Ny formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg: »Tiden er inde til at rette fokus mod det nære«

»Jeg glæder mig til arbejdet med rekruttering af medarbejdere, frihed på ældreområdet, at få løftet ungdommens mentale helbred og meget mere. Jeg elsker lokalpolitik. Tak for tilliden!«

Sådan tweetede 29-årige Christina Krzyrosiak Hansen fra KL’s delegeretmøde 17. marts. Da var hun netop blevet genvalgt til bestyrelsen og tildelt den magtfulde post som formand for sundheds- og ældreudvalget.

Christina Krzyrosiak Hansen er en socialdemokratisk komet. Som kun 24-årig blev hun Danmarks yngste borgmester, efter at hun vandt valget i Holbæk Kommune. Fire år senere ramte hun et nyt højdepunkt, da hun ved kommunalvalget i 2021 opnåede 18.590 personlige stemmer, hvilket svarer til 46 procent af afgivne stemmer i kommunen. Dermed blev hun den kandidat i alle kommuner, der fik den højeste andel af personlige stemmer.

Christina Krzyrosiak er selv kroniker, idet hun fik konstateret diabetes som 4-årig. Det betyder, at hun kender sundhedssystemet særdeles godt indefra, hvilket hun selv fremhæver som en styrke i sin nye rolle.

Dagens Medicin har stillet Christina Krzyrosiak Hansen en række spørgsmål i anledning af hendes nye toppost i KL.

Hvorfor vil du gerne være formand for netop sundheds- og ældreudvalget?

»Der sker rigtigt meget på sundheds- og ældreområdet lige nu. Fokus har de seneste mange år i høj grad været på sygehusene, når vi har talt om sundhed. Og det har der også været god grund til. Men nu er tiden kommet til at rette fokus mod det nære. Der er behov for en omstilling i sundhedsvæsenet. Jeg glæder mig til at være med til at sikre, at borgerne kan modtage flere indsatser tættere på hjemmet, uden at de oplever et fald i kvaliteten.«

Tre store udfordringer

Hvad er din personlige motivation for at arbejde i dette felt?

»God mental og fysisk sundhed er helt grundlæggende forudsætningen for resten af vores liv. Det er virkelig vigtigt at sikre, at kommunerne skaber de bedst mulige rammer for borgernes sundhed. Det handler både om at forebygge helbredsproblemer og om at sikre, at man kan leve et så normalt og godt liv som muligt, hvis sygdommen alligevel rammer. Personligt brænder jeg især for at gøre noget ved de – desværre – store problemer med stress, angst og depression, som vi ser hos vores unge.«

Om Christina Krzyrosiak Hansen:

29 år, bor i Holbæk og danner par med Jacob Mark, folketingsmedlem for SF. Hun har en bachelorgrad i sociologi fra Københavns Universitet. Hun meldte sig ind i DSU og Socialdemokratiet i 2010 og har været kommunalpolitiker siden valget i 2013. Hun modtog i 2019 Folkemødets dialogpris, der gives til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten. Blandt andet har hun indført en tradition med at flytte borgmesterkontoret ud af rådhuset og ud i lokalområderne. Sin fritid bruger Christina Krzyrosiak Hansen gerne i naturen eller i selskab med en bog.

Hvor ser du kommunernes største udfordringer på området?

»Kommunerne oplever grundlæggende tre store udfordringer på sundheds- og ældreområdet i disse år. For det første vil jeg nævne det voldsomme pres på demografien. Om 5 år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år og om blot 10 år 161.000 flere. Samtidig sker der en stor stigning i antallet af danskere, der lever med kronisk sygdom. Næsten 2 ud af 3 ældre borgere har én eller flere kroniske sygdomme. Den anden store udfordring er manglen på hænder. Tre ud af fire kommuner mangler ansatte til ældreområdet. For det tredje er der udfordringer med at skabe sammenhæng mellem sektorerne. Der er rigtigt mange borgere, der både er i kontakt med hospital og kommune, og vi skal sikre, at de oplever sammenhængende forløb og gode overgange.«

Hvad er dit bud på at løse disse udfordringer?

»Nu har regeringen jo lige fremlagt sit udspil til en sundhedsreform. Der er mange gode takter i udspillet. Sammen med aftalen om etablering af sundhedsklynger har regeringen taget et vigtigt skridt på vejen. Men jeg kunne godt ønske mig at hæve ambitionsniveauet, hvis kommunerne skal rustes til at møde de store udfordringer.«

Hvad er dit bud på at få flere hænder i ældreplejen?

»I KL deler vi til fulde bekymringen om mangel på hænder i ældreplejen, og kommunerne er allerede i fuld gang med at sikre flere hænder i fremtiden. For det første skal vi sikre, at den kommunale hjemmepleje og de kommunale plejehjem forbliver attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne oplever faglig udvikling, og at deres kompetencer bringes i spil i arbejdet. Forskning på området viser, at både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere anser relationsarbejdet med borgeren for at være kernen i deres faglighed. Derudover tror jeg på, at der er et uudnyttet potentiale i digital velfærd og velfærdsteknologiske løsninger. Det kan skabe øget livskvalitet og selvstændighed for borgerne – og mere effektive arbejdsgange for medarbejdere.«

Brug for en national plan for omstillingen

Er kommunerne klar til at tage flere sundhedsopgaver på sig i fremtiden?

»Kommunerne er bestemt klar til den omstilling, der skal ske til det nære. Men det kræver, at der kommer en klar plan for omstillingen fra national side. Det er vigtigt med et højt ambitionsniveau i forhold til investeringer i det nære sundhedsvæsen. Der er behov for en kvalitetsplan, som tænker nyt i forhold til, hvordan vi tilrettelægger indsatsen over for mennesker med kronisk sygdom. Der er brug for en klar ansvarsfordeling mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Og der er brug for et entydigt behandlingsansvar gennem hele forløbet. Endelig skal den nødvendige finansiering følge med, når kommunerne får nye opgaver.«

Hvordan kan KL efter din mening bekæmpe den geografiske skævhed i sundhed?

»Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at man oplever den samme kvalitet i den indsats, man modtager, uanset hvor man befinder sig i landet. Det er dog også vigtigt at have for øje, at vi har 98 kommuner, der har meget forskellige forudsætninger. Det gælder f.eks. i forhold til størrelse og befolkningstæthed og i sammensætningen af befolkningen. Der skal derfor lokalt være rum til at indrette sundhedsvæsenet efter de lokale forhold. Og så skal vi være klar over, at kommunerne ikke har de samme forudsætninger, og at det ikke er gratis at sikre, at der kan leveres den samme kvalitet i alle kommuner.«

Sundhedsprofilen 2021 er netop offentliggjort, og den viser, at danskernes generelle sundhed udvikler sig negativt. Specielt er der problemer med mental trivsel, overvægt og ulighed i sundhed. Hvad er din reaktion på konklusionerne i rapporten om danskernes sundhedsprofil?

»Det er jo meget trist – men desværre ikke så overraskende – at se, at der fortsat er sket en voldsom stigning i mental mistrivsel og dårlig mental sundhed hos især de unge. Og at både mentale og fysiske helbredsproblemer stadig rammer enormt skævt. Det skal vi gøre noget ved, og det haster. Kommunerne spiller en stor rolle i at sætte ind med tidlige indsatser og forebygge problemerne, før de vokser sig store. Vi møder børn og unge i daginstitutioner og skoler, og det er vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på tidlige tegn på fysisk og psykisk mistrivsel.«

Hvilket ansvar har kommunerne for, at danskernes sundhed generelt udvikler sig negativt?

»Kommunerne er den vigtigste offentlige aktør, når vi taler om sundhedsfremme og forebyggelse i borgerens nærmiljø. Men når vi skal løfte indsatsen og forbedre danskernes generelle sundhedstilstand, er det et fælles ansvar, som kommunerne skal løfte sammen med staten, regionerne og civilsamfundet. Staten spiller for eksempel en stor rolle i forhold til regler for salg af alkohol, tobak og afgifter. Individet har naturligvis også et ansvar for egen sundhed.«

Posten skal bruges til at gøre en konkret forskel for den enkelte

Hvad kan KL efter din mening stille op over for problemerne med mental sundhed hos især de unge, og at andelen af mennesker med svær overvægt er stigende. Hvad er dit bud?

»I forhold til mental sundhed skal kommunerne grundlæggende gøre tre ting: Vi skal fremme den mentale sundhed, navnlig blandt børn og unge, så vi undgår, at så mange mistrives. Vi ved her, at det især har betydning at deltage i meningsfulde aktiviteter med andre, hvilket kommunerne kan skabe rammerne for. For det andet skal vi sikre hjælp til dem, der allerede oplever dårlig mental sundhed. Det er vigtigt, at medarbejderne i ungdomsinstitutioner og lignende har kompetencer og viden til at handle på bekymringer. Endelig er der brug for mere viden om effekten af forskellige typer af tilbud.«

»I forhold til overvægt har kommunerne ligeledes muligheden for tidligt at skabe rammerne for et sundt forhold til krop og motion. KL arbejder for eksempel lige nu sammen med nogle kommuner med projektet ‘Børneliv i sund balance’, der tager udgangspunkt i vidensbaserede indsatser, der fremmer børnefamiliers muligheder for at trives i fællesskaber, spise sundt og være fysisk aktive for herigennem at fremme en sund vægtudvikling hos børnene.«

Hvilket personligt aftryk ønsker du at afsætte på posten som formand for sundheds- og ældreudvalget?

»Jeg ønsker at bruge posten til at gøre en forskel for den enkelte borger. Konkret vil jeg især sætte ind på at skabe en forbedring i den mentale sundhed hos de unge. Og så vil jeg gerne være med til at sørge for, at regeringens sundhedsudspil kommer til at medføre en konkret forbedring i indsatsen til vores mange ældre og kronisk syge borgere.«

Medlemmer af KL’s sundheds- og ældreudvalg 2022-2026:

Formand: Christina Krzyrosiak Hansen (S), HolbækNæstformand: Michael Fenger (K), Gentofte

De øvrige medlemmer offentliggøres efter KL’s repræsentantskabsmøde 29. marts 2022

Sundheds- og Ældreudvalgets ansvarsområder:

• Sundhedspolitik

• Ældrepolitik

• Sundhedsfremme og forebyggelse

• Genoptræning og rehabilitering

• Sundhedsordninger for børn og unge

• Forhandlinger ift. praksissektoren (tidligere sygesikringsområdet)

• Psykiatri

• Sundheds-it og velfærdsteknologi