Morgendagens læger skal lære bæredygtighed i uddannelsen

Bæredygtighed skal indgå på alle niveauer.

Det er hverdagen for de nye studerende, der i september 2024 påbegyndte lægeuddannelsen på Københavns Universitet (KU). Her tog Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) nemlig hul på en ny og revideret studieordning, hvor bæredygtighed skal fylde. Allerede på første semester indgår ressourceforbrug f.eks. i undervisningen om tidlig patientkontakt og hjerte-lungeudredning.

»Når de studerende kommer fra gymnasiet, har de nået kvalmegrænsen med hensyn til at høre om bæredygtighed generelt. Så vi skal give dem konkrete redskaber til at øge bæredygtigheden i deres arbejde som læger,« fortæller SUND’s prodekan for uddannelse, Jørgen Kurthals.

Bæredygtighed integreres i uddannelsen

På SUND har man siden 2020 arbejdet på at udvikle en fælles strategi og ambitioner på bæredygtighedsområdet.

»Vi nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle indarbejde bæredygtighed i alle fakultetets uddannelser: læge, dyrlæge, tandlæge, farmaceut og folkesundhedsvidenskab m.fl. Efterfølgende har alle studienævn kortlagt, hvor det er meningsfuldt at inddrage bæredygtighed i studieordningerne,« forklarer Jørgen Kurtzhals.

Hvorfor er det nødvendigt at undervise kommende læger i bæredygtighed?

»Der er virkelig mange gode grunde,« siger Jørgen Kurtzhals.

»WHO betragter klimakrisen som en af vor tids største sundhedsudfordringer. Som ’sundhedsfremmer’, har læger brug for viden og færdigheder, så de kan forebygge og respondere på disse udfordringer. Biodiversitetskrisen øger f.eks. risikoen for epidemier som COVID-19. Læger skal også kunne behandle nye sygdomme, hvis geografiske udbredelse ændrer sig. Dertil kommer direkte skadeeffekter af miljøet, som luftforurening, hedebølger og andet ekstremt vejr.«

En vigtig baggrund for at indarbejde bæredygtighed i lægeuddannelsen er også, at vi ønsker at styrke forskning i klima- og bæredygtighed inden for sundhedsvidenskab

Jørgen Kurtzhals, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

I undervisningen indgår begreber som ’One Health’, der handler om samspillet mellem sundheden hos mennesker og dyr. Et klassisk eksempel er brugen af antibiotika i landbruget, som forårsager antibiotikaresistens hos mennesker. Mens begrebet ’Planetary health’, beskriver, hvordan hele naturens og klodens ’sundhedstilstand’ har betydning for og sammenhæng med menneskers sundhed.

»Et andet aspekt er sundhedsvæsenets eget – ikke uvæsentlige – aftryk på klima og bæredygtighed,« påpeger Jørgen Kurtzhals.

»De studerende har brug for at lære systemtænkning og at vælge klogt. Det involverer lægerollerne ’medicinsk ekspert’ og ’professionel’, og et klassisk eksempel er overdiagnostik og overbehandling, som kan gøre skade på patienterne. Hertil kommer driften af hospitaler og klinikker og med stort forbrug af engangsudstyr og ressourcekrævende arbejdsgange.«

Afsmitning på gammel studieordning

Bæredygtighed er først og fremmest implementeret i kurser på den nye studieordning, men fordi underviserne er de samme, vil tankegangen også kunne mærkes for de studerende, der er længere fremme i studiet.

»Mange kurser eksisterer både på den gamle og den nye studieordning, og der foregår en løbende revision af kurserne hen ad vejen. Nyudviklede kurser vil kunne inddrages og underviserne kan også søge projektmidler til at inddrage bæredygtighed på den gamle studieordning,« siger Jørgen Kurtzhals.

Han har ikke oplevet modstand mod ændringerne, som tværtimod opleves meget meningsfulde af både undervisere og studerende.

»Vores udfordring er i høj grad, at den undervisning, vi giver, har et niveau og en praksisnærhed, så de studerende opbygger nogle kompetencer, som gør, at de kan være med til at gøre en forskel.«

Forskningsmiljø for klima og bæredygtighed

Københavns Universitet har gennem mange år udviklet et stærkt tværfagligt forskningsmiljø, når det gælder klima og bæredygtighed.

»En vigtig baggrund for at indarbejde bæredygtighed i lægeuddannelsen er også, at vi ønsker at styrke forskning i klima- og bæredygtighed inden for sundhedsvidenskab,« påpeger Jørgen Kurtzhals.

»Vi er i øjeblikket i gang med at reducere klimaaftrykket fra vores laboratorier igennem det såkaldte LEAF program. Det spiller sammen med lægens rolle som ’akademiker’.«

Inspiration fra udlandet

SUND har især fået inspiration til arbejdet med at indføre klima og planetær sundhed i lægeuddannelsen fra University of Edinburgh og Karolinska Instituttet i Sverige. Men også universitetet i Oslo er langt fremme med at integrere bæredygtighed og klima i organisation, forskning og undervisning.

Som det første danske universitet har KU registreret sig i Planetary Health Report Card (PHRC) – en selvrapportering af, hvordan man arbejder med klima og bæredygtighed i sundhedsuddannelserne.

PHRC er udviklet af en amerikansk studenterorganisation I 2019. Formålet er at evaluere og forbedre undervisningen i planetær sundhed på sundhedsuddannelser verden over. Her kan forskellige uddannelsesinstitutioner sammenligne sig med hinanden, og efter indrapportering modtager det enkelte universitet forslag til forbedringer.

Sådan skal bæredygtighed inddrages i den nye lægeuddannelse

• One-Health kursus til alle (er nu valgfrit) om sammenhængen mellem sundhed og velfærd for mennesker, dyr og miljø (bl.a. antimikrobiel resistens, zoonoser, forurening, nye sygdomme)

• Fokus på overdiagnostik og unødig anvendelse af ressourcer på ’Paraklinikkens rolle i diagnostik’

• Innovationskursus med fokus på nytænkning af arbejdsgange. ’Innovation’ er indført som en ny lægelig kompetence på KU.

• Klinisk beslutningslære hvor bæredygtigheden og ressourcetrækket bliver integreret

• ’Den akutte patient’, hvor f.eks. hedeslag og andre klimarelaterede sygdomme får en mere fremtrædende rolle

• ’Førstehjælp’, hvor man med anvendelse af VR-teknik mindsker brugen af utensilier i undervisningen.