Nedsat hukommelse øger risiko for indlæggelse

Hvis du har haft depressioner eller har bipolar lidelse, og din sproglige hukommelse er nedsat, er der større risiko for, at du bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det viserny dansk forskning.

»En nedsat hukommelse øger i sig selv risikoen for indlæggelse for patienter med bipolar lidelse eller tilbagevendende depression. Det er tydeligt, når vi justerer for andre faktorer, vi ved, spiller ind, som for eksempel tidligere indlæggelse, sygdomsgrad og symptomer på depression,« siger Kamilla Miskowiak, der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Hun har ledet studiet sammen med førsteforfatter og seniorforsker ved Rigshospitalets forskningsenhed NRU Anjali Sankar.

Undersøgelsen viser, at der er cirka 84 pct. øget risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis man på kognitive tests har vist en ‘klinisk relevant’ nedsat evne til at indlære verbale informationer og huske dem.

Nedsat hukommelse kan forudsige indlæggelse

Sammenhængen mellem bipolar lidelse eller depression og nedsat hukommelse er ikke ny, men det nye studie viser for første gang i en større population af patienter, at nedsat hukommelse forudsiger psykiatriske indlæggelser, og at der er en direkte sammenhæng uafhængigt af depressive symptomer, tidligere indlæggelser mv.

»Hvor man tidligere har kunnet påvise, at sygdomsgraden er medvirkende til den nedsatte hukommelse, så viser det her studie, at det omvendte også er tilfældet,« siger Kamilla Miskowiak.

Studiet har inkluderet 518 patienter, som har gennemført kognitive tests, der har afdækket funktionsniveauet, som bl.a. at huske en række ord i løbet af testen og at kunne genkende de samme ord i et miks med helt nye ord.

Ved at sammenholde de tidligere testresultater og data fra Danmarks Statistik har forskerne undersøgt sammenhængen mellem patienternes verbale hukommelse og såkaldte eksekutive funktioner, f.eks. evnen til at planlægge og problemløse og risikoen for efterfølgende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Mangler stadig viden

Den verbale hukommelse er en indikator for, hvor meget information, man kan indlære og huske, og forskning har vist en sammenhæng mellem verbal hukommelse og arbejdskapacitet, både i forhold til f.eks. uddannelsesniveau og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Studiet viser, at nedsat verbal hukommelse øger risikoen for indlæggelse, men det er svært at sige præcis, hvad der er årsagen til sammenhængen. Men den nedsatte hukommelse kan for eksempel gøre det sværere at huske at tage sin medicin eller holde styr på arbejdsopgaver, og det kan spille en rolle.

»Stress er en klar risikofaktor, når det kommer til tilbagefald, og det kan være ekstra stressende, at man kæmper med nedsat hukommelse, så det kan være en årsag, der er med til at øge risikoen for tilbagefald og dermed indlæggelse,« siger Kamilla Miskowiak.

Øget fokus på hukommelse

Med studiets resultater, der viser, at den dårlige hukommelse i sig selv er en risikofaktor, mener Kamilla Miskowiak, at der er brug for et øget fokus på hukommelsen hos patienter i symptomfrie faser.

»Vi bør screene patienter for kognitive vanskeligheder som hukommelsesbesvær mere systematisk, fordi det er en vigtig indikator for, hvordan det kommer til at gå dem senere hen. Det vil kunne give et meget mere klart billede af, hvor der er ekstra brug for at sætte ind med forebyggende indsatser,« siger Kamilla Miskowiak.

Hun peger på, at omkring halvdelen af de patienter, der lider af tilbagevendende depression eller bipolar lidelse, har vedvarende problemer med hukommelsen og andre kognitive funktioner og ser træning af kognitive funktioner som et oplagt indsatsområde.

»Vi behandler depressionen eller den bipolare lidelse, men så snart de er frie for depression- og manisymptomer, bør vi også arbejde på at styrke blandt andet hukommelsen. Træning af kognitive færdigheder som tillæg til den vanlige behandling giver mening, når man ser på studiets resultater,« siger Kamilla Miskowiak.

Om studiet

Studiet omfatter 518 patienter, der er diagnosticeret med tilbagevendende, svære depressioner eller bipolar lidelse. Det er det største af sin art på området og har fulgt patienternes udvikling fra 2009-2020 med afsæt i registerdata på hospitalsindlæggelser og inddragelse af en række demografiske og socioøkonomiske variable som alder, køn, uddannelse og beskæftigelse.

Alle deltagere har været i remission og har tidligere gennemgået de samme kognitive tests inden deltagelse i studiet og gennem statiske analyserer har studiet afdækket, hvordan sproglig hukommelse og eksekutiv funktion (herunder planlægning og problemløsning) påvirker risikoen for psykiatrisk hospitalsindlæggelse og forværrede sociale forhold.

Studiet er en del af et større projekt, BrainDrugs, der med professor Gitte Moos Knudsen i spidsen har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.