Sygeplejerske: Tal om afføring i almen praksis

De seneste ti år er salget af midler mod afføringsproblemer steget med ti pct. herhjemme, og et skøn tyder på, at henved hver tredje dansker døjer med problemer med afføringen. Men det er ikke noget, vi taler om, hverken med vores partner eller læge.

Selv om der er mange velkendte årsager til problemer med afføring, fortæller en del af mine patienter, at de ikke bliver hørt, når de går til læge

Gerd Johnsen, specialsygeplejerske

’Afføringsskam’ hedder begrebet på de sociale medier, hvor psykolog Krista Bojesen som en af få har berørt emnet. På Instagramprofilen @skamfrizone svarede 80 pct. af hendes flere tusinde følgere, at de led af afføringsskam.

Et symptomkompleks

Specialsygeplejerske Gerd Johnsen har arbejdet med afføringsproblemer i over 30 år og bl.a. skrevet bogen ’Fra ende til anden’ sammen med speciallæge og forsker i mave-tarm-lidelser Lotte Fynne.

I dag driver Gerd Johnsen sin egen praksis, og hun forklarer, at mange faktorer kan spille ind, når vi døjer med forstoppelse, diarré eller ufrivillig afføring:

»Afføringsproblemer er ikke en sygdom, men et symptomkompleks. Problemer med afføringen er f.eks. en bivirkning ved mange typer medicin. Det gælder bl.a. medicin mod type 2-diabetes. Komplikationer ved type 2-diabetes kan også give afføringsproblemer, hvis patienten får polyneuropati, altså ødelagte nervebaner, hvilket kan ramme nerveforsyningen til tarmsystemet. I begyndelsen vil patienten blive forstoppet, men hvis polyneuropati bliver mere udbredt, kan tyktarmen ikke nå at følge med i væskeoptagelsen, og afføringen kommer som diarré og nogle gange ufrivillig afføring,« fortæller Gerd Johnsen.

»Selv om der er mange velkendte årsager til problemer med afføring, fortæller en del af mine patienter, at de ikke bliver hørt, når de går til lægen. Derfor er min opfordring først og fremmest, at der bliver spurgt ind til afføringsproblemer i almen praksis, f.eks. i forbindelse med årskontrollerne,« siger Gerd Johnsen.

»Det er klart, at der ved årskontrollerne skal tales om rigtig meget, og tiden er knap. Men siger en patient, at hun har ’noget med maven’, kan man aftale en ny tid med det emne på dagsordenen. Dermed vil en del problemer kunne tages i opløbet i stedet for som nu, hvor mange af mine patienter har døjet længe og været både hos egen læge og speciallæge, før de kom til mig og fik hjælp.«

Grov kost er ikke altid sund kost

Problemer med afføring er stigende i Danmark, og en af de hurtigst voksende patientgrupper er børn, fortæller Gerd Johnsen.

»Indlæggelser på børneafdelinger for forstoppelse er steget med 75 pct. gennem de seneste årtier, og det er der flere årsager til. Det er velkendt, at mange børn bevæger sig for lidt, en anden og måske mindre kendt årsag er, at den megen fokus på fiberrig kost ikke altid er god. Grov kost med en masse kerner kan faktisk være skidt for små, uudviklede tarme og give problemer med afføringen.«

Afføring er stadig et tabu. Specialsygeplejerske Gerd Johnsen opfordrer til, at man i almen praksis spørger mere ind til problemer med afføring.

»Der er med rette også fokus på dårlige toiletforhold på skoler og i daginstitutioner. Nogle steder sidder børnene for åben dør, andre steder er toilettet for højt, og de sidder og dingler med benene og kan ikke rigtig komme af med afføringen. Men mange problemer skyldes også vores fortravlede levevis, hvor der ikke er tid og ro omkring toiletbesøg, og det gælder både børn og voksne,« siger hun.

»Når vi går og holder os, bliver vi utilpasse, tunge i maven og oppustede. Vi savner energi, får hjertebanken, og afføringen bliver hård. Nogle bliver så forstoppede, at de senere får diarré, fordi tynd afføring løber forbi den hårde afføring, der står i tarmene. Der er også risiko for, at små, hårde afføringsknolde kan lægge sig ud i udposninger i tyktarmen, divertikler, som kan give alvorlig betændelse. Udspiling i mave-tarm-kanalen på grund af store mængder afføring, luft eller vand kan også nedsætte hjerte- og lungefunktionen,« advarer hun.

Toilettet står midt i huset

En undersøgelse fra bladet Samvirke viste for et par år siden, at især kvinder synes, at det er pinligt, hvis andre finder ud af, at de har været på wc og haft afføring.

I undersøgelsen svarede 51 pct. af kvinderne og 33 pct. af mændene, at de havde haft ondt i maven, fordi de ventede med at gå på toilettet.

Gerd Johnsen understreger, at det kan være forbundet med angst og dermed blive socialt invaliderende, hvis man frygter, at andre kan lugte eller høre en på toilettet. Langt de fleste foretrækker at holde på afføringen, til de kommer hjem. Her kan imidlertid opstå et nyt problem:

Gerd Johnsens værktøjskasse

Muligheder for regulering af tyktarmens funktion ved forstoppelse, diarré og ufrivillig afføring:

Regulering af væskeindtagelse (art, mængde, tidspunkt)

Regulering af kosten (art, fiberindhold, tidspunkt for måltider)

Regulering af motion, tyktarmsmassage og bækkenbundstræning

Træning af udskillelsesstilling, afføringstrangsrefleks og døgnrytme og tilpasning af toiletvaner og -forhold

Digital stimulering eller rektal udtømning

Skylning af tarm med vandlavement via stomi eller anus

Analpropper, bleer m.m.

Regulering med afføringsmidler

Regulering med stoppe- og fortykkelsesmidler og probiotika

Kilde: Gerd Johnsen

Læs mere i håndbogen ’Fra ende til anden’ af Gerd Johnsen og Lotte Fynne i afsnittet ‘Vejledende retningslinjer ved de hyppigste årsager til afføringsproblemer’ s. 228-245, eller på gerdjohnsen.dk.

»Når vi går og klemmer sammen i længere tid, sendes afføringen op i tyktarmen igen, og den kommer ikke ud på kommando, når vi får fri fra skole eller arbejde. Der kan gå op imod et døgn, og jo længere tid afføringen ligger i tarmen, desto mere væske suger den fra afføringen, og jo hårdere bliver den. Det er derfor, at man kan blive forstoppet af at holde sig. Forstoppelse er heldigvis næsten aldrig farligt, men kan give stort ubehag og smerter. Derfor er det vigtigt at gå på toilettet, når man føler trang.«

Et andet problem er vores boliger, mener specialesygeplejersken:

»I moderne hjem er badeværelset ofte placeret midt i boligen, nogle steder endda ved siden af køkkenet. Det betyder, at mange er bange for, at resten af familien bliver generet af lugt og lyde fra toilettet. Med hensyn til lugten har jeg et gammelt trick – medbring en tændstik eller lighter og brænd metangassen af, så lugten forsvinder straks. Og lydene kan ofte klares med et par stykker wc-papir i kummen eller lidt høj musik.«

Sid som vores forfædre

Gerd Johnsen gør også opmærksom på, at vores toiletter ikke altid befordrer den rette stilling:

»Optimalt skal du sidde, som vores forfædre gjorde, i ’skovskiderstillingen’. Det vil sige, at du sidder midt på toilettet, brug eventuelt en skammel for at kunne bøje i hofteleddet. Ret dig op og svaj i ryggen, læn dig let fremover, strit med halebenet – tag en dyb indånding og udstød afføringen. Dette er menneskets naturstilling.«

»Vi er født med en muskelslynge kaldet elastikmusklen i indre bækkenbund. Den hæfter på kønsbenet fortil og bagtil på halebenet. I hvile er elastikmusklen sammentrukket og danner en 90 graders vinkel på endetarmen, så afføringen og prutter ikke kan komme ud af tarmen uden din vilje. Ved udskillelse af afføring skal elastikmusklen udspændes helt, så der er fri passage hele vejen op i tyktarmen, og du dermed inden for seks sekunder kan tømme afføringen og afslutte et succesfuldt toiletbesøg,« siger hun.

Afføringsmidler er ikke farlige

Når Gerd Johnsen får en patient med afføringsproblemer, viser hun gerne afføringslinealen VAS-Regula med tegninger af forskellige former for afføring fra hård til vandet og de forskellige udskillelsestyper.

Når patienten har udpeget sin type afføring og udskillelse, taler hun med patienten om vedkommendes kost, væske, motion, medicin, sygdomme/skader, toiletvaner m.m. for at spore sig ind på, hvad årsagen eller årsagerne kan være til problemet.

»Psykofarmaka og morfinlignende præparater som opioider giver mange problemer med afføringen, fordi de lammer tarmbevægelserne, hvilket kan føre til forstoppelse. Flere former for hjertemedicin og medicin mod demens kan til gengæld medføre diarré. Midler som HUSK og Imodium kan være gode mod diarré, mens et afføringsmiddel kan hjælpe på forstoppelse,« siger .

Ifølge Gerd Johnsens oplysninger får omkring 80 pct. af alle plejehjemsbeboere afføringsmidler.

Hun understreger, at man ikke tager skade af at tage afføringsmidler i en årrække, og at man heller ikke får brug for at indtage stigende mængder.

»Andre årsager til afføringsproblemer kan være misbrug eller overgreb som f.eks. voldtægt eller ulykker, hvor personen er kommet til skade med ryggen, f.eks. i et trafikuheld. Og så er nogle mennesker født med sløv tyktarm med forstoppelse til følge, mens andre har en hyperaktiv tyktarm og kan få voldsom diarré og problemer med ufrivillig afføring. Det ses bl.a. hos nogle maratonløbere, at når de har løbet 10-15 km, ’siger’ tarmen pludselig bum-bum, og så er der 15 sekunder, til den styrttømmer. Det kan være totalt ødelæggende for sportsudøverens livskvalitet,« siger hun.