Psykiatridirektør frygter, at fusion vil rive 10-års plan fra hinanden

Psykiatrien skal integreres organisatorisk i det samlede sygehusvæsen.

Sådan lyder én af de i alt seks tværgående anbefalinger fra sundhedsstrukturkommissionen, som kommissionen på det kraftigste anbefaler at implementere i en ny sundhedsreform uanset forvaltningsmodel.

Forslaget har allerede vakt en del røre i psykiatriske kredse. Flere omkring psykiatrien er nemlig bekymrede for, at en sammenlægning af psykiatri og somatik vil gå ud over 10-års planen for psykiatrien. En plan, der blev vedtaget af alle Folketingets partier på nær Moderaterne i 2022, og som regionerne fik de første økonomiske midler til i foråret i år.

Én af dem, der er bekymret, er Dorthe Juul. Hun er vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland og udtaler sig i denne artikel på egne vegne.

»Jeg har rigtig svært ved at se, hvordan en sammenlægning skal foregå. Det vil kræve meget administrativt og planlægningsmæssigt at få det her til at ske. Den tid og energi vil jeg meget hellere bruge på at få 10-års planen til at rulle,« siger Dorthe Juul.

Kommissionsmedlem: 10-års plan er ikke i fare

Sundhedsstrukturkommissionen skriver i sin rapport, at en sammenlægning vil give væsentlige omstillings- og implementeringsomkostninger, og den udlægning nager Dorthe Juul, der kalder timingen for ‘helt skæv’:

»Jeg er bange for, at en større strukturændring vil betyde, at administration og ledelse skal koncentrere sig om den, og at vi dermed ikke får den fulde værdi af 10-års planen. Vi skal bruge alt krudtet på 10-års planen, for borgerne har simpelthen krav på at mærke en forskel nu,« siger hun.

Anbefalingen skal dog ses i forlængelse af 10-års planen for psykiatrien, understreger Marie Paldam Folker, der er medlem af sundhedsstrukturkommissionen og afdelingschef i Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark.

Hun mener stålfast, at det er 10-års planen, der skal laves en ny politisk aftale om i efteråret, der kommer til at redde psykiatrien:

»Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling støtter op om 10-års planen og skal ske gradvist og i forlængelse af den. Det er nogle lange træk, vi arbejder med i kommissionsrapporten, så nu og her handler det om de tiltag, der er igangsat af 10-års planen,« siger hun og tilføjer:

»Her bliver der lavet de store ryk, som kommer til at gøre en afgørende forskel for mennesker med psykiske lidelser f.eks. i kommunerne med det lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Tilsvarende skal vi have et lettilgængeligt tilbud til voksne med depression og angst, der ligger som en anbefaling i det faglige oplæg (fra 10-års planen, red.), men den skal jo udmøntes og gribes af kommunerne.«

Stor mundfuld

Men at en eventuel sammenlægning af psykiatri og somatik ikke vil få indflydelse på 10-års planen, er vicedirektør Dorthe Juul ikke overbevist om:

»Hvis vi skal lave en strukturel sammenlægning på nuværende tidspunkt, vil det tage kræfter og fokus fra 10-års planen. Efter mange, mange år er der endelig kommet en ambitiøs plan for borgere med psykiske lidelser og medfølgende økonomiske midler, som virkelig kan gøre en forskel. Giv os nu ro i nogle år til at få det her til at lykkes.«

Det er først nu, vi har fået udmøntet midler, så lad os nu lige komme i gang med at implementere forandringerne

Dorthe Juul, vicedirektør, Psykiatrien Region Sjælland

Marie Paldam Folker forstår da også bekymringen, selvom hun garanterer, at det på ingen måde er tanken, at anbefalingen skal sætte ‘en kæp i hjulet’ på 10-års planen. Tværtimod, skal anbefalingen forstærke det igangværende arbejde på psykiatriområdet.

»Lige nu er overskuddet til en større organisatorisk forandring meget begrænset, og det forstår jeg godt. Men vi har i kommissionen fået serveretten til at pege på, hvad der skal til af strukturelle ændringer. Der mener vi (kommissionen, red.), at en organisatorisk integration af psykiatrien er et vigtigt led i at omstille sundhedsvæsenet til at kunne håndtere flere borgere med multisygdomme. Det kræver et sundhedsvæsen, der ser hele sygdomsbilledet og leverer en sammenhængende helhedsorienteret indsats af høj kvalitet,« siger Marie Paldam Folker.

»Vi er godt klar over, at det er en stor mundfuld. Men vi er også nødt til at forandre os, dér hvor vores patienter forandrer sig. Udviklingen i befolkningens sygdomsbillede gør, at vi bliver nødt til at tænke indsatserne sammen.«

Opgør med ulighed

Nedbringelse af ulighed i sundhed er den primære årsag til, at sundhedsstrukturkommissionen foreslår, at psykiatri og somatik skal fusionere, fortæller kommissionsmedlem Marie Paldam Folker.

Og uligheden er ikke til at tage fejl af. Ifølge kommissionens rapport lever personer med psykiske lidelser i gennemsnit 7-10 år kortere end personer uden psykiske lidelser, mens personer med de sværeste psykiske lidelser som skizofreni og bipolar lidelse, lever 15-20 år kortere.

Det skyldes bl.a. underdiagnosticering og underbehandling af både somatisk sygdom og psykisk lidelse samt manglende forebyggelse over for livsstilsrelaterede sygdomme hos personer med psykiske lidelser.

»En samling af psykiatri og somatik skal skabe bedre kvalitet og sammenhæng i forløb, når man både har en psykisk lidelse og en fysisk lidelse. Hvilket der er rigtig mange, der har,« siger Marie Paldam Folker.

»Vi har haft for få midler i psykiatrien i forhold til, hvor mange i befolkningen, der har psykiske lidelser inde på livet. Det kan vi ikke længere acceptere, hverken fagligt eller politisk,« siger Marie Paldam Folker, medlem af sundhedsstrukturkommissionen.Foto: Nicolai Walther

Hun forklarer, at man med fælles ledelse, opgaveansvar og budget for psykiatri og somatik i højere grad kan tilrettelægge en helhedsorienteret indsats, der ser ‘det hele menneske’. Ofte ‘støjer’ den psykiske sygdom nemlig, så den fysiske sygdom ikke bliver opdaget eller behandlet tilstrækkeligt.

Dog kræver det ikke nødvendigvis store strukturelle forandringer at gøre op med uligheden i sundhed for personer med psykiske lidelser, hvis man spørger vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland. Hun mener, at det er en problematik, man allerede er opmærksom på, og som der i 10-års planen er sat målsætninger for at nedbringe:

»Det er først nu, vi har fået udmøntet midler, så lad os nu lige komme i gang med at implementere forandringerne. Jeg tror ikke, at det gør det bedre, hvis vi binder ressourcerne i en stor strukturændring nu,« siger Dorthe Juul.

Én fælles ledelse

Hvordan en sammenlægning af somatik og psykiatri helt konkret skal se ud, tager sundhedsstrukturkommissionen ikke stilling til. Her kaster de bolden videre til den anbefalede fælles ledelse, som må tage ansvar for, hvordan man kan sikre plads til alle specialer – både somatiske og psykiatriske.

Det handler om at organisere behandlingsindsatsen i multidisciplinære teams både i det nære sundhedsvæsen og på sygehusene, påpeger Marie Paldam Folker.

Selvom sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at samle somatik og psykiatri, betyder det ikke, at sygehusenes matrikler skal lægges sammen i fysisk forstand, hvor psykiatri og somatik i dag er adskilt.

»Vi forestiller os, at der bliver etableret en fælles ledelse. Vi foreslår ikke, at der skal bygges nye psykiatriafdelinger. Afdelingerne i somatikken og psykiatrien bliver, hvor de er,« slår Marie Paldam Folker fast.

På den anden side peger vicedirektør Dorthe Juul på, at man i regionerne allerede har flere tiltag, hvor man samarbejder på tværs af psykiatri og somatik. Derfor kan hun ikke se den ‘store fidus’ i en sammenlægning.

I Region Sjælland nævner Dorthe Juul, at man bl.a. har et interventionsteam, der kan tilkaldes akut til et somatisk sygehus, når der er brug for hjælp til patienter med psykiatriske problematikker, en fusionsklinik, hvor somatik og psykiatri samarbejder om behandling til psykiatriske patienter med diabetes, og praktiserende læger, der går stuegang i psykiatrien for bedre at kunne diagnosticere og behandle somatiske sygdomme.

Løftestang for tværfaglige miljøer

En samling under én fælles ledelse vil betyde, at sundhedspersonalet i somatik og psykiatri bliver kolleger i samme organisation, forklarer Marie Paldam Folker og påpeger, at det på sigt vil skabe afsæt for faglige fællesskaber og samarbejder på tværs.

Hun mener, at en fusion vil fungere som en løftestang for at få mere forskning ind i psykiatrien, som ellers traditionelt set har haft stærkest vilkår i somatikken. Og at stærkere tværfaglige miljøer måske på sigt kan få betydning for rekruttering og fastholdelse i psykiatrien. Noget der i den grad er brug for.

Desuden peger Marie Paldam Folker på, at det vil være lettere at træde til og hjælpe hinanden, når psykiatri og somatik er under samme ledelse.

»Man kunne godt forestille, at man i en presset situation, f.eks. kan få hjælp af nogle sygeplejersker fra naboafdelingen. Det er klart, at man jo stadig er uddannet i ét speciale, og det skal vi ikke ændre på. Men der kan være nogle situationer, hvor man vil kunne hjælpe hinanden,« siger Marie Paldam Folker.

Det er dog ikke meningen, at sundhedspersonale, der ikke er klædt på til at arbejde med psykiatriske patienter, uden videre skal kastes ud i opgaven, slår Marie Paldam Folker fast.

»Somatikken kan lære meget af psykiatrien. Der er bl.a. mange sygdomsforløb i somatikken, hvor f.eks. angst og depression er følgevirkninger. Her kan psykiatriske kompetencer være vigtige for at sikre optimal og patientcentreret behandling,« siger Marie Paldam Folker og tilføjer:

»Jeg tror simpelthen ikke, at man kan lade være med at prioritere psykiatrien. Vi har haft for få midler i psykiatrien i forhold til, hvor mange i befolkningen, der har psykiske lidelser inde på livet. Det kan vi ikke længere acceptere, hverken fagligt eller politisk.«