Langsom dannelse af synapser forsinker effekten af antidepressiv medicin

For mange mennesker med depression kommer det nok som en ubehagelig besked, at det kan tage op til mellem tre og fem uger for antidepressiv medicin at virke og dermed også for depressionen at begynde at lette.

Mange gange har patienter med depression formentlig spurgt deres læge om, hvorfor det skal tage så lang tid for antidepressiv medicin at virke, når nu for eksempel Panodiler og antihistaminer tager bare 15 minutter, før effekten kommer.

Vores studie viser, at efter indtagelse af antidepressiv medicin tager det hjernen mellem tre og fem uger at forøge antallet af synapser, og det svarer til den tid, som er klinisk relevant, i forhold til at en depression letter

Gitte Moos Knudsen, professor, Københavns Universitet

Indtil videre har der ikke være nogen rigtig god forklaring på spørgsmålet, men det ændrer sig nu med resultatet af et internationalt studie ledet af forskere fra Rigshospitalet.

Forskerne skannede i studiet hjernen på raske personer, som fik enten den medicin, som hyppigst anvendes til personer med depression, nemlig serotonin reuptake-hæmmere (SSRI), eller placebo.

Forskningen viser, at det tager tid for hjernen at tilpasse sig effekten af medicinen og etablere synapser de rette steder i hjernen med effekt på symptomerne på depression.

»Hjernen er plastisk, og selvom den generelt ikke kan danne nye hjerneceller, kan den skabe nye forbindelser mellem hjerneceller i form af nye synapser. Vores studie viser, at efter indtagelse af antidepressiv medicin tager det hjernen mellem tre og fem uger at forøge antallet af synapser, og det svarer til den tid, som er klinisk relevant, i forhold til at en depression letter,« forklarer forskningslederen af studiet, professor Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Forskningen er for nylig både offentliggjort på en kongres i neuropsykofarmakologi (ECNP) og i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

32 raske personer med i forsøg

En del tidligere dyreforsøg har undersøgt effekten af behandling med antidepressiv medicin i form af SSRI-præparater som for eksempel escitalopram.

Disse dyreforsøg har tydet på, at behandling med SSRI-præparater øger dannelsen af synapser i hjernen.

Det har dog indtil nu ikke været undersøgt hos mennesker, hvilket er blevet muligt, efter et nyt positron emission skanning (PET)-sporstof, det såkaldte synaptisk vesikel glykoprotein 2A (SV2A), kan anvendes af forskere til at måle antallet af hjernens synapser.

Dette protein giver et mål for mængden af synapser i et givent område i hjernen og kan dermed også bruges til at følge udviklingen i antallet af synapser.

I det nye studie ønskede forskerne derfor at undersøge, om SSRI-præparater giver anledning til en øget dannelse af synapser i hjernen hos personer, som får disse lægemidler.

Til formålet randomiserede forskerne 32 raske personer til enten at blive behandlet med en relevant dosis escitalopram (20 mg dagligt) eller placebo i op til fem uger.

Efter mellem tre og fem ugers behandling skannede forskerne forsøgspersonernes hjerner med SV2A-PET.

Gitte Moos Knudsen fortæller, at de to grupper var matchet i forhold til blandt andet alder, køn og IQ mm. Forskerne tog også løbende blodprøver fra forsøgsdeltagerne for at sikre sig, at de kunne måle escitalopram i blodet i den ene gruppe og ikke i blodet hos den anden.

»Vi valgte at lave forsøget på raske personer, da vi så er sikre på, at vi måler direkte på lægemiddeleffekten og ikke på effekten af selve depressionen,« forklarer hun.

Tager tid for neuronerne at blive dannet

Resultatet af studiet viste meget interessant, at der mellem kontrolgruppen og gruppen af forsøgsdeltagere i behandling med escitalopram ingen forskel var i tætheden af synapserne i hjernen.

Men da forskerne undersøgte udviklingen i hjernens synapsemængde over tid, fandt de, at der i perioden fra tre til fem uger var sket en signifikant forøgelse af antallet af synapser hos de forsøgsdeltagere, som havde været i behandling med escitalopram.

Vores forskning giver dermed gode muligheder for bedre at forstå, hvorfor det tager tid, før SSRI-behandlingen begynder at virke

Gitte Moos Knudsen, professor, Københavns Universitet

Ifølge Gitte Moos Knudsen passer dette med den kliniske erfaring, at det tager mellem tre og fem uger, før effekten af antidepressiv medicin indtræder.

»Det underbygger, at det for denne type stoffer tager tid at udvikle neuroplasticitet og udvikling af synapser. Det svarer også til den kliniske effekt, som vi ser hos patienter med depression som behandles med stoffet. Fra andre studier ved vi også allerede, at patienter med depression har nedsat antal af synapser i hjernen,« siger hun.

Gitte Moos Knudsen uddyber, at forskerne i deres undersøgelse fandt især en øget tæthed af synapser i neocortex, som udgør halvdelen af hjernens volumen og er vigtigt for blandt andet følelser og kognition, og hippocampus, som findes dybt i hjernen og blandt andet har stor betydning for hukommelse og indlæring.

Har betydning for valg af behandling

Gitte Moos Knudsen siger, at med det nye forskningsresultat er forskere kommet nærmere en forståelse af, hvordan antidepressiv medicin af typen SSRI-præparater virker, og hvorfor det tager dem så lang tid at have en effekt.

Det næste skridt i forskningen bliver for forskerne at lave den samme type undersøgelser med personer med netop depression for at se, om det samme sker hos patienterne.

Med en bedre forståelse af den forsinkede virkning af behandling med SSRI-præparater bliver det også lettere for læger at vælge den rette behandling til den enkelte patient.

Nogle patienter har så svær en depression, at de har brug for en behandling, der virker hurtigere. De kan måske behandles med elektrochok, og i USA kan læger tilbyde ketamin. Nye, mindre studier tyder også på, at psykedelika har en meget hurtig effekt.

Andre skal måske behandles med SSRI-præparater, men skal så også have at vide, at der kan gå nogle uger, før effekten for alvor slår igennem.

»Vores forskning giver dermed gode muligheder for bedre at forstå, hvorfor det tager tid, før SSRI-behandlingen begynder at virke,« siger Gitte Moos Knudsen.