Statsrevisorerne: Udenlandsk sundhedspersonale venter alt for lang tid på autorisation

»Statsrevisorerne finder Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner utilfredsstillende. Ansøgerne venter unødigt længe på at få deres autorisation, og i ventetiden kan de hverken bidrage til det danske sundhedsvæsen eller opretholde deres kompetencer. Derudover kan langvarige autorisationsforløb medføre risiko for, at kompetente ansøgere helt fravælger at søge om autorisation i Danmark.«

Sådan lyder kritikken fra statsrevisorerne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Af statsrevisorernes beretning, der blev offentliggjort onsdag, fremgår det, at statsrevisorerne finder ministeriets forvaltning ‘utilfredsstillende’, hvilket er den tredjeskarpeste kritik ud af fem mulige.

I beretningen kan man læse, at det i gennemsnit tager over fem et halvt år at få autorisation, hvis man er en ansøger fra et såkaldt tredjeland. Det vil sige et land uden for EU/EØS-området.

Når Styrelsen for Patientsikkerhed skal vurdere ansøgernes uddannelser, ligger sagerne stille i mindst 50 pct. af tiden, uden at der sker sagsbehandling.

Er man ansøger fra et EU/EØS-land tager det i gennemsnit et halvt år at få autorisation i Danmark.

Løhde: Utilfredsstillende

Dagens Medicin har gentagne gange i løbet af årene beskrevet, hvor svært det er for læger og sygeplejersker fra andre lande at få lov til at arbejde i Danmark.

Det gælder for eksempel den canadiske anæstiolog Alexandre Lefebvre, der i 2020 valgte at flytte tilbage til Canada sammen med sin danske kone, der også er læge, fordi han havde ventet længe på en autorisation og i mellemtiden i mere end et år kun kunnet arbejde under supervision uden at få løn.

Det er problematisk, for mens det danske sundhedsvæsen skriger på hænder, var der alene i 2023 over 2.600 personer, som søgte om autorisation til at arbejde som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder i Danmark.

»Der mangler arbejdskraft flere steder i sundhedsvæsenet. Det gælder både i dag, hvor dele af sundheds- og ældreområdet har svært ved at finde nok ansatte, og i fremtiden, hvor udfordringerne med at finde arbejdskraft forventes at stige, i takt med at danskerne bliver ældre, og flere får kroniske sygdomme,« står der i beretningen.

»Derfor er det selvfølgelig heller ikke tilfredsstillende, at for eksempel læger og sygeplejersker fra udlandet i mange tilfælde må vente længe på at få behandlet deres autorisationsansøgninger,« siger sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) i en kommentar til Berlingske.

Danmark fravælges

Statsrevisorerne peger i deres beretning på, at der med de langvarige autorisationsforløb er en risiko for, at kompetente ansøgere helt fravælger at søge om autorisation i Danmark.

For der er også andre lande, der står i kø. Det var for eksempel det, der skete for den iranske sygeplejerske, Behzad Kooshki, som Dagen Medicin tidligere har skrevet om.

Han opgav det danske system og tog i stedet til Storbritannien, hvor han blev modtaget med åbne arme.

Og i virkeligheden behøver det udenlandske sundhedspersonale ikke at tage så langt. De kan bare kigge mod de danske nabolande.

»Danmark stiller højere krav til ansøgere fra tredjelande end de andre skandinaviske lande. I Sverige og Norge får sundhedspersoner fra tredjelande autorisation henholdsvis 8 måneder og 2 år hurtigere end i Danmark,« skriver statsrevisorerne i deres beretning.