2021
Stabilt overlevelsesniveau for patienter med akut leukæmi
Udgivet:
Kommentarer (0)
Overlevelsen blandt patienter med akut leukæmi er på niveau med tidligere år, viser årsrapport fra Dansk Akut Leukæmi Database.
Både den kortsigtede og den længerevarende overlevelse blandt danske patienter med akut leukæmi var i 2019 på niveau med tidligere år, fremgår det af årsrapporten fra Dansk Akut Leukæmi Database.
30-dagesoverlevelsen var på 89,1 pct., hvilket er på niveau med tidligere år. Ud fra de aldersopdelte analyser, som henholdsvis dækker patienter under og over 60 år i sygdomsforbedrende behandling, fremgår det, at hovedparten af de patienter, der dør inden for 30 dage, er ældre patienter, der ikke har modtaget sygdomsforbedrende kemoterapi. Patienterne er med andre ord primært døde af sygdomsprogression og ikke af behandlingskomplikationer.
Mere om vinderne af Danmarks Bedste Hospital: Kræft
Et-, tre- og femårsoverlevelsen blandt alle patienter med akut leukæmi er henholdsvis 41, 20,8 og 17,7 pct., ca. samme niveau som tidligere år. For de under 60-årige var et-, tre- og femårsoverlevelsen henholdsvis 74,4, 54,7 og 52,5 pct. på landsplan, samt på 67,2, 36,5 og 25,5 pct. blandt de over 60-årige i sygdomsforbedrende behandling.
Andelen af patienter med akut leukæmi, der deltager i klinisk behandlingsprotokol, er i den aktuelle opgørelse på 22,6 pct., hvilket er en halvering i forhold til året før. Faldet kan ifølge styregruppen til dels forklares ved, at de landsdækkende protokoller for yngre og ældre patienter har været delvist nedlukket i 2019-2020. Cytogenetisk specialundersøgelse af patienter, der har fået diagnosticeret akut leukæmi, har stor betydning for at kunne vurdere patientens prognose og for det optimale valg af behandling for hovedparten af patienterne. Standarden for denne indikator er derfor også sat relativt højt med 90 pct. Årsrapporten viser, at 97,9 pct. af alle patienter med akut leukæmi, hvor der er planlagt behandling, får udført cytogenetisk specialundersøgelse.
Ca. 300 personer fik i 2019 diagnosen akut leukæmi, fremgår det af årsrapporten.
Hæmatologi, Akut leukæmi DBH2021
* Indgår ikke i vurderingen pga. få eller ingen patienter.** Indgår ikke i vurderingen pga. for mange uoplyste forløb.*** Indgår ikke i vurdering pga. utilstrækkeligt antal indberettede indikatorer.
Del artiklen: