Sophie Løhde: »Læger flytter jo ikke bare, hvis man holder nogle dollars op i en fiskesnøre«

»Jeg hører ikke til dem, der påstår, at læger er sådan nogle, man kan flytte rundt som ludobrikker, hvis man bare lige holder nogle dollars op i en fiskesnøre rundt omkring.«

Sådan lyder det fra Sophie Løhde (V), da Dagens Medicin møder sundhedsministeren på det store ministerkontor i Slotholmsgade, som Folketingets sundhedsordførere netop har forladt efter en teknisk briefing om regeringens foreslåede sundhedsreform.

Det er den længe ventede omkalfatring af sundhedsvæsenet, der skal eliminere uligheden i sundhed blandt landets borgere og sikre, at alle får den behandling, de skal have i en demografi, hvor antallet af ældre stiger eksplosivt, mens antallet af sundhedspersonale, der skal behandle dem, ikke stiger i samme takt.

Et af nøgleelementerne i reformen er en udbygning af det almenmedicinske tilbud. Det skal i højere grad integreres i det samlede sundhedsvæsen, så egen læge kan varetage flere opgaver og bidrage til et mere sammenhængende patientforløb.

For at det regnestykke kan gå op over hele landet, foreslår regeringen, at der fremover bliver foretaget en national fordeling af ydernumrene. Og så skal patienttallet tilpasses sammensætningen af patienter og patienternes behandlingsbehov, så klinikker i områder med mange patienter med stort behandlingsbehov skal have færre patienter, mens klinikker med mange raske, ressourcestærke patienter skal have flere.

»Det handler om at sikre, at der skal være en mere ens arbejdsbyrde som læge i et almindeligt medicinsk tilbud,« understreger Sophie Løhde.

Fordelingsmodel mangler

Hvordan det skal ske, har regeringen dog ikke noget bud på endnu.

»Vi har ikke taget stilling til det up front og har ikke udviklet en model endnu. Men jeg synes, at det er vigtigt at tilføje, at på sigt skal alle læger generelt have færre patienter, i takt med at vi skal lave en massiv kapacitetsudvidelse i relation til almen praksis. Der skal løftes flere opgaver, end vi kender i dag,« siger Sophie Løhde.

Vi er nødt til at tage et større ansvar for, at der er en del af landet, der er koblet af på en helt anden måde end resten af landet

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister, Venstre

Hun er sikker på, at det vil falde i god jord hos de praktiserende læger.

»De fleste praktiserende læger vil sige i dag, at de godt kunne tænke sig at løse nogle flere opgaver. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi kapaciteten ikke er der på nuværende tidspunkt. Også derfor skal der ske en massiv udbygning af det almene medicinske tilbud i forhold til i dag,« siger Sophie Løhde.

Regeringens plan er, at der skal være 5.000 læger i det almene medicinske tilbud i 2035, hvilket er 1.500 flere end i dag. Helt konkret er det regeringens mål, at der i 2030 skal være 45 pct. flere læger, der arbejder på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.

For at det skal lykkes, skal en bedre fordeling af pengene til de praktiserende læger støtte den nationale fordeling af ydernumrene.

Og for at de skal blive attraktive, træder der en ny honorarstruktur i kraft i 2027 for almen praksis, som betyder, at der vil ske en omfordeling af honorarer til fordel for de læger og klinikker, der har mange behandlingskrævende patienter.

Altså jo tungere patient, jo større honorar.

Kan ikke trækkes i en automat

Allerede for halvandet år siden kom Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med deres anbefalinger til, hvordan honorartabellen i almen praksis kan forsimples på baggrund af det honorarstrukturråd parterne nedsatte i 2021. Så man kan undre sig over, hvorfor der nu skal gå tre år, før en endelig honorarstruktur er på plads.

Til det slår Sophie Løhde en stor latter op.

»Du lyder lige så utålmodig, som jeg grundlæggende er født. Men det er en stor og kompleks opgave at fastlægge en ny honorarstruktur, for en central brik er også at sikre en bedre fordeling af læger og opgaver i det almene medicinske tilbud. Derfor skal vi først nationalt fastlægge krav til, hvilke opgaver der skal løses. Det er ikke noget, vi kan trække i en automat i morgen,« påpeger Sophie Løhde.

Derfor lægger regeringen op til, at der i 2025 og 2026 afsættes specifik økonomi til at tilgodese de læger, der i dag står med store udfordringer i form af komplekse patienter.

»På den måde tager vi en række skridt hen mod en ny honorarstruktur, så vi ikke bare står stille frem til 2027,« siger Sophie Løhde.

Penge er ikke alt

Sundhedsministeren er dog bevidst om, at penge ikke er alt, når det gælder om at få almene medicinere ud i yderkantsområderne. Der skal netop mere til end ‘nogle dollars i en fiskesnøre’.

»Selvfølgelig spiller økonomien en rolle, men jeg abonnerer ikke på dem, der tror, at det kun handler om penge. Det handler også om faglig udvikling og muligheden for at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Det, der sikrer, at det ikke kun er interessant at arbejde i de store byer, er, at vi sørger for også at skabe nogle attraktive uddannelses- og karriereveje i almen praksis,« siger Sophie Løhde.

Det skal blandt andet ske ved, at regeringen åbner for flere nye klinikformer, så de praktiserende læger ikke nødvendigvis behøver eje en klinik selv og dermed kan slippe for al den administration, der følger med at eje en klinik.

»Det vil være med til at imødekomme nogle af dem med en speciallægeuddannelse i almen medicin, der ikke på forhånd har en hed drøm om at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende og vil lægge en masse penge på bordet. Så kan man starte med at være ansat. Og det samme gælder læger på vej på pension. Hvis vi giver dem nogle særlige vilkår, kan det være, at de bliver lidt længere,« lyder sundhedsministerens håb.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bruger i øjeblikket næsten al sin vågne tid på sundhedsreformen. Forhåbningen i ministeriet er, at der kan ligge en sundhedsreform klar til afstemning i Folketinget til februar.Foto: Joachim Rode

Sammenlægning mindsker ulighed

Det er dog ikke kun almenmedicinere, der skal være flere af. Konkret vil regeringen også øge antallet af uddannelsesstillinger indenfor psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan, som skal gælde fra 2026.

Og de vil også blive underlagt national styring. Det indebærer nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende speciallægehjælp, og regeringen vil tage initiativ til, at der laves en national aftale om lofter for antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne.

Samtidig lægges Region Hovedstaden og Region Sjælland i regeringens forslag sammen, så man kan udnytte speciallægekapaciteten fra Region Hovedstadens hospitaler på resten af Sjælland.

»Vi er nødt til at tage et større ansvar for, at der er en del af landet, der er koblet af på en helt anden måde end resten af landet. Med sammenlægningen kan borgerne i Region Sjælland se frem til at gå fra at have den dårligste speciallægedækning til at tilhøre regionen med den bedste speciallægedækning,« siger Sophie Løhde.

Dermed ikke sagt, at hun påstår, at hospitalslægerne i Region Hovedstaden ikke har noget at lave.

»Det er jo derfor, vi skal uddanne flere. Men indtil de er der, må vi sikre en bedre speciallægedækning og i øvrigt gøre det mere attraktivt også at arbejde på de mindre sygehuse uden for de store, fine universitetshospitaler. Blandt andet ved at skabe nogle mere attraktive uddannelses- og karriereveje.«

Lovforslag til februar

Sophie Løhde bruger næsten al sin vågne tid på sundhedsreformen i denne tid, og har nærmeste dagligt besøg af gæster, der vil fremlægge deres syn på regeringens planer, samtidig med at forhandlingerne med Folketingets politiske partier om at få en endelig aftale på plads er gået i gang.

Og her er der så lige én ting, man skal huske om regeringens udspil til en sundhedsreform – den største i 15 år – understreger ministeren.

»Vi synes, at det er et stærkt og godt bud på en samlet reform. Men det er et udspil, vi har præsenteret, og nu er vi i gang med forhandlingerne. Det er ikke sådan, at der ikke er ting, der kan justeres undervejs. Det er jo derfor, jeg mødes med en masse mennesker for at få deres bidrag og input. Og i sidste ende skal reformen forhandles på plads med Folketingets partier,« siger hun.

Så alting i sundhedsreformen er altså ikke hugget i granit endnu.

»Man skal aldrig være for fin til at blive belastet med viden. Det er et klogt råd i mange henseender,« siger Sophie Løhde og griner højt, inden hun haster videre ud af ministerkontoret til et ordførermøde længere nede ad gangen i Sundhedsministeriet.

Forhåbningen i ministeriet er, at de politiske forhandlinger kan afsluttes en gang i løbet af november, så der kan ligge en sundhedsreform klar til afstemning i Folketinget i februar næste år.