Professor i opråb om kritiseret lovforslag: To ud af tre forsyningsproblemer kan løses med tre tiltag

Tre forslag vil kunne løse 64 pct. af de problemer, som der er i Danmark med forsyning af medicin.

Sådan lyder et opråb fra Anton Pottegård, klinisk farmaceut og professor ved Syddansk Universitet.

Han har sendt et åbent brev til alle sundhedsordførerne i Folketinget, hvor han går i dybden med sine beregninger og forslag. I brevets opsummering skriver han:

»Det er mit håb, at jeg med ovenstående kan gøre opmærksom på nogle ’lavthængende frugter’, der effektivt vil kunne adressere en væsentlig del af de restordre-udfordringer, vi oplever i Danmark.«

»Dermed ville vi kunne nedbringe det enorme resursespild, restordre pt. udgør for sundhedsvæsnet og for patienterne,« skriver Anton Pottegård i brevet.

Brevet er desuden sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og flere interesseorganisationer.

De tre forslag, som Anton Pottegård foreslår, er: Udvidede beføjelser til apotekerne, en myndighedsversion af restordre.dk – som han har været med til at udvikle – samt en automatisering af nationale udleveringstilladelser.

Forværre forsyningen

Anton Pottegård har skrevet brevet i forbindelse med et nyt, omstridt lovforslag, som blev førstebehandlet i begyndelsen af maj.

Lovforslaget skal være med til at afhjælpe korte perioder med forsyningsproblemer. Det vil blandt andet medføre, at virksomheder, som leverer ‘kritisk medicin’ til primærsektoren, skal opbygge et lager af den medicin.

Det betyder, at patienten afvises på apoteket og skal fremskaffe en ny recept selv i tilfælde, hvor der er en triviel og ganske åbenlys løsning

Anton Pottegård, professor, SDU

Men Anton Pottegård mener, at der er flere risici ved forslaget.

»Det fremlagte lovforslag vil forhindre kortvarige restordreproblemer, men kommer med risiko for stigende medicinudgifter, samt for at man utilsigtet forværrer forsyningssituationen,« skriver Anton Pottegård blandt andet.

Han er ikke alene om sin kritik. Lovforslaget er blevet kritiseret af en lang række parter, blandt andet Dansk Industri, Lægemiddelindustriforeningen og Danmarks Apotekerforeningen.

»Der er en reel risiko for, at vi om et år står i en situation, hvor forsyningssikkerheden kun er blevet værre. Der vil være nogle virksomheder, som ikke kan få det til at hænge sammen og derfor trækker sig,« har Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science, tidligere sagt til Dagens Medicin.

32 spørgsmål

Lovforslaget er også blevet kritiseret fra politisk side. Under førstebehandlingen 3. maj fik det en afventende modtagelse af størstedelen af de fremmødte sundhedsordførere.

Og da tidsfristen for udvalgsspørgsmål udløb 14. maj var der blevet stillet i alt 32 spørgsmål fra sundhedsordførere fra de fem partier Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance.

De spørger til alt fra medicinspild og løsninger i EU til højere priser på medicin og kompensation til virksomhederne i forbindelse med opbygningen af lagrene.

Anton Pottegårds åbne brev har også givet anledning til flere spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

»Vil ministeren være åben for at implementere de tre løsningsforslag, der beskrives i åbent brev fra professor Anton Pottegård, jf. bilag 5?« lyder et spørgsmål fra Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for De Radikale.

Flere beføjelser til apotekerne

Det vigtigste af de tre forslag er ifølge Anton Pottegård flere beføjelser til apotekerne, så de eksempelvis kan udlevere andre pakningsstørrelser og styrker.

Vi er meget enige i, at man bør gå forsigtigt til værks og starte med et krav om to ugers lager

Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør, LIF

»Apoteket har ikke de beføjelser i dag. Det betyder, at patienten afvises på apoteket og skal fremskaffe en ny recept selv i tilfælde, hvor der er en triviel og ganske åbenlys løsning,« skriver han.

Det vil ifølge Anton Pottegårds beregninger kunne hjælpe på 46 pct. af de problemer, som der er i dag med medicin i restordre.

Både Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen har tidligere i Dagens Medicin bakket op om netop sådan et forslag.

»Vi vil gerne have apotekerne til at overtage al administration, så vi som læger alene skal stå for ordinationen. Det vil betyde, at vi eksempelvis kan ordinere, at en patient skal have penicillin i en bestemt dosis i fire dage, og så finder apoteket den pakke som passer til. Det er absolut en løsning, som vi gerne vil have bredt ud,« har Anna Mette Nathan, næstformand i Lægeforeningen, tidligere udtalt.

Begynd med to uger

I lovforslaget er der lagt op til, at lagerkravet, som virksomhederne vil blive underlagt, skal svare til ‘op til otte ugers salg’.

Her foreslår Anton Pottegård i stedet, at man begynder med et lagerkrav, der svarer til to ugers salg. Det bakker Lægemiddelindustriforeningen (Lif) op om.

Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør, mener, at et lagerkrav på to uger ‘må være realistisk for de fleste seriøse leverandører’.

»(…) vi er meget enige i, at man bør gå forsigtigt til værks og starte med et krav om to ugers lager. Og det skal naturligvis gælde alle leverandører – og ikke som i regeringens udkast undtage hele gruppen af parallelimporterende virksomheder.«

»Det er en forudsætning, at alle stilles lige eller som minimum kompenseres for deres merudgifter og tab forbundet med at opbygge og opretholde lagrene,« siger Henrik Vestergaard i en pressemeddelelse.

Parallelimportører og -distributører er blevet undtaget for lagerkravet, efter at lovforslaget er blevet revideret.

Det vakte blandt andet skarp kritik fra Lif og Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL), som kaldte undtagelsen ‘konkurrenceforvridende’. Derimod var Foreningen for Parallelimportører af Medicin begejstrede.

Lovforslaget er planlagt til at blive andenbehandlet 30. maj og tredjebehandlet 4. juni. Herefter er det planlagt til at træde i kraft 1. juli i år, hvis det bliver vedtaget.

Dagens Medicin arbejder på at få en kommentar fra Sophie Løhde for at høre, hvordan hun forholder sig til forslagene og kritikken.

Læs hele Anton Pottegårds åbne brev her.

Professor Anton Pottegårds tre forslag

Professor Anton Pottegård har regnet på, hvor stor en del af de problemer, der er med forsyning af medicin, der kan løses med hans tre forslag.

En del af beregningerne er baseret på data fra hjemmesiden restordre.dk, som Anton Pottegård har været med til at udvikle og er med til at drive.

Omkring to gange om ugen sender de et nyhedsbrev med info om den medicin, som er mest anvendt, der er i restordre. Ud fra den data har han lavet en stikprøve med 250 konkrete problemer med restordre.

Baseret på den stikprøve kunne seks pct. af problemerne med restordrer løses ved, at der var mulighed for at udlevere en større pakning.

24 pct. kunne løses ved, at apotekerne kunne ændre i styrken på medicinen. 13 pct. af tilfældene kunne løses ved, at der var mulighed for at skifte lægemiddelform.

Samlet set vil de udvidede beføjelser til apotekerne ifølge Anton Pottegårds stikprøve kunne løse 43 pct. af problemerne.

Dertil vil tre pct. kunne løses ved at automatisere udleveringstilladelser. Hvis et lægemiddel ikke kan fås i Danmark, kan et tilsvarende lægemiddel, som ikke har en markedsføringstilladelse i Danmark, importeres.

Det kræver dog en udleveringstilladelse. Her foreslår Anton Pottegård, at man tillader, at apotekerne kan lave en ‘direkte substitution’, så der ‘på nationalt plan gives (midlertidig) tilladelse til at danske apoteker udleverer det alternative importerede lægemiddel’.

Til slut mener Anton Pottegaard at 18 pct. af problemerne kunne løses ved, at restordre.dk blev myndighedsforankret. Det vil blandt andet give lægerne direkte adgang og overblik over, hvilke lægemidler som er i restordre.

Kilde: Anton Pottegård