2021
Screening finder ofte tarmkræft i tidligt stadie
Udgivet:
Kommentarer (0)
Næsten to tredjedele af alle tilfælde af tarmkræft, som findes via det nationale screeningsprogram, er i et tidligt stadie af sygdommen, viser den seneste årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.
Interessen for deltagelse i det nationale screeningsprogram for tarmkræft er langsomt stigende. I den senest opgjorte periode – de første ni måneder af 2018 – deltog 60 pct. af de ca. 458.000 inviterede borgere, hvilket er betydeligt over den acceptable standard på 45 pct., fremgår det årsrapporten fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.
Styregruppen anbefaler, at der gøres en ekstra indsats i regionerne for at udrede årsagerne til, at især borgere fra socialt svage grupper fravælger deltagelse i tarmkræftscreeningen.
Blandt de 5,2 pct. af deltagerne i screeningen, der havde positive afføringsprøver, var der høj compliance i forhold til udredning for årsagerne til, at de havde blod i afføringen: På landsplan fik 90 pct. udført koloskopi eller CT-colonografi.
Mere om vinderne af Danmarks Bedste Hospital: Kræft
»En høj undersøgelsesrate blandt borgere med positiv screeningsundersøgelse er vigtig, da personer med positiv afføringsprøve må forventes at have den samme risiko for tarmkræft, uanset om den planlagte undersøgelse af tarmen bliver udført eller ej,« skriver styregruppen, der konstaterer, at standarden på mindst 85 pct. er opfyldt på nationalt og regionalt niveau.
Det hører med til billedet, at det ikke er muligt at undersøge alle med positive prøver, bl.a. på grund af komorbiditet.
Risikoen for alvorlige komplikationer i form af tarmperforation m.v. i forbindelse med koloskopi er langt lavere end den standard, som er defineret af databasens styregruppe. Det ‘acceptable’ niveau er sat til 0,6 pct., men årsrapporten viser en national komplikationsrate på kun 0,12 pct. To af fem regioner havde ingen tilfælde af alvorlige komplikationer i den opgjorte periode, viser årsrapporten.
Næsten halvdelen af de personer, der blev udredt, havde adenomer i tarmen, og 4,2 pct. havde egentlig tarmkræft. 62 pct. af de personer, der havde tarmkræft, fik stillet diagnosen i et tidligt stadie af sygdommen.
Patologi, Screening for tarmkræft DBH2021
* Indgår ikke i vurderingen pga. få eller ingen patienter.** Indgår ikke pga. for mange uoplyste forløb.
Del artiklen: