Psykiatriforperson advarer mod generel brug af metaldetektorer

Det skal fremover være muligt at bruge metaldetektorer i psykiatrien for at forhindre indsmugling af våben og øge sikkerheden for personale og patienter.

Sådan lyder ét af i alt fem nye tiltag i et lovforslag, der vil ændre den nuværende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Lovforslaget blev fremsat af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i slutningen af februar og blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag 2. april.

I Dansk Psykiatrisk Selskab ser man på tiltaget om metaldetektorer med en vis skepsis. Forperson i selskabet, Merete Nordentoft, synes, det er fint, at man lokalt kan vælge at bruge metaldetektorer, men hun er ikke just overbevist om, at det kommer til at have den store effekt.

»De fleste hændelser, der har været med våben, kunne ikke afværges med metaldetektorer, da de er foregået i kantiner, på parkeringspladser eller ved hjemmebesøg,« siger Merete Nordentoft og fortsætter:

»Så det er jo ikke noget vidundermiddel.«

Udpluk fra debatten om metaldetektorer:

Under debatten ved førstebehandlingen af lovforslaget i går, 2. april, var et flertal af sundheds- og psykiatriordførerne skeptiske over for tiltaget med metaldetektorer.

»Jeg er bange for, at vi med den her del af forslaget (om metaldetektorer, red.) kommer til at øge stigmatiseringen. Vi kommer indirekte til at sige, at den her gruppe af mennesker er farlige, og at personalet ikke tør at gå på arbejde.«

Louise Brown, sundhedsordfører, Liberal Alliance

»Vi mener ikke på nogen måde, at metaldetektorer er stigmatiserende. Tværtimod. Det er et spørgsmål om at kunne beskytte nogle mennesker, der har svært ved, i perioder i hvert fald, at beskytte sig selv.«

Mette Thiesen, psykiatriordfører, Dansk Folkeparti

»Det er ikke den rigtige vej at gå. Løsningen på de udfordringer, der er, er bedre fysiske rammer, bedre normering og flere ressourcer. Rigtig mange høringsparter peger på, at vi med metaldetektorer risikerer at skabe en falsk tryghed.«

Stinus Lindgreen, psykiatriordfører, Radikale Venstre

»Metaldetektorerne er en symptomløsning i stedet for at bruge penge på yderligere investering i reel behandling af de her patienter, som virkelig har behov for et meget intensivt behandlingstilbud.«

Runa Friis Hansen, psykiatriordfører, Enhedslisten

Fare for stigmatisering

For nylig blev en mandlig patient på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus knivdræbt af en mandlig medpatient, der også var anbragt på afdelingen. Gerningsmanden havde samme dag været på uledsaget udgang, hvor han bl.a. købte en køkkenkniv i en nærliggende Føtex, som han senere smuglede ind på afdelingen og slog medpatienten ihjel med.

I en lignende situation mener Merete Nordentoft, at en metaldetektor kunne være brugt til at finde kniven, men kniven kunne lige så vel være fundet ved en visitation, som personalet ofte laver, når patienter kommer ind og ud af afdelingen, siger hun.

Hvis forslaget om metaldetektorer bliver indført appellerer Merete Nordentoft til, at det bliver gjort på en udramatisk måde, hvor patienterne ikke bliver stigmatiseret eller føler sig mistænkeliggjort:

»Metaldetektorer skal ikke spredes ud over hele psykiatrien. Det ville være fuldstændig forkert og ude af proportioner med problemet. Hvis metaldetektorer skal bruges, burde det kun være på nogle bestemte steder som f.eks. retspsykiatriske afdelinger.«

Desuden peger hun på, at tiltaget vil medføre, at der skal bruges en del ressourcer på oplæring i, hvordan man bruger metaldetektorerne.

»Jeg forstår godt, at ministeren vil have en lovhjemmel til brug af metaldetektorer, men derfra og så til at indføre det i praksis er der et stykke vej endnu,« siger Merete Nordentoft og uddyber:

»Jeg håber, at der bliver lavet en god analyse af, om det er et hensigtsmæssigt redskab at tage i brug, og i givet fald hvordan omstændighederne skal være. Jeg tænker i hvert fald, at der er rigtig mange steder, hvor der bestemt ikke skal være metaldetektorer.«

Lovforslaget blev ved førstebehandlingen i går kritiseret af flere ordførere for at være ‘en sammensat omgang’, hvor mange forskellige tiltag behandles under ét. Du kan læse en kort beskrivelse af de fem tiltag nedenfor:

Her er de fem tiltag i regeringens lovforslag:

Rettigheder for patienter under 15 år styrkes.Det skal fremover betragtes som tvang, hvis en mindreårig modsætter sig behandling, indlæggelse eller ophold på en psykiatrisk afdeling, også selvom en forælder har givet samtykke. Den mindreårige får ret til en patientrådgiver og ret til at klage.

Brug af metaldetektorer. Det skal være muligt at bruge metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og ambulatorier, hvis der er mistanke om, at patienter indsmugler våben. Retspsykiatrien skal kunne bruge metaldetektorer rutinemæssigt. Det besluttes lokalt, om man vil indføre metaldetektorer.

Patientoplysninger kan videregives til politiet. For at politi og sundhedspersoner kan aftale tilgang ved fælles udkørsel til patienter med psykiske lidelser, skal sundhedspersoner kunne videregive patientoplysninger til politiet.

Øget adgang til domsstolprøvelser. Psykiatriske patienter, der er blevet frihedsberøvet eller tvangsfikseret, skal fremover kunne få prøvet sin sag om erstatning ved retten, selvom der ikke er en uenighed mellem patient og region.

Notatpligt ved bæltefiksering ophæves. I dag har den faste vagt ved en bæltefikseret patient pligt til at notere hvert 15. min. Notatpligten ophæves, og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for, hvor ofte der skal noteres. Desuden ophæves særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat.

Regeringen foreslår, at loven træder i kraft 1. juni 2024.

Kilde: Folketinget