Regeringen sejrede på COVID-19, men signaturprojekterne faldt til jorden

Tre år, tre måneder og otte dage.

Så længe nåede den socialdemokratiske etpartiregering med Mette Frederiksen i front at stå ved roret i dansk politik, for nu er det slut i denne omgang. Onsdag i denne uge udskrev statsministeren omsider det længe ventede valg til Folketinget, der finder sted tirsdag 1. november.

Pandemien har optaget den sundhedspolitiske kapacitet og tænkning i Danmark, men det ændrer ikke ved, at regeringen ikke har leveret på tre af de fire signaturprojekter, man gik til valg på i 2019

Noa Redington, politisk kommentator

Men hvordan er det så gået den socialdemokratiske regering i forhold til nogle af de løfter på sundhedsområdet, som man gik til valg på 5. juni 2019?

Når Noa Redington kaster et blik tilbage på regeringsperioden, der begyndte 27. juni 2019, øjner han en stor sejr, men også flere lige så store nederlag for regeringen på sundhedsområdet.

Den politiske kommentator, som fra 2008 og frem til valget i 2015 var spindoktor for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), vurderer, at regeringen succesfuldt navigerede Danmark gennem COVID-19-pandemien.

De fire såkaldte signaturprojekter på sundhedsområdet – en 10-årsplan for psykiatrien, 1.000 nye sygeplejersker, etableringen af nærhospitaler og flere praktiserende læger i yderområderne – er dog enten ikke blevet realiseret eller realiseret i så amputeret form, at de er tæt på uigenkendelige fra valgmaterialet i 2019.

»Ser man på COVID-19-pandemien har regeringen og sundhedsvæsenet bestået sin prøve. Pandemien har optaget den sundhedspolitiske kapacitet og tænkning i Danmark, men det ændrer ikke ved, at regeringen ikke har leveret på tre af de fire signaturprojekter, man gik til valg på i 2019,« siger han.

Kommer og går

Mens løftet om en psykiatriplan tidligere er blevet fremsat af andre regeringer – for Socialdemokratiet var det i 2019 – finder man de resterende tre signaturprojekter i partiets sundhedsudspil fra oktober 2018, ‘Tid til omsorg: mennesket før systemet’.

Her var et af de mest prominente løftet om 1.000 flere sygeplejersker på landets sygehuse. Forslaget var så profileret i medierne, at Noa Redington kalder det for et af Socialdemokratiets største slagnumre.

Forslaget om 1.000 flere sygeplejersker blev præsenteret som sundhedsudspillets spydspids efterfulgt af løftet om nærhospitaler og tjenestepligt eller praksispligt for nyuddannede læger i almen praksis i lægedækningstruede områder.

Selvom der er bred politisk enighed om behovet for flere sygeplejersker, er det endnu ikke lykkedes regeringen at styrke hverken rekrutteringen eller sætte en prop i medarbejderflugten.

Det har resulteret i, at der i den seneste opgørelse fra midten af august 2022 blot var ansat 47 flere sygeplejersker i forhold til de 35.040 sygeplejersker, der var ansat i sundhedsvæsenet i fjerde kvartal 2019. For blot fem måneder siden lå det antal ifølge Sundhedsministeriet på 584.

De 1.000 sygeplejersker var et uforsigtigt løfte, mener Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.

»Regeringen skulle have tænkt sig bedre om, da den meldte tallet 1.000 ud, for de fleste kunne allerede dengang regne ud, at det ville være svært at nå,« siger han.

Faktisk har det været en rigtig skidt regeringsperiode med hensyn til sygeplejerskerne, der særligt så sig sure på staten, da de i 2021 indledte en rekordlang konflikt for at få mere i løn.

For selvom forhandlingerne stod mellem Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiveren Danske Regioner, så stod regeringen sammen med regionerne i konflikten.

Der er siden blev sat flere tiltag i værk som f.eks. en lønkommission. Disse tiltag er der endnu ikke kommet resultater ud af, og derfor kan regeringen ikke fejre en sygeplejerske-succes i sin regeringsperiode.

Skaber en falsk tryghed

Nærhospitalerne har været et andet stort signaturprojekt for regeringen i denne valgperiode.

Sundhedspolitikken har generelt været plaget af ikke at have ret mange penge at gøre godt med, og der har ikke været ressourcer til de store reformer

Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet

I oktober sidste år præsenterede regeringen sin plan for nærhospitalerne, der skal fylde tomrummet efter lukningen af lokale sygehuse og de senere års etablering af de specialiserede supersygehuse.

I denne uge har Sundhedsstyrelsen præsenteret en faglig ramme for etableringen af nærhospitaler.

Her står der bl.a., at ‘nærhospitaler’ skal forstås bredt, som en institution, der både leverer ambulante sygehusfunktioner under lægeligt ansvar og udvalgte kommunale sundhedsindsatser og eventuelle indsatser på praksisområdet. De forventes at rumme funktioner og indsatser, som bør understøtte udredning, behandling, pleje og rehabilitering i det primære sundhedsvæsen.

Sundhedsministeriet forventer, at de første midler fra nærhospitalspuljen på 4 mia. kr. udmøntes i 2023.

Kjeld Møller Pedersen kalder ideen om nærhospitaler for et usædvanligt dårligt arbejde af regeringen. Selve navnet ‘nærhospitaler’ giver forkerte associationer for befolkningen, fordi de ikke har noget med hospitaler at gøre.

Han henviser til Socialdemokratiets sundhedsudspil fra 2018, hvor nærhospitalerne for første gang blev præsenteret. Her stod der bl.a., at ‘de nye nærhospitaler er et slags udvidet kommunalt sundhedshus med regionale sygehusfunktioner’.

»Regeringen har helt tydeligt haft en nærheds-dagsorden, hvilket har betydet, at der skulle stå ‘nær’ foran alt muligt. Men ‘nærhospitaler’ er jo bare et andet ord for de tværsektorielle sundhedshuse, vi allerede har i dag,« siger sundhedsøkonomen.

Fornuften har sejret

Heller ikke løftet om flere praktiserende læger i yderområderne blev til virkelighed.

Regeringens plan var ellers at gøre det muligt for myndighederne at udstationere nyuddannede læger i almen praksis i lægedækningstruede områder via seks måneders tjenestepligt.

Til stor tilfredshed hos lægerne blev forslaget nedstemt af et flertal i Folketinget. Bl.a. udtalte formanden for Yngre Læger, Helga Schultz, da et flertal havde afvist forslaget:

»Socialdemokraternes forslag om tjenestepligt giver absolut ingen mening – hverken for patienter, sundhedsvæsenet eller for lægerne.«

Samme glæde var der at spore i Lægeforeningen, hvor formand Camilla Rathcke proklamerede, at fornuften havde sejret.

»Det er meget, meget glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget for få dage siden blev enigt om at skrotte regeringens planer om en tjenestepligt for helt nyuddannede læger,« sagde hun.

Det ændrer dog ikke på det grundlæggende problem, at stadigt flere danskere ikke kan blive tilknyttet en praktiserende læge og i stedet må vælge en udbuds- eller regionsklinik.

Tiårsplan eller hensigtserklæring

I slutningen af september lykkedes det endelig regeringen og et bredt flertal i Folketinget at indgå en aftale om en ti-årig psykiatriplan, der sikrer 500 mio. kr. årligt til bl.a. at nedbringe stigende ventetider og bidrage til overholdelse af udrednings- og behandlings­retten.

Der er ingen lette strukturgreb tilbage. Det handler om at optimere og prioritere, og det er meget mere komplekst og dyrt end at spare hundredvis af millioner ved at nedlægge regionerne

Noa Redington, politisk kommentator

Selvom planen rent faktisk imødekommer en del af de 37 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen præsenterede i det faglige oplæg tilbage i januar, fik regeringen kritik for manglende kvalitet i aftalen af oppositionen og Lægeforeningen:

»Det er slet ikke en aftale, som vi synes har den kvalitet, der skal til for at sende et rigtig godt signal til psykiatrien om, at man vil psykiatrien,« sagde sundhedsordfører Per Larsen (K).

»(…) reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den tiårsplan, som er efterspurgt, og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft,« sagde Camilla Rathcke.

Kjeld Møller Pedersen er uforstående for, at der skulle gå så lang tid fra de to styrelsers udspil lå klart i januar, til de politiske forhandlinger reelt gik i gang.

»Psykiatriplanen har været længe undervejs, og pludselig skulle det gå meget hurtigt. Arbejdet er blevet jappet igennem, hvor politikerne er blevet presset hårdt for at nå det inden lukketid,« siger han.

Han bider især mærke i reaktionen fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, på pressemødet med præsentationen af psykiatriplanen. Her sagde Geertsen bl.a., at hvis Venstre får regeringsmagten efter valget, så vil partiet som noget af det første genåbne forhandlingerne om psykiatrien for at få et ordentligt forhandlingsforløb.

»Sundhedspolitikken har generelt været plaget af ikke at have ret mange penge at gøre godt med, og der har ikke været ressourcer til de store reformer. Det viser sig også ved, at psykiatriforhandlingerne endte i Finansministeriet. Det har bestemt ikke været let at være sundhedsminister, for der har været en finansminister åndende ham i nakken hele tiden,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Ingen lette strukturgreb tilbage

Samlet set giver Noa Redington regeringen dumpekarakter, hvis han alene skal bedømme den på dens arbejde med realiseringen af signaturprojekterne på sundhedsområdet.

»Der er ikke kommet flere læger i yderområderne. Psykiatriplanen er en forkølet aftale, der lige så godt kunne være en kommune- og regionsaftale. Det er jo ikke en egentlig ti-årig plan. De 1.000 sygeplejersker mangler, og nærhospitalerne er reelt set sundhedshuse, som man har valgt at kalde noget andet,« siger han.

Ifølge Noa Redington hører det med til historien, at regeringen særligt på sundhedsområdet har måttet fokusere kræfterne på COVID-19, og lige præcis dér har man i den grad bestået prøven, vurderer den politiske kommentator.

»Både det politiske system, men også sundhedsvæsenet og Sundhedsstyrelsen har gjort det rigtig godt,« siger han.

En anden vigtig nuancering er ifølge Noa Redington, at der med regeringens plan om at opretholde regionerne ikke er mange oplagte strukturelle greb tilbage i den politiske værktøjskasse.

»Der er ingen lette strukturgreb tilbage. Det handler om at optimere og prioritere, og det er meget mere komplekst og dyrt end at spare hundredvis af millioner ved at nedlægge regionerne,« siger han.

At COVID-19 i den grad har hæmmet regeringens arbejde med at ændre sundhedsvæsenet, er Kjeld Møller Pedersen enig i. Magnus Heunicke har været så travlt beskæftiget med COVID-19, at der i januar 2021 skete en ministerrokade, hvor ældreområdet gik fra Heunicke og over til Astrid Krag (S).

»Langt hen ad vejen klarede regeringen sig godt under coronapandemien set fra sundhedsvæsenets synspunkt. Men det har taget mange kræfter, og siden har det været, som om at energien på sundhedsområdet har været brugt op,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Ligeledes har det ikke hjulpet, at en stor del af Sundhedsministeriets embedsværk er blevet udskiftet under regeringens valgperiode, mener sundhedsøkonomen.

Men måske har regeringens visioner også manglet.

»Det er ikke fordi, at hverken sundhedsreformen eller psykiatriplanen har været ringe, men de er heller ikke visionære. Sundhedsreformen er stort set genbrug fra den tidligere regering, og den nye del med forebyggelse, tobak og alkohol bliver ikke til noget. Hvis du skal skabe begejstring, skal du have visioner, og det har regeringen ikke haft på sundhedsområdet,« lyder det fra Kjeld Møller Pedersen.

Læs også:

Cheflæges ønske til politikerne: Behandlingsgaranti skal være fleksibel

Yngre læge i psykiatrien: Jeg gider ikke arbejde på den måde

Praktiserende læge: Politikerne skal finde løsninger til ældre multisyge patienter