Antidepressiv medicin virker også til patienter med kronisk fysisk sygdom

Store kliniske studier har mange gange vist, at antidepressiv medicin effektivt kan behandle depression hos personer uden andre sygdomme.

Det har store litteraturstudier af den samlede forskning på området også vist.

Nu viser en stor dansk litteraturgennemgang, at den gode effekt ikke kun gælder til personer med depression uden andre sygdomme, men også til personer med depression og alt fra diabetes og hjertekarsygdom til overvægt og kræft.

Ifølge en af forskerne bag studiet er budskabet meget relevant for klinikere, idet en femtedel af patienter med kronisk fysisk sygdom også har en diagnose med depression.

Der eksisterede et behov for mere klarhed på området. Der er lavet litteraturstudier over effekten og bivirkninger ved behandling med antidepressiv medicin til personer med de enkelte kroniske fysiske sygdomme

Ole Köhler-Forsberg, lektor, Aarhus Universitet

»Førhen har man ikke haft klarhed over, om antidepressiv medicin virker lige så godt, hvis en patient i tillæg til depression også har en kronisk fysisk sygdom. Vi kan også vise, at behandling af denne patientgruppe med antidepressiv medicin ikke kommer med flere bivirkninger. Resultaterne af denne litteraturgennemgang må betrygge både patienter og læger, der nu ikke skal tænke over, om en kronisk fysisk sygdom kan have betydning for effekten af behandling med antidepressiv medicin,« fortæller lektor Ole Köhler-Forsberg fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i JAMA Psychiatry.

Gode grunde til muligt tab af effekt

Der kan være flere årsager til, at man kan frygte, at et antidepressivt medikament ikke virker lige så godt til personer med depression plus kronisk fysisk sygdom som til personer med kun depression.

For det første er personer med depression plus komorbiditeter ofte ekskluderet fra at deltage i de kliniske forsøg, hvor lægemiddeleffekten af antidepressiv medicin bliver undersøgt.

Personer med for eksempel type 2-diabetes, hjertekarsygdom, kræft, blodprop i hjernen eller autoimmune sygdomme er som eksempler oftest ikke med i studierne, men blandt disse patientgrupper bliver i omegnen af hver femte ramt af en behandlingskrævende depression.

Studier har også indikeret, at lægemidler, herunder antidepressiv medicin, kan have forskellige effekter afhængigt af patientens totale sygdomsbillede.

Ydermere er der altid risiko for lægemiddelinteraktioner mellem antidepressiv medicin og medicin for anden sygdom, og de interaktioner kan lede til mindre effekt af det ene eller det andet lægemiddel eller til flere bivirkninger.

Til sidst, men ikke mindst, har nogle studier vist, at nogle former for antidepressiv medicin virker godt til patienter med smerter, mens andre ikke har den samme gavnlige effekt.

»Derfor eksisterede der et behov for mere klarhed på området. Der er lavet litteraturstudier over effekten og bivirkninger ved behandling med antidepressiv medicin til personer med de enkelte kroniske fysiske sygdomme, men her har vi lavet en litteraturgennemgang over den allerede eksisterende litteraturgennemgang for hele området,« forklarer Ole Köhler-Forsberg.

52 metaanalyser med i studie

I studiet har Ole Köhler-Forsberg med sine kollegaer identificeret 52 metaanalyser over brug af antidepressiv medicin til personer med 27 forskellige former for kronisk fysisk sygdom.

Det er meget betryggende, at selvom man har diabetes, kræft, hjertekarsygdom eller neurologisk sygdom, virker behandling med antidepressiv medicin alligevel lige så godt, som hvis man ikke havde en kronisk fysisk sygdom

Ole Köhler-Forsberg, lektor, Aarhus Universitet

Data har forskerne benyttet til at komme med et tal for effekten af antidepressiv medicin til patienter med kronisk fysisk sygdom sammenlignet med behandling med placebo til denne patientgruppe.

Ole Köhler-Forsberg fortæller, at det for det første stod meget klart i forskningen, at der helt generelt mangler litteratur på området.

Nogle områder havde mange studier, for eksempel inden for slagtilfælde, hvor der er publiceret flere litteraturstudier, end der er lavet kliniske studier.

Inden for andre områder, for eksempel ved blodprop i hjertet, hvor risikoen for depression er 30 til 40 pct., fandt forskerne kun litteraturstudier over 10 kliniske studier med i alt 280 patienter.

»Derfor er vi også forsigtige med at udtale os om effekten af behandling af depression hos patienter med de enkelte kroniske fysiske sygdomme, men det ser ud til, at effekten af antidepressiv medicin virker godt til patienter med for eksempel hjertekarsygdom, men mindre godt til patienter med kroniske smerter. Disse resultater passer også godt med vores kliniske erfaring,« siger Ole Köhler-Forsberg.

Intet tab af effektstørrelse

Samlet set peger litteraturgennemgangen dog på, at antidepressiv medicin til behandling af depression hos personer med kronisk fysisk sygdom virker.

I sammenligningen med et litteraturstudie, der blev publiceret i The Lancet, og hvor forskerne fandt en effektstørrelse af behandling af personer med depression uden kronisk fysisk sygdom på 0,43 sammenlignet med placebo, fandt Ole Köhler-Forsberg med sine kollegaer en effektstørrelse i deres studie med personer med kronisk fysisk sygdom på 0,42.

Ifølge Ole Köhler-Forsberg er det imponerende, at forskerne bag de to studier finder næsten præcis det samme i to så forskellige patientgrupper.

Det vidner om, at effekten af antidepressiv medicin ikke bliver mindre ved kronisk fysisk sygdom, og i studiet fandt forskerne heller ikke andre bivirkninger ved behandlingen til denne gruppe patienter.

»Det er meget betryggende, at selvom man har diabetes, kræft, hjertekarsygdom eller neurologisk sygdom, virker behandling med antidepressiv medicin alligevel lige så godt, som hvis man ikke havde en kronisk fysisk sygdom. Det resultat er spot on i forhold til budskabet til klinikere, som dagligt taler med patienter med kronisk fysisk sygdom og depression. De kan nu fortælle, at patienterne på trods af deres kroniske fysiske sygdom stadig kan have god gavn af behandling med antidepressiv medicin. Som læge skal man selvfølgelig stadigvæk overveje mulige interaktioner med andre medikamenter samt være opmærksom på antidepressive medikamenter, som helst ikke skal anvendes til specifikke patientgrupper,« siger Ole Köhler-Forsberg.

Han understreger dog også, at der er behov for mere klinisk forskning på området, så det også bliver muligt at dykke ned i de enkelte kroniske fysiske sygdomme og med større sikkerhed sige, at der også her er god effekt af behandling med antidepressiv medicin.

»Nogle af disse patientgrupper er ekstremt store, og rigtig mange lider af depression. Derfor er det også nedtrykkende at se, hvor dårligt det egentlig er belyst, hvordan disse patientgrupper reagerer på behandling med antidepressiv medicin. Desværre har de store medicinalfirmaer ikke den store interesse i at lave disse studier, så det må være op til læger selv at udføre dem, så vi kan få mere klarhed over området,« siger Ole Köhler-Forsberg.