes. Det giver tryghed og sikrer et godt samarbejde med familierne. Vi sørger for at lære familierne godt op og lader hurtigt dem om ansvaret. Det er egentlig ikke os, men dem, der gør det store arbejde. Og så er det vigtigt at inddrage børnene i behandlingen og forsøge at gøre dem selvkørende. Vi henvender os meget til børnene i konsultationerne, og når de bliver teenagere kører vi en split-konsultation, hvor vi først har en samtale med teenageren selv, og dernæst en, hvor forældrene også er med.«

Hvilke data ville du ønske, du havde?

»Jeg kunne godt tænke mig at kigge på, hvordan trivslen er. Det er hårdt at leve med kronisk sygdom, og det gør noget ved livskvaliteten. Vi er med i et nationalt projekt, der arbejder på at sikre bedre diabetesbehandling i hele landet. Her giver vi bl.a. et spørgeskema til børnene, for at vi kan måle trivslen. Hvis de svarer negativt i spørgeskemaet, ser vi på tidligere data på dem, og hvad vi kan gøre.«

Kåringen viser jo, at de mindre sygehuse også kan være rigtig velfungerende, og at det ikke kun er Skejby og Rigshospitalet, der har topbehandling

Dorte Lydum Senning, specialeansvarlig overlæge, Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg

Hvordan arbejder jeres afdeling med at sikre, at børn og unge følger deres behandling?

»Der er den udfordring med teenagere, at der er så meget, der fylder i deres liv. Mange går gennem en fase med oprør mod autoriteter. Vores tilgang er, at vi prøver at fastholde, at det er deres ansvar. Det er for deres egen skyld, at vi behandler, og ikke for lægens eller familiens skyld. Hos de teenagere, hvor behandlingen begynder at skride meget, har vi mulighed for at inddrage en psykolog. For de lidt yngre børn i 10-12-årsalderen indkalder vi til gruppekonsultationer to gange om året. Her kan børnene mødes og få lejlighed til at tale med hinanden og finde ud af, at de ikke er de eneste i verden med en kronisk sygdom. Vi taler også om diabetes, men så er der f.eks. pizza og film, så alt ikke er så alvorligt.«

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

»Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi har skullet lære hinanden at kende i teamet, da vores afdelingslæge, Mads Dencker, og jeg kun har været her et års tid. Men de andre sygeplejersker og samarbejdspartnere er enormt dygtige, og der er stor tillid og respekt for hinandens faglighed. Og humor. Vi griner og hygger os meget på afdelingen.«

Hvordan har COVID-19 og hele den omstilling, det har medført, påvirket jeres arbejde på afdelingen?

»Det har haft en stor indvirkning. Vi har skullet aflyse mange ambulatorietider, og det har været udfordrende, for vi har mange patienter, der er nødvendige at få ind på afdelingen. Vi har forsøgt at gøre alt det, vi kan gøre, telefonisk, og mange af vores elektroniske hjælpemidler kan heldigvis sende data direkte til os. Men det kan i sidste ende ikke erstatte fremmødekontrol. Vi har også sygeplejersker i ambulatoriet, der har været udlånt til COVID-afdelinger. Alt dette giver forlængede ventetider, så lige nu kan vi ikke honorere de fire ugers ventetidsgaranti.«