Svingdøren snurrer: Skizofrene behandles mindre og genindlægges oftere

Det har været en udtalt målsætning fra regionernes side i årevis: færre og kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger af patienter i psykiatrien.

Men når det kommer til mennesker diagnosticeret med skizofreni, har den ambulante behandling ikke erstattet det beskårne antal sengepladser. Til gengæld bliver flere og flere mennesker med skizofreni genindlagt, viser tal fra en analyse foretaget af Momentum under Kommunernes Landsforening (KL). Mere end hver tredje person med skizofreni blev i 2020 genindlagt inden en måned efter at have afsluttet en psykiatrisk indlæggelse. I 2005 gjorde det sig gældende for 28 pct.

Ifølge formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, skyldes det, at psykiatere er tvunget til at gå på kompromis med deres faglighed og udskrive patienter for tidligt i mangel på ressourcer:

Ansvaret ligger dels hos Christiansborg, men også hos driftsherrerne i regionerne og kommunerne, som skal begynde at samarbejde, finde kapacitet og kvalificeret personale i behandlings- og socialpsykiatrien i stedet for at bekrige hinanden

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

»Patienter bliver genindlagt, fordi de ikke er færdigbehandlede eller stabile, når de bliver udskrevet, eller er afsluttet i den ambulante psykiatri. Det skyldes, at psykiatere er tvunget til at udskrive de mindst dårlige patienter for at give plads til dem, som har det endnu dårligere,« siger hun og fortsætter:

»Vi har fået skåret i antallet af sengepladser hen over årene, og vi er i den forbindelse blevet lovet, at vi ville få en opgradering i det ambulante system, som skulle varetage behandlingen af patienterne, når de var udskrevet. Men vi har stadig en meget udtyndet behandling, som leder til flere genindlæggelser – ofte ganske få dage efter udskrivningen.«

Ifølge Momentums analyse er omkring 29.000 voksne danskere diagnosticeret med skizofreni. Mens den gennemsnitlige indlæggelsesvarighed faldt fra 38 dage i 2005 til 23 dage i 2020, havde antallet af årlige planlagte ambulante besøg udviklet sig i samme retning – fra et gennemsnit på 13 dage i 2007 til 10 i 2020. I samme periode var andelen, som havde en planlagt ambulant kontakt i løbet af året, faldet fra 59 pct. i 2007 til 46 pct. i 2020.

»En trekant af ansvarsforskydning«

Gitte Ahle mener, at tallene afspejler en årelang underprioritering af psykiatrien i det danske sundhedsvæsen. Hun peger på OPUS, et tilbud om intensiv behandling med et fast hold af behandlere, der kun tilbydes i op til to år, som et skoleeksempel på de problemer, psykiatrien står over for.

»Her har vi et evidensbaseret og meget velrenommeret behandlingstilbud, hvor patienterne får den nødvendige hjælp og støtte, når de debuterer med deres psykiske sygdom. Vi ved, at det hjælper, især når behandlingen begynder tidligt. Men efter to år, så får patienterne at vide, at der ikke er plads til dem mere, fordi der er andre, som har det værre,« forklarer hun og pointerer:

»Det kunne man aldrig drømme om at sige til en kræftpatient. At de kun får en halv kemobehandling, fordi der skal være plads til patienter med en mere fremtrædende kræftdiagnose.«

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af normerede sygehussenge i psykiatrien er faldet med godt 500 mellem 2006 og 2020. I 2020 var der 2.952 normerede sygehussenge i psykiatrien.

Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab er der i dag behov for et antal sengepladser på niveau med i 2006 og en opgradering af det ambulante system.

»Det her er resultatet af en mangeårig mangel på ressourcer. Ansvaret ligger dels hos Christiansborg, men også hos driftsherrerne i regionerne og kommunerne, som skal begynde at samarbejde, finde kapacitet og kvalificeret personale i behandlings- og socialpsykiatrien i stedet for at bekrige hinanden. Vi har i mange år set en trekant af ansvarsforskydning, alt imens psykiatrien lider,« fastslår Gitte Ahle.

Regioner: Afgørende at kommunen står klar

Formanden for Danske Regioners psykiatriudvalg, Lars Gaardhøj (S), har ikke haft mulighed for at deltage i et interview om problematikken, men oplyser i en mail, at det bør være en helt central ambition i den kommende 10-årsplan for psykiatrien at sikre en bedre sammenhæng i borgerens samlede forløb samt at styrke socialpsykiatrien markant.

Vi kommer ikke med en hurtig løsning på alle problemer. Der er tale om en gradvis opbygning, så vi kommer op på et ordentligt og værdigt niveau. Et niveau, vi kan være bekendt at byde patienter, pårørende og ansatte

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Dog påpeger han, at det er en ‘forenkling’ at sammenholde antallet af genindlæggelser med hospitalskontakten og sengepladser én til én:

»For det at være patient i behandlingspsykiatrien er kun ét element i et samlet forløb på tværs af sektorer. Her er det for eksempel også afgørende, at der står et rehabiliterende tilbud klar i kommunen, når patienten har brug for det,« skriver han.

Dertil forklarer psykiatriudvalgsformanden, at årsagen til, at den ambulante behandling af mennesker med skizofreni tilsyneladende ikke har erstattet det beskårne antal sengepladser, kan skyldes prioriteringen af andre indsatser på området.

»Det er i øvrigt gældende, at forskellige former for udgående teams og indsatser fra psykiatrien og mulighed for medicin i eget hjem har omlagt en del af indlæggelserne og de ambulante besøg. Disse indsatser kan erstatte nogle ambulante besøg og forkorte indlæggelser til indsatser i eget hjem, hvilket ofte har en stor værdi for borgeren,« skriver han.

Sundhedsminister: »Vi kommer ikke med en hurtig løsning på alle problemer«

Fra regeringens side oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Dagens Medicin, at antallet af patienter i den regionale behandlingspsykiatri er steget de seneste mange år, og at hverken kapaciteten eller ressourcerne har fulgt med. Området har nemlig ikke været prioriteret på samme fod som resten af sundhedsvæsenet, skriver han i en mail.

»For få sengepladser og mangel på hænder har desværre betydet, at nogle patienter er blevet udskrevet for tidligt – og med det følger risiko for genindlæggelse eller forværring af sygdommen.«

Heunicke pointerer yderligere, at der med finansloven for 2020 er blevet afsat 600 mio. kr., som regionerne hovedsageligt skal bruge på flere senge og mere personale. Derudover vil regeringen ‘tage fat om alle dele af området, også behandlingen af de svære psykiske lidelser’ i det kommende udspil til den længe ventede 10-årsplan for psykiatrien.

»Vi kommer ikke med en hurtig løsning på alle problemer. Der er tale om en gradvis opbygning, så vi kommer op på et ordentligt og værdigt niveau. Et niveau, vi kan være bekendt at byde patienter, pårørende og ansatte,« skriver ministeren.

Sundhedsministeriet har tidligere oplyst, at det i samarbejde med Socialstyrelsen vil aflevere et fagligt oplæg til 10-årsplanen for psykiatrien, som skal udgøre det faglige grundlag for regeringens oplæg og de efterfølgende politiske forhandlinger, ultimo 2021.

Læs også:Socialpædagoger: Kommunerne er i dag ikke gearet til at gribe patienter fra behandlingspsykiatrien