Psykiatrien kan mindske brugen af tvang markant

Lene Høgh er frustreret. Som overlæge i psykiatri og næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab har hun i årevis indtrængende bedt politikerne om flere penge til de psykiatriske afdelinger for at mindske brugen af tvang.

Børn, unge og voksne oplever stadig hyppigt tvang i psykiatrien, selv om vi præcist ved, hvad der skal til for at reducere antallet af tvangsforanstaltninger

Lene Høgh, overlæge, Dansk Psykiatrisk Selskab

Hun var som overlæge med i et tre-årigt projekt på seks psykiatriske afdelinger med ‘bæltefrie afdelinger’, der dokumenterede, at bæltefikseringer kan reduceres med i gennemsnit 64 pct., uden at brugen af andre tvangsforanstaltninger stiger. En afgørende faktor i projektet var bedre normering sikret af midler fra satspuljen. Da midlerne forsvandt, forsvandt effekten.

Ingen myndigheder eller politikere har tilsyneladende interesseret sig for projektevalueringen, som tydeligt peger på, at mere personale er afgørende for at mindske brugen af tvang, siger Lene Høgh:

»Det er beskæmmende at læse Sundhedsstyrelsens nyeste rapport om monitorering af tvang. Børn, unge og voksne oplever stadig hyppigt tvang i psykiatrien, selv om vi præcist ved, hvad der skal til for at reducere antallet af tvangsforanstaltninger.«

Rapporten udkom i slutningen af november, og den viser, at flere end 5.500 voksne i perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022 blev udsat for tvang i psykiatrien. Antallet er faldet med 190 siden forrige år, men samtidig er antallet af tvangsanvendelser per person steget.

Skal sidestilles med somatikkens normering

Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at psykisk sygdom skal ligestilles med somatisk sygdom, hvor normeringen ved kritisk syge kan være 1:1 eller mere. Det vil bl.a. kunne bidrage kraftigt til at reducere brugen af tvang.

Når en person får en psykose og vil skade sig selv, har vi ofte kun beroligende medicin i en sprøjte eller et bælte at tilbyde. Det bliver den psykisk syge ikke mere rask af, tværtimod

Lene Høgh, overlæge, Dansk Psykiatrisk Selskab

»Hvis en person for eksempel har været udsat for en trafikulykke, kan der være behov for to sygeplejersker til at holde øje med personens værdier. Men når en person får en psykose og vil skade sig selv, har vi ofte kun beroligende medicin i en sprøjte eller et bælte at tilbyde. Det bliver den psykisk syge ikke mere rask af, tværtimod. Jeg mener, at det er fejlbehandling, og det er ganske alvorligt,« siger Lene Høgh.

Hun understreger, at det heller ikke er en rar situation for medarbejderne at stå i, hvilket er problematisk i en psykiatri, der i forvejen kæmper med rekruttering og fastholdelse af personale.

»Det er tegn på en akut psykiatri, som handler i afmagt og mod bedrevidende, og det er demotiverende for medarbejderne, når man er nødt til at gribe til tvang over for patienterne. Da vi havde projektet med bæltefri afdelinger, steg medarbejdertilfredsheden markant, hvilket også viser betydningen af brugen af tvang i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien,« siger næstforpersonen.

Patienttilfredsheden steg også i projektperioden med bæltefri afdelinger, fortæller Lene Høgh:

»Det skaber ro, tillid og samarbejde med patienten, når medarbejderne har den nødvendige tid og ro til at forstå de komplekse situationer, som patienter med psykose oplever at befinde sig i. Det er tryghedsskabende for både patienten og personalet, og det er konfliktforebyggende.«

Etisk og faglig forpligtelse

Det faglige selskab for psykiatere har tidligere sammen med professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) udført beregninger, der viser et behov for ekstra 4,5 mia. kr. årligt til i psykiatrien. Beløbet vil kunne være med til at sikre en opnormering af personale på sengepladser, hvor der er indlagt patienter i risiko for tvang.

Beløbet er milevidt fra de cirka 200 millioner kroner årligt i 2024-2026, som et politisk flertal har aftalt i den nye psykiatriplan.

»Vi skylder mennesker ramt af psykisk sygdom og deres familier at sikre tilstrækkelig kapacitet til at behandle alle, der har behov for det. Derfor ønsker vi ligestilling mellem behandlingen af psykiske og fysiske lidelser,« siger Lene Høgh.

Hun mener ikke, at regionerne og Task Force for psykiatriområdet under Sundhedsstyrelsen lever op til deres ansvar for at sikre, at patienterne får den nødvendige pleje og omsorg, sådan som situationen er i dag.

Her henviser hun til psykiatriloven, der fastlægger, at sygehusmyndigheden i videst muligt omfang skal forebygge anvendelsen af tvang ved at tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og omsorg, som svarer til god psykiatrisk standard herunder blandt andet med hensyn til personalenormeringen.

»Vi har en etisk og medicinsk faglig forpligtelse til at mindske brugen af tvang markant, men hvis vi ikke får mange flere medarbejdere i psykiatrien, vil tallene for brug af tvang være de samme næste gang, Sundhedsstyrelsen kommer med en rapport. Desuden er der næppe nogen tvivl om, at det økonomisk kan være mere rentabelt at styrke indsatsen for de allermest syge, så vi undgår forværring i deres tilstand,« siger næstforpersonen.

Kort om seneste rapport om monitorering af tvang:

• 5.519 voksne blev udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i perioden 1. juli 2021-30. juni 2022. Det er 190 færre end i samme periode i 2020/2021.

• 348 børn og unge blev udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger. Det er 40 flere børn og unge under 18 år end i 2020/2021.

• Færre personer bliver bæltefikseret, men anvendelsen af fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang er steget med over 50 pct., siden monitoreringen begyndte i 2011-2013.

• Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det, som man forsøger at opnå.

Kilde: SST