En dårlig generalprøve …

Dette debatindlæg er skrevet inden sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag 26. november præsenterede Danmarks vaccinestrategi. Mvh. redaktionen.

Hvis det passer, at en dårlig generalprøve giver en god premiere, må håndteringen af den kommende COVID-19-vaccine blive en bragende succes. I hvert fald, hvis håndteringen af årets influenzavaccinationer er generalprøven.

Alle sejl var ellers sat til, myndighederne havde bestilt ekstra vacciner, og en massiv reklamekampagne skulle sikre, at så mange som muligt lod sig vaccinere. Ikke overraskende fik vaccinen massiv medvind i et efterår, hvor frygten for snart sagt alle vira havde sat sig i befolkningen.

Desværre endte det hele som en katastrofe, hvor en halv million vacciner pludselig var ‘forsvundet’, mange i målgruppen gik forgæves, og nok endnu flere uden for målgruppen blev vaccineret. Man kommer jo langt med penge, så derfor lykkedes det mange rige, raske og erhvervsaktive at blive vaccineret på bekostning af ældre, psykisk syge og dårligt stillede. Sidstnævnte gruppe har måske brug for lidt længere tid til at få taget sig sammen til et lille stik, men den, der gemmer til natten, gemmer til – de forkerte!

Skal vi bruge kræfterne på at konkurrere eller på at vaccinere patienterne i en fornuftig rækkefølge?

Når børn vaccineres hos egen læge, rekvirerer lægen vaccinen gratis, og til gengæld får lægen kun et ganske beskedent beløb for at vaccinere. Det betyder, at lægerne kan koncentrere sig om kerneydelsen og ikke skal bruge ressourcer på at lege købmænd.

Desværre har myndighederne en idé om, at dette velfungerende system ikke må bruges til influenzavaccinerne. Her ser man tilsyneladende en fordel i at skabe en slags ‘alles kamp mod alle’, hvor det gælder om hurtigst muligt at rive nogle vacciner til sig, for derefter at give dem til de personer, der krydser ens vej. Således har man ingen sikkerhed for, at man rammer de vigtigste i målgruppen – til gengæld kan man være ret sikker på, at man ikke rammer de svageste.

Eksempelvis har apotekerne sat sig tungt på influenzavaccinerne i år med en massiv reklame- og PR-indsats. Ofte vaccinerer de kun visse dele af målgruppen, nemlig de mest raske. Således kan en rask 65-årig traske ind på nærmeste apotek og få en vaccine, samtidig med at hun køber tandtråd og vatpinde, mens de sygeste afvises. Apoteket kender nemlig ikke til patientens sygdomme. Med andre ord afskæres de sygeste i et vist omfang fra vaccinen, og hvis de først er gået forgæves ét sted, er det langt fra oplagt, at de prøver lykken et andet sted.

Nogle vil mene, at den høje tilgængelighed, som blandt andre apotekerne kan tilbyde, ikke kan matches af de praktiserende læger, og det er heldigvis ganske rigtigt. Spørgsmålet er så bare, om det er relevant. Er det vigtigt, at man kan blive vaccineret her og nu, eller er det måske bedre, at man vaccineres hos lægen, der kender ens sygdomshistorie, og som man har tillid til?

Jeg håber i hvert fald, at man fra myndighedernes side vil tænke sig godt om i forhold til en kommende COVID-19-vaccine. Skal vi bruge kræfterne på at konkurrere eller på at vaccinere patienterne i en fornuftig rækkefølge?