Lægefaglig vicedirektør: »Man behøver ikke vente på, at noget endeligt står på tryk, hvis signalerne er stærke nok«

Fem yngre læger med tilknytning til Nykøbing F. Sygehus rejste for nylig spørgsmålet: ‘Hvorfor skal det være så svært at blive speciallæge i provinsen for dem, der gerne vil?’ i en direkte henvendelse til formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), og ligeledes her i Dagens Medicin.

De fem læger havde selv nogle ideer til, hvordan problemerne kan løses, og siden er der kommet flere til. Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør på Holbæk Sygehus, er en af dem, der har ladet visionerne få frit løb.

Man kan ikke have f.eks. ortopædkirurgisk ekspertise længere væk fra de større byer, hvis ikke hele den lægelige karrierevej gør det muligt at leve og arbejde der

Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør, Holbæk Sygehus

Som medlem af Det Centrale Videreuddannelsesråd (CVUR) i Region Sjælland, der er et rådgivende organ i forhold til uddannelse af læger, er han også et af de mennesker, der har medindflydelse på at få ført gangbare initiativer ud i livet.

»De unge læger og de pointer, de har, er vi nærmest 100 pct. enige i,« siger han med henvisning til CVUR, som holdt møde for nylig, hvor de fem læger fra Nykøbing F.-initiativet var inviteret med.

»Noget af det, de ønsker, forestiller sig eller foreslår, er noget af det, som vi fra regional side har arbejdet på i flere år. Og jeg synes, at det, de fortæller, måske bare illustrerer, hvor svært det er at sammentænke lægelig videreuddannelse med et samfund og et sundhedsvæsen, der hele tiden udvikler sig,« siger han.

Videreuddannelse halter altid lidt efter

Der er flere årsager til, at det er vanskeligt.

»Udviklingen i samfundet sker tæt på automatisk, og sundhedsvæsenet følger med og er ofte lidt bagefter. Samtidig er der selvstændige bevægelser i sundhedssektoren, hvor der de seneste 20-25 år har været en udvikling mod større sygehuse, centralisering af behandling og specialisering,« siger Dan Brun Petersen.

»Den lægelige videreuddannelse er altid på sidelinjen og halter typisk efter nogle af de andre udviklingstendenser. Når man f.eks. flytter et sygehus, en afdeling eller en behandling, så sker det først, og bagefter skal man så indrette den lægelige videreuddannelse efter den nye virkelighed.«

Han peger også på, at den lægelige videreuddannelse er omgærdet af en række regler, bekendtgørelser, målbeskrivelser, traditioner m.m., som ikke nødvendigvis har som første prioritet at tilpasse sig samfundsmæssige ændringer.

Ej heller har videreuddannelsen til formål at sørge for tilstrækkelig bemanding med færdige speciallæger rundt omkring, som er en forudsætning for, at en afdeling kan deltage i uddannelse af de kommende generationer af speciallæger.

»Men det, de unge læger viser med deres ideer, er, at tingene hænger sammen,« siger han.

»Man kan ikke have f.eks. ortopædkirurgisk ekspertise længere væk fra de større byer, hvis ikke hele den lægelige karrierevej gør det muligt at leve og arbejde der,« siger han.

Drop ‘plejer’

Hundredetusindkroners spørgsmålet er naturligvis, hvordan man indretter speciallægeuddannelsen, så den karrierevej etableres. Vel at mærke uden at det kommer til at gå ud over de læger, der helst vil arbejde mere centralt beliggende steder.

Efter Dan Brun Petersens mening er der tiltag, der godt kan sættes i gang med det samme. Men de kræver et opgør med vanetænkning, ‘plejer’ og fast etablerede måder at gøre tingene på.

»Vi som sundhedsvæsen og videreuddannelsesenheder skal tænke samfundsudviklingen med i de løsninger, vi finder. Det betyder, at hensyn til familie, ægtefælle, job, lokal forankring skal tages med i betragtning. Det nytter ikke noget, at den enkelte videreuddannelsesstilling er nok så attraktiv med kurser, løn, ekstra faglige udviklingsmuligheder mv. Det er det samlede billede,« siger han.

»Hvis f.eks. et HU-forløb ikke kan lade sig gøre for en bestemt læge, så kan det lige så vel være på grund af f.eks. en ægtefælle, ligesom der kan være lægefamilier, der bare ikke ønsker et liv, hvor man flytter hvert andet år.«

Med andre ord er der i hans optik brug for videreuddannelsesforløb, der i højere grad end nu er tilpasset den enkelte læge.

»Det vil man kunne komme langt med,« mener han.

»Måske kan man bygge på succesen med flexforløb og gøre dem endnu mere fleksible?«

Alles kamp mod alle

Flexforløb blev indført som en forsøgsordning i 2021 og består af ubesatte HU-forløb i et speciale, som konverteres til et HU-forløb i et andet speciale, men inden for den samlede dimensioneringsramme. Der er således ikke tale om ekstra forløb.

Den betingelse kunne Dan Brun Petersen godt ønske sig opblødt.

Man kunne gå mere direkte til og sige, at som princip skulle langt det meste ligge på afdelinger med hovedfunktioner

Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør, Holbæk Sygehus

»Har man en kandidat, der passer på noget bestemt, så kan man måske oprette en ekstra stilling mere,« siger han.

»Men det ville bryde med de nuværende principper.«

Det samme ville et andet element på hans ønskeliste. Nemlig at omgå den sædvanlige tilgang med, at alle konkurrerer mod alle i kapløbet om HU-forløb.

»I dag konkurrerer alle frit om de HU-stillinger, der er i en runde, og når man så har fået HU, er det der, man kan tale om merit, deltid eller lignende. Det kunne man vende om og sige: ‘Du kommer som kandidat ind i dette her med f.eks. et ønske om deltid eller at få merit for noget, og så skruer man en HU sammen til det’«, foreslår han.

»Man kunne have samme procedure som nu og samme formelle krav, og man kunne sågar godt udbyde stillingen i fri konkurrence, og hvis der så var to, som søgte, så oprettede man to forløb. Jeg tror, at man kan komme et godt stykke ad den vej.«

Pendling er det store problem

En stor del af de problemer, som Nykøbing F.-initiativet også rejser, handler om pendling.

I et typisk meget opdelt HU-forløb er det svært at få flere timers transport hver vej til at hænge sammen med et familieliv, ikke mindst hvis der er børn, og slet ikke hvis det drejer sig om flere år på landevejene eller med tog.

Det problem kan Dan Brun Petersen udmærket se, og han mener også, at der er forskellige initiativer på vej, som kan afhjælpe det. Bl.a. vedrørende udbygningen af Sjællands Universitetshospital (SUH) Køge.

»Der kan man sige, at igen er den lægelige videreuddannelse lidt bagefter de strukturelle ændringer. Der sker stadig nogle ændringer, men afdelingerne på både SUH Køge og Roskilde er store og stabile og dækker alle de store specialer. Der er et meget stort grundlag for hovedfunktioner, som de kommende speciallæger primært skal uddannes i. Og der er også en del regionsfunktioner,« siger han.

Uddannes primært i hovedfunktioner

Også her bør der nytænkes, mener han.

»Det, man skal lære i HU, er først og fremmest hovedfunktioner. Ikke regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner. Men alligevel er der en tendens til, at man skal være på specialiserede afdelinger. Det kunne man gå mere direkte til og sige, at som princip skulle langt det meste ligge på afdelinger med hovedfunktioner.«

»Det falder helt ind i tankerne om revisionen af den lægelige videreuddannelse. I dag fokuserer vi på grenspecialer, men der er behov for flere generelle kompetencer,« siger Dan Brun Petersen.Foto: Joachim Rode

»Hvis du som yngre læge skal være et sted med regionsfunktion eller på en højtspecialiseret afdeling, så skal der være en virkelig god grund til det. Ellers er det højst tre måneder eller måske bare et fokuseret ophold. Man kan være meget mere kritisk på, hvordan vi sammensætter HU-forløbene.«

Sådanne tanker kunne risikere at blive opfattet som ret kætterske, f.eks. i de faglige selskaber, som definerer, hvad lægerne skal lære i form af målbeskrivelser for de enkelte specialer. Ville de ikke støde på modstand her?

»Jo, helt sikkert. Og nogle gange med rette,« siger Dan Brun Petersen.

»De (de faglige selskaber, red.) skal jo være sikre på, at kompetencerne i målbeskrivelserne opnås. Alle skal blive dygtige nok inden for deres speciale, og det skal der ikke ændres på. Men det handler om at komme i gang, og vi kan faktisk gøre meget inden for de rammer, vi har.«

Flere generalister, tak

Vinder generaliseringen gehør, vil der typisk være noget, som de kommende speciallæger ikke lærer, som er en del af deres HU i dag. Efter Dan Brun Petersens mening kan eventuelle lakuner fyldes ud case by case.

»Hvis der er nogle kompetencer, som man ikke kan nå at opnå, så må man overveje, om det så skulle være et individuelt forløb, som tog et halvt år mere. Eller måske lavede man nogle ophold på højtspecialiserede afdelinger om til fokuserede ophold,« siger han.

»Det afgørende er en accept af, at uddannelsesprogrammerne så måske ikke ligner dem, man er vant til. Og det vigtige er, at det ikke bliver til en discountuddannelse.«

En sådan nytænkning skal i givet fald komme både fra de tre videreuddannelsesregioner, som organiserer selve forløbene; fra de specialespecifikke uddannelsesråd, der indstiller til dem; og fra de faglige selskaber, som udfærdiger målbeskrivelserne for de enkelte specialer.

Dan Brun Petersen peger på, at det system er domineret af specialister og ikke af generalister, og at det derfor ikke er så sært, at videreuddannelsen har fået en tendens mod specialisering. Derfor ønsker han sig øget repræsentation af ‘det generelle’ i de rådgivende og indstillende lag.

»Det falder helt ind i tankerne om revisionen af den lægelige videreuddannelse. I dag fokuserer vi på grenspecialer, men der er behov for flere generelle kompetencer. For mig at se åbner den udvikling for, at der skal være flere elementer, der tæller i videreuddannelsen,« siger han.

»Det er en balance, man skal ramme. Hvis du skal være speciallæge, skal du selvfølgelig også kunne det, der er nødvendigt inden for specialet. Det dur ikke med 90 pct. af alt muligt andet og kun en smule af specialet. Men der kommer forhåbentlig en større accept af, at en del af det at være speciallæge også er at kunne varetage nogle mere generelle opgaver. Det har vores patienter brug for.«

Lad flere deltage i videreuddannelsen

Det sidste opgør med de vante princippers magt i den lægelige videreuddannelse, som Dan Brun Petersen godt kunne tænke sig, handler om uddannelseskapaciteten.

Hvis ambitionen i revisionen af den lægelige videreuddannelse om flere generalistkompetencer bliver indfriet, så vil der være flere kommende speciallæger, som bruger meget af deres tid på sygehuse som Holbæk

Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør, Holbæk Sygehus

Når flere af de perifere sygehuses afdelinger har besvær med få og beholde videreuddannelsesstillinger, hvilket bidrager til at gøre det svært at blive speciallæge i provinsen, skyldes det typisk, at uddannelseskapaciteten er utilstrækkelig.

Der skal være færdige speciallæger til at uddanne de kommende, og det er der ikke altid. I det mindste ikke i tilstrækkeligt omfang.

I Dan Brun Petersens optik kunne man godt indtænke de ikke-fastansatte speciallæger noget mere i den vurdering.

»Ofte er der jo speciallæger i det ene eller andet omfang (på de rekrutteringsudfordrede afdelinger, red.), men det er mere et spørgsmål om det samlede setup,« siger han.

»Hvis man bare tæller til X-antal speciallæger, så kan det godt være, at man ville komme til kort. Men hvad nu, hvis afdelingen har speciallæger med en anden baggrund, konsulenter eller læger med udefunktioner? Og når vi nu ønsker at lave digitale tilbud til patienterne, kunne man så ikke også forestille sig online supervision eller multidisciplinære læringskonferencer, hvor uddannelseslægerne er ét sted, og de relevante specialister et andet?«, spørger han.

Ingen grund til at afvente revision

Hvis sådanne tanker vinder frem, vil uddannelseskapaciteten helt automatisk blive udvidet på mange sygehuse med rekrutteringsudfordringer. Det kan ligefrem siges at være en forudsætning for de tendenser, der tegner sig i revisionen af den lægelige videreuddannelse.

»Man kan sige, at hvis ambitionen i revisionen af den lægelige videreuddannelse om flere generalistkompetencer bliver indfriet, så vil der være flere kommende speciallæger, som bruger meget af deres tid på sygehuse som Holbæk,« siger han om sit eget sygehus.

»For på f.eks de højtspecialiserede afdelinger er patientgrundlaget så for specielt.«

Der er dog ingen grund efter hans mening til at afvente den kommende revision af videreuddannelsen. Lige p.t. foreligger der et udkast til en rapport, som nu skal behandles, hvorefter den endelige rapport skal udfærdiges, diskuteres og – måske – vedtages, hvorefter den reviderede videreuddannelse skal implementeres.

»Den tid, det har taget bare at få en høringsversion. Den har været mange år undervejs, og der vil realistisk gå et par år, før man kan forvente helt konkrete resultater,« siger han.

»Men man kan benytte de muligheder, der er der allerede. Vi kan godt tage de signaler alvorligt, der ligger allerede i for eksempel revisionen af den lægelige videreuddannelse. Man behøver ikke vente på, at noget endeligt står på tryk, hvis signalerne er stærke nok.«

Interviewet med Dan Brun Petersen er en reaktion på et tidligere tema om videreuddannelser i provinsen fra Dagens Medicin. Du kan læse temaet her:

8. september 2023: Hvorfor skal det være så svært at blive læge i provinsen?

8. september 2023: De må droppe udkanten