Professor i ernæring opfordrer: Styrk opmærksomheden på sygdomsrelateret underernæring

»Der er stor fokus på overvægt i det danske samfund, og det skal der også være, men vi bør ikke glemme, at mange, også normal- og overvægtige, lider af sygdomsrelateret underernæring.«

Det siger Mette Holst, professor i anvendt ernæring og forskningsleder for Ernæring ved Center for Ernæring og Tarmsvigt ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske, og hun mener, at sygeplejersker i almen praksis kan spille en afgørende rolle i at standse eller reducere underernæring og ufrivilligt vægttab hos patienterne.

Mette Holst og ph.d.-studerende Sabina Lund Mikkelsen har lavet et projekt i fem almene praksisser i Nordjylland og talt med patienter og personale om underernæring og ufrivilligt vægttab.

Til stor overraskelse for personalet viste det sig, at over 14 pct. af de 1.087 patienter, som deltog i forskernes spørgeskemaundersøgelse, havde haft uplanlagt vægttab på gennemsnitligt fire kilo inden for de seneste to måneder.

På baggrund af vores forskning mener vi, at almen praksis i særlig grad bør være opmærksom på de patienter, der i forvejen er undervægtige

Mette Holst, professor og forskningsleder, Ernæring ved Center for Ernæring og Tarmsvigt, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, AAU

En af sygeplejerskerne fra de fem praksisser sagde direkte til forskerne, at hun ikke mente, at hun i sine otte år i klinikken havde oplevet en underernæret patient før.

En anden forklarede, at hun kun stillede spørgsmål til vægttab, hvis en patient var meget tynd. Mens en tredje erkendte, at klinikken havde så mange patienter, at hun faktisk ikke ville lægge mærke til, hvis en af dem havde tabt et par kilo eller tre siden sidst.

Indsats allerede ved henvisning

Sygdomsrelateret underernæring kan være alvorligt både for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien. Undersøgelser har vist, at underernæring kan medføre depression, nedsat fysisk mobilitet og forringet livskvalitet.

Samtidig er patienter i risiko for underernæring også i øget risiko for komplikationer i forbindelse med sygdom, de har ofte længere hospitalsindlæggelser, og de risikerer i sidste ende at lide en for tidlig død.

»På baggrund af vores forskning mener vi, at almen praksis i særlig grad bør være opmærksom på de patienter, der i forvejen er undervægtige, og på uplanlagt vægttab blandt patienter, som henvises videre til sygehus til udredning ved mistanke om kræft. Patienter med psykisk sygdom, patienter med kroniske smerter og patienter over 80 år er også i øget risiko for uplanlagt vægttab,« siger Mette Holst og fortsætter:

»I almen praksis er man allerede opmærksom på vægttab blandt kræftpatienter, men ofte taler man ikke med patienten om det, fordi man regner med, at hospitalet tager hånd om problemet. Men selv med kræftpakkerne går der ofte fire uger fra en henvisning til onkologisk udredning, til patienten rent faktisk møder nogen, som spørger ind til og tager sig af vedkommendes vægttab. Der mener jeg godt, at almen praksis kan gøre en indsats allerede på henvisningstidspunktet,« siger professoren.

Hun påpeger, at patienter ofte er topmotiverede for vejledning, når de får en alvorlig diagnose.

Patienter vil gerne have råd

Som en del af projektet gennemførte Mette Holst og Sabina Lund Mikkelsen også interview med syv kræftpatienter, som alle havde haft et betydeligt vægttab før henvisning til sygehuset i kræftpakkeforløb.

»En af patienterne sagde, at han havde været villig til at gøre alt for at forbedre sine chancer for at klare operation og behandling bedre. Men han var ikke blevet vejledt om at standse sit vægttab, før han kom på sygehus,« siger hun.

Mette Holst mener, at det er en oplagt opgave for konsultationssygeplejerskerne i almen praksis at spørge til og give indledende rådgivning om kost og ernæring, fordi de ofte har en tæt relation til patienterne.

»Det ville være godt, hvis underernæring blev et opmærksomhedspunkt i almen praksis og ikke blot noget, der blev spurgt til per intuition, for man ’fanger’ ikke alle med intuition. Jeg vil anbefale helt enkle spørgsmål som: ’Hvordan går det med at spise?’ og ’Har du tabt dig for nylig, uden at du gjorde noget for det?’« siger Mette Holst.

Personale har brug for mere viden

Personalet i de fem almene praksisser, som medvirker i Mette Holst og Sabina Lund Mikkelsens forskning, er enig i, at de kan gøre mere for underernærede patienter.

‘Det vil give god mening, at vi sygeplejersker vejleder i ernæring’, sagde flere af de interviewede, men de efterlyste i samme åndedrag viden og redskaber.

Det er et tydeligt budskab fra vores interview i almen praksis, at en ydelseskode vil være et kæmpe incitament til at optimere indsatsen

Mette Holst, professor og forskningsleder, Ernæring ved Center for Ernæring og Tarmsvigt, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, AAU

‘Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har lært om kost og ernæring i min tid i praksis’, sagde en sygeplejerske. Og en anden erkendte, at hun ikke ville vide, hvordan hun skulle rådgive en syg, underernæret patient.

De deltagende læger og sygeplejersker gav også udtryk for, at de har brug for materiale og viden om underernæring, der er afstemt efter patienternes behov. Nogle kan have gavn af en folder i stil med ’Bliv let om hjertet’, andre foretrækker billeder frem for tekst, og så er der andre igen, som gerne vil have en app, nævnte en sygeplejerske.

Alle var enige om, at det skal være nemt at bruge i praksis og økonomisk tilgængeligt for patienterne.

Har videnskabelig artikel på vej

Mette Holst og Sabina Lund Mikkelsen udgiver senere i år sammen med kollegerne Signe Matthiesen og Charlotte Mikkelsen en videnskabelig artikel om kommunikationsstrategier i forhold til patienter med uplanlagt vægttab i almen praksis.

»Artiklen har bl.a. fokus på, hvordan man kommunikerer nærværende og forståeligt til patienten om underernæring. Det er vigtigt, at patienten forstår, at protein styrker immunforsvaret i musklerne, og hvordan man får protein. Apotekerne har ernæringsdrikke, man kan få på recept, men man kan jo også gå i et almindeligt supermarked og købe f.eks. kakaomælk eller et af de mange skyrprodukter.«

Hvad er underernæring og sygdomsrelateret underernæring?

Underernæring: En tilstand, hvor indtaget af næring er nedsat med følger for kroppens sammensætning og funktion.

Sygdomsrelateret underernæring: Faktorer hos akut eller kronisk syge relateret til ernæringstilstand, der øger patienters risiko for komplikationer og for tidlig død.

Ernæringsintervention for patienter med sygdomsrelateret underernæring vil forbedre det `kliniske forløb’.

Kilde: European Society for Clinical Nutrition and Metabolism, 2003

»I kommunikationen er det også vigtigt at være opmærksom på, at flere i dag ikke spiser kød, fisk og mælkeprodukter. Der findes en række erstatningsprodukter for mælk, men de giver ikke samme mængde protein som almindelig mælk, og også derfor kan nogle patienter have behov for at tale med en diætist,« siger Mette Holst.

Samtidig advokerer hun for, at kommunerne i højere grad prioriterer at ansætte kliniske diætister, som almen praksis kan henvise til.

»Det er rigtig vigtigt med den initiale vejledning i almen praksis, som sætter patienten i stand til at forstå vigtigheden af at stoppe vægttabet, og som giver redskaber til at komme i gang. Men mange patienter har en kompleks ernæringstilstand, og der er langvarige behandlingsforløb, som kræver eksperthjælp. Her må man kunne henvise til en diætist til opfølgning, som det også anbefales i de internationale guidelines,« siger Mette Holst.

Hun mener desuden, at det vil være gavnligt, at almen praksis får en diagnosekode til konsultationer vedrørende ernæring.

»Det er et tydeligt budskab fra vores interview i almen praksis, at en ydelseskode vil være et kæmpe incitament til at optimere indsatsen. På den måde kan ernæringsvejledning prioriteres som et selvstændigt problem,« siger Mette Holst.

Link til publikationer af Mette Holst:

Mette Holst – Publikationer — Aalborg Universitets forskningsportal (aau.dk)