Danskernes sygdomsmønstre anno 2021 kalder på strukturelle forandringer

Statsministeren har varslet en sundhedsreform i 2021, men hvad skal en sundhedsreform tage fat i og justere? Har vi lært noget under coronaepidemien, der bør fastholdes i fremtidige strukturer? Vi har i alt fald oplevet hurtig omstilling, skarp prioritering og øget brug af virtuelle samtaler mv. Det kan vi med fordel fastholde og udvikle.

Vi har desværre også oplevet, at den massive fokus på corona har haft omkostninger, måske endda større omkostninger end gevinsten ved den voldsomme indsats med så stor fortsat nedlukning. Vi har set betydelig reduktion i henviste til kræft- og hjertepakker, reduktion i antallet af kræftdiagnoser, stor søgning til ungelinjer pga. ensomhed, angst og depression.

Langtidsvirkningen af den stress, vi alle er blevet holdt i gennem et år, kender vi endnu ikke, men den vil vise sig i den kommende tid. Vi skal virkelig prioritere dette område.

Vi må erkende, at sundheden primært skabes i livet uden for sundhedsvæsenet, så det er der, vi skal sætte ind

Vi har i årevis talt om ulighed i sundhed og dokumenteret den på alle måder. Men vi har endnu ikke reelt fået vendt udviklingen. Det dur ikke. Vi må erkende, at sundheden primært skabes i livet uden for sundhedsvæsenet, så det er der, vi skal sætte ind. Vi ved også, at strukturelle tiltag virker bedre end kampagner målrettet den enkelte, når vi ønsker at påvirke adfærd, så vi må sikre sunde eller sundere strukturer med afsæt i livet anno 2021.

Det er blevet på tide, at vi bliver dygtigere til at afklare, om behandlinger, teknologier og dokumentation er effektive og omkostningerne værd for patienten, og opgaven er at udvikle sundhedsløsninger, der skaber mere lighed i adgangen til de bedste sundhedsydelser over hele landet. De tilbudte sundhedstilbud varierer alt for meget fra kommune til kommune, og vi må få defineret nationale krav og rammer for de kommunale sundhedsydelser på niveau med regionernes. Vi bør udvikle forpligtende kvalitetsplaner for det nære sundhedsvæsen, så patienter sikres ensartet høj kvalitet i de kommunale sundhedsydelser landet over. Fokus bør være på gode patientforløb med fokus på kerneopgaven, der er behandling af patienten i ærlig dialog. Det kræver, at vi sikrer adgang til lægelige kompetencer alle steder i landet.

Danskernes sygdomsmønstre anno 2021 kalder på strukturelle forandringer af sundhedsvæsenet. De nødvendige opfølgninger og behandlinger af mange patienter med kroniske sygdomme bør kunne foregå i primær sektor, dvs. i kommuner og hos praktiserende læger og gerne virtuelt, evt. sammen med specialisten på hospitalet. Men enkelte forløb er meget komplekse og kalder på mange fagligheder. Lad os få en sundhedsreform, der reelt sikrer fleksibel og sømløs arbejdsdeling. Der må flyttes ressourcer og etableres samarbejdsfora, hvor specialisten, den almene mediciner og det kommunale sundhedspersonale sammen med patienten løser dennes sundhedsudfordringer. Nogle af disse forventninger nævnes også i forbindelse med årets overenskomstforhandlinger.