Sundhedsordførere giver lovforslag med medicinlagre lunken modtagelse

En sikring af forsyningssikkerheden eller konkurrenceforvridende?

Fredag blev et omdiskuteret lovforslag, som vil indføre sikkerhedslagre af medicin, førstebehandlet i Folketinget.

Der var udbredt opbakning til at indføre tiltag, som kan hjælpe med at sikre forsyningen af medicin til Danmark.

Men flere sundhedsordfører fra både højre- og venstrefløjen forholdt sig kritiske og afventende til det fremlagte lovforslag.

Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet var blandt de uafklarede partier.

»I Alternativet anerkender vi fuldt ud intention bag lovforslaget og problematikken, som det prøver at adressere. Samtidig er vi nervøse for, at konsekvenserne af forslaget er større, end hvad vi vinder (…).«

»Vi har brug for lidt mere betænkningstid til både at stille spørgsmål til ministeren og til at undersøge sagen generelt. Vi er uafklarede, om vi er for eller imod,« lød det fra Helene Liliendahl Brydensholt, sundhedsordfører for Alternativet, som også videregav holdningen fra Enhedslisten og Radikale Venstre.

Ikke i mål endnu

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne forholdt sig ligeledes kritiske til forslaget.

»I Danmarksdemokraterne støtter vi til fulde intentionen med lovforslaget, men vi vil afvente behandlingen i udvalget og besvarelsen af vores spørgsmål, før vi beslutter, om vi kan støtte forslaget,« lød det fra partiets sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, udtrykte blandt andet bekymring for, om forslaget ville føre til medicinspild og kaldte det ‘konkurrenceforvridende’, med henvisning til at parallelimportører- og distributører er blevet undtaget for lagerpligten, efter at lovforslaget er blevet revideret.

»Jeg frygter rent faktisk, at Danmark bliver et mindre attraktivt marked for markedsføring af medicin,« sagde han.

Hos Liberal Alliance anerkendte sundhedsordfører Louise Brown, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde lyttet til noget af den kritik, som der har været af forslaget. Hun forholdt sig dog stadig kritisk til forslaget.

Den grundlæggende præmis for lovforslaget er ikke god. Man har justeret lidt, men det ændrer ikke på, at det i min optik ikke er hensigtsmæssigt

Anton Pottegård, professor, SDU

»Vi mener ikke, at vi er helt i mål endnu. Derfor forholder vi os stadig kritisk, men åbne for at se, hvad udvalgsarbejdet kan bringe med sig.«

»Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at vi nok også kommer til at stille ministeren en række spørgsmål, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget,« lød det fra Louise Brown.

Udover regeringspartierne, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, så bakkede Socialistisk Folkeparti op om forslaget.

Med åbne øjne

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) noterede sig også den manglende begejstring for lovforslaget og påpegede, at hun ikke ‘fornemmede, at vi blev klappet hjem hele vejen rundt i Folketingssalen’.

Hun pointerede til gengæld, at indlæggene fra sundhedsordførerne bekræftede hende i, at ‘vi i hvert fald er enige om, at vi er nødt til at gøre noget for at imødegå den kritiske mangel på lægemidler’.

Hun kommenterede blandt andet også på, at lovforslaget blev kaldt konkurrenceforvridende og henviste til en vurdering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I det reviderede lovforslag lyder det blandt andet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der ‘ikke er noget konkurrenceretligt til hinder’ for at undtage parallelimportører og -distributører for lagerpligten.

»Det er med åbne øjne, at vi har justeret lovforslaget, og at vi laver den her undtagelse. Det er velvidende, at der vil blive opbygget mindre lagre samlet set end oprindeligt tiltænkt.«

»Men vi vurderer, at den udformning og de justeringer, vi har lavet af lovforslaget, er mere hensigtsmæssige for forsyningssikkerheden samlet set (…),« sagde Sophie Løhde.

Symbolpolitik

Det er positivt, at flere sundhedsordførere forholder sig kritiske og vil stille opfølgende spørgsmål til ministeren. Det mener Anton Pottegård, klinisk farmaceut og professor ved Syddansk Universitet.

Selvom lovforslaget er blevet ændret efter omfattende kritik, mener Anton Pottegård fortsat, at det ikke kommer til at virke efter hensigten og kalder forslaget for ‘symbolpolitik’.

»Den grundlæggende præmis for lovforslaget er ikke god. Man har justeret lidt, men det ændrer ikke på, at det i min optik ikke er hensigtsmæssigt,« siger Anton Pottegård og fortsætter:

»Det er politisk handlekraftigt, men det bliver det ikke fornuftigt af. Jeg har ikke snakket med én eneste fagperson med forstand på området, som mener, at det er en god ide. Det er symbolpolitik.«

En kortere liste

Lovforslaget vil indføre, at virksomheder, som leverer ‘kritisk medicin’ til primærsektoren, skal opbygge et sikkerhedslager af den medicin.

I den første udgave af forslaget lød det, at lageret skulle svare til otte ugers salg.

Det er blevet ændret til ‘op til otte ugers salg’. Listen over den medicin, som er vurderet til at være kritisk, er desuden blevet skåret ned.

I det reviderede lovforslag er der lagt op til, at listen kommer til at være på mellem 400 til 600 lægemidler i stedet for godt 900.

Derudover er parallelimportører og -distributører blevet undtaget i det ændrede forslag.

Det har blandt andet medført kritik fra Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) og Lægemiddelindustriforeningen Lif, som mener, at det er konkurrenceforvridende.

»Det er ikke i orden, at man undtager nogle fra lagerpligten. Det er ulogisk og voldsomt konkurrenceforvridende i vores øjne. Og det løser ikke problemerne,« har Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif tidligere udtalt til Dagens Pharma.

Forskelsbehandling

Derimod var Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM) begejstrede for at være undtaget.

»Vi er positive over, at regeringen har lyttet til vores bekymringer. Parallelimportører og -distributører har en helt anden forretningsmodel end de leverandører, som selv producerer lægemidler,« lød det fra Helle Sandager, direktør hos FPM, i slutningen af april.

Anton Pottegård mener, at det var nødvendigt at undtage parallelimportørerne og -distributørerne.

»Det giver god mening, fordi de lukker, hvis de ikke bliver undtaget. Deres forretningsmodel harmonerer ikke med otte ugers lager. Så hvis man vil have parallelimport, kan man ikke lade være med at undtage dem,« siger han.

Anton Pottegård pointerer samtidig, at det er et godt eksempel på, hvordan lovforslaget ‘gør det danske marked mindre attraktivt for nogle spillere’.

»Vi har tre spillere på markedet (originalproducenter, de generiske producenter og parallelimportører og -distributører, red.), og det er sært at undtage en gruppe.«

»Det siger noget om, at forslaget helt grundlæggende er uhensigtsmæssigt, når det slet ikke giver mening for en ud af tre aktører – og at man bliver nødt til at forskelsbehandle aktørerne for at få det til at gå op,« siger Anton Pottegård.

Lovforslaget blev efter førstebehandlingen i Folketinget fredag 3. maj henvist til Sundhedsudvalget.