Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2021

God langtidsprognose for patienter med kronisk lymfatisk leukæmi

Udgivet:
Kommentarer (0)

Database for kronisk lymfatisk leukæmi mangler de fleste behandlingsskemaer for 2019 på grund af overgangen til LPR3.


Dansk Kronisk Lymfatisk Leukæmi Databases muligheder for at levere en fyldestgørende årsrapport for 2019 er vingeskudt. Årsagen skal findes i overgangen til den seneste version af Landspatientregistret, LPR3, som har betydet, at mange behandlingskoder ikke er blevet overført.

Konsekvensen er, at der mangler totredjedele af behandlingsskemaerne, og at resultaterne for en række indikatorer derfor ikke er retvisende, påpeger databasens styregruppe.

Dækningsgraden for indberetning af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) til databasen er med 88 pct. betydeligt lavere end de foregående år, hvor registreringen har været næsten komplet (98-100 pct.) Den lavere dækningsgrad bekymrer, fordi indikatoren er vigtig for kvalitetsforbedringsarbejdet, da de følgende behandlingsindikatorer er afhængige af en høj indrapporteringsfrekvens.


Mere om vinderne af Danmarks Bedste Hospital: Kræft

Læs alle artikler her


Langtidsoverlevelsen for CLL-patienter i Danmark er generelt stigende. På landsplan er treårsoverlevelsen steget fra 83 pct. i 2008-2011 til 88 pct. i den seneste periode. Tilsvarende er femårsoverlevelsen for CLL-patienter nu 78 pct., hvilket er en stigning på tre procentpoint i forhold til den foregående periode. For tiårsoverlevelsen ved CLL er der fastsat en standard på 50 pct., hvilket blev indfriet med 55 pct. I og med at CLL primært rammer ældre personer, påpeger styregruppen, at tiårsoverlevelsen på 55 pct. sandsynligvis er tæt på baggrundsbefolkningens overlevelse.

Der registreres ca. 500 nye tilfælde af CLL om året i Danmark.

Hæmatologi, Kronisk lymfatisk leukæmi DBH2021

Rang 2021

Rang 2019

Hospital

Score

1

3

Odense

100

1

1

Vejle

100

3

7

Aalborg

99

4

2

Roskilde

94

4

9

Hospitalsenheden Vest

94

6

5

Herlev

91

7

4

Rigshospitalet

90

8

6

Esbjerg

85

9

8

Aarhus

79

* Indgår ikke i vurderingen pga. få eller ­ingen patienter.** Indgår ikke i vurderingen pga. stor andel af uoplyste forløb.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere