Studie: Danske medicinstuderende vurderer selv, at de har en høj grad af empati

Medicinstuderende på de danske universiteter vurderer selv, at de har en høj grad af empati, som holder ved gennem hele uddannelsesforløbet. Det viser resultaterne fra en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Syddansk Universitet (SDU).

Empati hos behandleren betyder, at patienten åbner op for at fortælle om symptomer og bekymringer, fordi patienten føler sig tryg i relationen

Elisabeth Assing Hvidt, lektor, SDU

Resultaterne fra det danske studie er interessante, da de afviger væsentligt fra lignende undersøgelser, der er foretaget blandt medicinstuderende i andre lande.

»Generelt har danske medicinstuderende en høj empatiscore. I mange udenlandske undersøgelser om medicinstuderendes empati ser man et fald i de studerendes empatiscore fra første til sjette år af uddannelsen. Det har vi ikke fundet i vores undersøgelse,« fortæller lektor Elisabeth Assing Hvidt, der er en af forskerne bag det nye studie, i en pressemeddelelse fra SDU.

672 medicinstuderende fra SDU, AAU, AU og KU fra forskellige semestre har medvirket i undersøgelsen, hvor de selv har vurderet deres niveau af empati ud fra en skala med en række udsagn. Jo højere score, jo højere selvrapporteret grad af empati.

Empati er vigtigt for kvaliteten

Empati er et særdeles effektivt værktøj i mødet med patienterne, og tidligere forskning viser også, at en empatisk attitude både giver et bedre behandlingsforløb og en større behandlingseffekt.

»Empati hos behandleren betyder, at patienten åbner op for at fortælle om symptomer og bekymringer, fordi patienten føler sig tryg i relationen. Det forbedrer diagnosticeringen, men skaber også en tiltro til behandlingen og en villighed til at følge behandlingsplanen og tage medicinen,« siger Elisabeth Assing Hvidt.

Det er derfor særdeles positive resultater, forskerne er kommet frem til, da empati er vigtigt for kvaliteten af behandlingen. Niveauet af empati var dog påvirket af blandt andet køn og drømmespecialet. Forskerne fandt nemlig, at kvindelige studerende generelt har en højere score end mandlige samt at de, der gerne vil arbejde i patientnære specialer, har en høj empatiscore.

Kommunikative aspekt prioriteres ikke

Undersøgelsen indeholder også en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor de studerende blandt andet fortalte om deres egen oplevelse af prioriteringen af humanistiske fag på medicinuddannelsen.

Her vurderer de studerende, at de relationelle og kommunikative aspekter ved lægefaget ikke prioriteres i undervisningen. De humanistiske fag fylder kun meget lidt og kræver som regel ikke ret meget at bestå sammenlignet med de biomedicinske fag, der som regel er læse- og eksamenstunge.

Ifølge undersøgelsen betyder det også, at de studerende ikke tillægger de humanistiske fag samme værdi som de biomedicinske.

»Når de studerende taler om kommunikationsfaget, siger de, at de hellere vil bruge tid på det ‘faglige’ på studiet, hvilket jo siger noget om, hvad de tænker en læge primært skal kunne,« påpeger Elisabeth Assing Hvidt.

Derfor foreslår Elisabeth Assing Hvidt, at en mulighed er at fusionere dele af kommunikationsundervisningen og de biomedicinske fag, så de humanistiske fag ikke står alene og ‘forsvinder’ i mængden af biomedicin.

Der er ikke tid til relationen ude i praksis

Selvom de studerende lærer, at en læge skal have en høj faglighed, et venligt sind samt have fokus på patienten, er det ofte ikke den virkelighed, som de studerende møder ude i praksis på hospitalerne.

De humanistiske fag kan netop lære de studerende, at verden er kompleks, og at der typisk i den virkelige verden ikke kun er ét svar eller én løsning på en problemstilling

Elisabeth Assing Hvidt, lektor, SDU

I den kvalitative del af undersøgelsen fortæller de studerende, at den kommunikative og relationelle del som regel er overlagt til sygeplejerskerne, fordi der som læge ikke er tid til at opbygge en relation til patienten.

»De studerende forklarer, at det at være empatisk over for patienterne ofte ikke er noget, der bliver lagt vægt på i et tidspresset hospitalsmiljø. Det handler om at finde den rette diagnose eller behandling, og så er der ikke nok tid til at opfange, hvordan patienten egentlig har det,« siger Elisabeth Assing Hvidt.

Dog oplever de studerende, at det faktisk har en rigtig god effekt, når der så endelig er tid til patientrelationen og den gode kommunikation. Desuden gør det et stort indtryk på dem, når de oplever rollemodeller på hospitalerne, der giver sig tid til den kommunikative del og formår at skabe en relation til patienten.

Et stort paradoks

Ifølge Elisabeth Assing Hvidt er der tale om et paradoks, da lægerne rigtig nok har meget at se til, især som nyuddannet, og det derfor kan være svært at inkorporere det kommunikative aspekt både i uddannelsen og i praksis. Samtidig ser hun en stor værdi i at øge opmærksomheden på empati og relation, som kan komme de nye læger – og patienterne – til gavn.

»De humanistiske fag kan netop lære de studerende, at verden er kompleks, og at der typisk i den virkelige verden ikke kun er ét svar eller én løsning på en problemstilling,« siger hun.

Elisabeth Assing Hvidt og resten af forskerholdet håber at kunne integrere undervisning i relationsdannelse, empati, compassion og sårbarhed mere i kommunikationsundervisningen på medicinuddannelsen på SDU.