Lovende takter med lokal kølebehandling til forebyggelse af kemoterapi-induceret neuropati hos patienter med tidlig brystkræft

På baggrund af en veldokumenteret overlevelsesgevinst er taxanerne paclitaxel og docetaxel en integreret del af den neoadjuverende og adjuverende kemoterapi til patienter med tidlig brystkræft.

Kemoterapi-induceret perifer neuropati (CIPN) er dog en hyppig, invaliderende og dosislimiterende bivirkning til taxan-behandling, hvilket omkring 80 pct. af kvinder med brystkræft udvikler i forbindelse behandling.

For de kvinder, der bliver hårdest ramt, kan symptomerne også indebære brændende nervesmerter, balanceproblemer og øget faldtendens.

Læs hele dækningen af SABCS 2024her.

Der findes ingen etableret behandling, når først nerveskaderne er opstået, hvorfor forebyggelse er vigtig.

Nu viser et nyt, stort, randomiseret dansk studie, at der måske er et potentiale i lokal kølebehandling til forebyggelse af taxan-induceret neuropati hos kvinder med tidlig brystkræft.

Ved lokal kølebehandling får patienterne en køle-handske og -sok på hænder og fødder, og den kolde handske/sok lukker ned for blodkarrene i hænder og fødder, mens kemoterapien farer rundt i kroppen.

Formålet med behandlingen er at beskytte de fine nerver i hænder og fødder mod effekten af kemoterapien, og de første resultater fra studiet indikerer, at det måske virker.

»Det her er det største randomiserede studie af sin slags inden for området til dato, og derfor er det spændende, at vi ser nogle effekter, som det bliver interessant at følge over tid. Kan vi vise, at det er effektivt og sikkert at anvende lokal kølebehandling til kvinder i behandling med taxaner for tidlig brystkræft, kan det måske blive en ny standardbehandling,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Maria Lendorf fra Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital.

Maria Lendorf har netop præsenteret sine data på verdens største brystkræftkonference, San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

217 danske kvinder med i studie

I studiet inkluderede forskerne 217 patienter, der blev randomiseret til lokal kølebehandling eller ingen behandling.

Endepunkterne i studiet var forskellige objektive og subjektive mål for føleforstyrrelser.

Forsøgsdeltagerne skulle blandt andet besvare spørgsmål om symptomer på neuropati, men forskerne lavede også forskellige tests, blandt andet målte styrke i hænder og fødder og målinger af følesans med en monofilamenttest, hvor man trykker med en nylontråd på tæer og fingerspidser.

Forskerne undersøgte forsøgsdeltagerne, inden de startede kemoterapi og igen tre uger efter afsluttet kemoterapi. Forsøgsdeltagerne bliver fulgt i tre år efter afsluttet kemoterapibehandling.

De data, som Maria Lendorf præsenterer på SABCS, er efter tre uger.

Mindre grad af sensorisk påvirkning

I forhold til det primære endepunkt, som var en samlet objektiv og subjektiv score for neuropati, fandt forskerne ingen signifikant forskel mellem de to grupper.

Til gengæld viste monofilamenttesten, at de kvinder, der havde modtaget kølebehandlingen, i højere grad havde bevaret følesansen i fingre og tæer.

Det er for tidligt at anbefale kølebehandling som standard til patienterne, men vi ser nogle effekter af kølebehandlingen, som det bliver interessant at følge over tid

Maria Lendorf, overlæge, Nordsjællands Hospital

Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at de kvinder, der havde modtaget kølebehandling, i mindre grad rapporterede om sensorisk påvirkning.

Kvinderne rapporterede om mindre prikken og stikken i fingre og tæer og mindre grad af motorisk påvirkning vedrørende det at holde på små ting, for eksempel en lynlås.

Forskerne fandt ingen forskel i livskvalitet mellem de to grupper.

Hele 98 pct. havde svaret på spørgeskemaet.

Til sidst, men ikke mindst, fandt forskerne, at kvinderne i de to grupper havde modtaget lige meget kemoterapi. 67 pct. fik den planlagte dosis, og 75 pct. modtog alle planlagte behandlinger.

»Man kunne være bekymret for, at kølebehandlingen gjorde, at kvinderne ikke kunne mærke deres neuropati, og at vi så ikke får skruet ned for behandlingen med kemoterapi i tide og dermed påfører dem ekstra nerveskade. Det ser ikke ud til at være tilfældet,« siger Maria Lendorf.

Flere resultater på vej

Ifølge Maria Lendorf er resultaterne interessante, fordi de indikerer, at kølebehandlingen måske kan beskytte mod neuropati.

Det vil blive blotlagt de kommende år, hvor kvinderne i studiet vil blive undersøgt flere gange.

De første rigtig interessante data kommer efter ét år.

»Det er for tidligt at anbefale kølebehandling som standard til patienterne, men vi ser nogle effekter af kølebehandlingen, som det bliver interessant at følge over tid. Hvis vi kan vise, at den forebyggende effekt varer ved over tid, bliver det klinisk relevant at anvende kølebehandling, idet over 80 pct. af brystkræftpatienterne oplever føleforstyrrelser efter paclitaxel-behandling. Ser vi til gengæld, at forekomsten af neuropati mellem de to grupper er ens, kan det betyde, at kølebehandlingen ikke har en effekt på den lange bane, og så skal det nok ikke være standardbehandling og noget, som vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer på,« siger Maria Lendorf.

Studiet har modtaget økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).