Hvorfor skal vi have daglige tal for coronatestning, og hvorfor alle disse restriktioner?

Den frie og lige adgang til coronatests har ført til, at der siden medio januar er undersøgt over 4,9 mio. prøver fra næsten 2,8 mio. danskere, dvs. næsten halvdelen af befolkningen. Men tester vi klogt, og fanger vi smitten?

Vi er nu inde i den kolde og mørke sæson med mange infektioner med coronalignende symptomer, som influenza og andre luftvejsinfektioner. Det kan ikke komme bag på hverken SSI, Sundhedsstyrelsen eller os andre, at smitten med corona nu stiger, det er helt efter bogen årstiden taget i betragtning. Og sådan vil det være de næste måneder. Derfor bør svartiden på en coronatest være meget kort, da anden alvorlig sygdom kræver anden behandling.

I skrivende stund er der kun registreret i alt 702 dødsfald med COVID-19, heraf havde 82 pct. en komorbiditet, og kun én var under 50 år. De aktuelle tal for indlagte er relativt lave, 127, og heraf er 15 i respirator. I alt har knap 41.000 danskere fået påvist ny coronavirus ved en test, og ca. 32.000 er raske igen.

Men hvorfor skal befolkningen egentlig have disse daglige tal for coronatestning? Giver tallene reelt mening for andre end fagpersoner – selvom de selvfølgelig kan beskæftige medierne, der troligt dagligt udsender coronaopdateringer. Får borgerne noget ud af de daglige opdateringer, bortset fra måske angst og mental mistrivsel?

Det kan ikke komme bag på hverken SSI, Sundhedsstyrelsen eller os andre, at smitten med corona nu stiger

Overordnet har ny coronavirus stadig kun spredt sig meget lidt i befolkningen, så det vil vare længe (nok indtil der kan vaccineres), før virus slipper taget i vores politikere. Virus vil forblive her i al fremtid. Derfor er der også flere, der taler om behov for en ny strategi, f.eks. som udtrykt i The Great Barrington-erklæringen. Den tager bl.a. afsæt i flokimmunitet. Målet bør være at minimere dødelighed og sociale skadevirkninger, indtil vi når flokimmunitet. Den foreslår, at vi lader dem, der har minimal risiko for alvorlig sygdom, leve deres liv normalt uden restriktioner, så de opbygger immunitet gennem naturlig infektion, samtidig med at de, der er i højest risiko, beskyttes bedst muligt.

Det kan ske ved, at f.eks. plejehjem bruger personale med erhvervet immunitet og udfører hyppige PCR-tests af andet personale og alle besøgende. Dette samt håndhygiejne, afstand, isolation af de syge og effektiv smitteopsporing, tror jeg, vil kunne bringe os nogenlunde hele gennem vinteren.

Vi tester for corona for at stille diagnosen og for at forebygge smittespredning. Men opsporingen er ikke så effektiv, som den kunne være. Nogle af de personer, der testes positive, er ikke særligt smitsomme, om overhovedet, da nogle allerede har overstået infektionen. Vi bør fokusere på at rydde op i statistikken samt sikre systematisk, løbende testning af personalet tæt på borgere i særlig risiko. Coronavirus er kommet for at blive. Politikerne vil skrue op og ned for mundbind, forsamlinger m.v., alt imens befolkningen presses på dens mentale trivsel.

Det må vi gentænke, alt imens vi tester klogt og får lagt en langsigtet plan med proportionerne på plads.