Praktiserende læge: Politikerne skal finde løsninger til ældre multisyge patienter

Den aldrende befolkning sammen med et tiltagende siloopdelt og specialiseret sygehusvæsen er en kæmpe udfordring for den praktiserende læge Janni Kristensen.

Hun er en af fire kompagnoner i Lægehuset Sæbygårdvej, der ligger i Sæby, og her har hun mange ældre og multisyge patienter. De ældre patienter med flere lidelser har ikke altid overskud til de ukoordinerede ture til hospitalets ambulatorier og vil i stedet have Janni Kristensens hjælp.

Jeg ønsker endnu mere specialiseret assistance tættere på eller helt ud i almen praksis, så vi kan varetage de multisyge borgeres sygdomme og behov bedst muligt

Janni Kristensen, læge, Lægehuset Sæbygårdvej

Hun ønsker derfor, at politikerne og sundhedsvæsenet vil svinge pendulet væk fra centraliseringssiden, så specialisterne bliver lidt mere generalister igen, eller at man politisk som minimum fremmer et sundhedsvæsen, der koordinerer kontroller og blodprøver til gavn for patienten.

»Helt konkret ender nogle af de ældre patienter med selv at afslutte deres forløb i et ambulatorium, fordi de ikke orker at rejse afsted til specialafdelingen. Almen praksis ender dermed med at varetage opgaver, vi ikke 100 pct. har kompetencerne til, og det kræver en del tid at rådføre sig med specialisterne. Jeg ønsker endnu mere specialiseret assistance tættere på eller helt ud i almen praksis, så vi kan varetage de multisyge borgeres sygdomme og behov bedst muligt,« siger Janni Kristensen, der også er formand for DSAM i Nordjylland.

Hun oplever ofte i sin praksis, at ældre patienter, der f.eks. har en nyresygdom, en prostatalidelse, en hjertesygdom og måske også en hæmatologisk lidelse, bliver fulgt i lige så mange ambulatorier, som de har lidelser.

»Sygehusafdelingerne tager sig af hver deres del, men de vurderer ikke hele patienten, den samlede medicinering eller taler med patienten om de mange ture til sygehuset. Den prioriteringsopgave ender i almen praksis, og det har vi ikke nødvendigvis kompetencerne eller tiden til,« siger den nordjyske praksislæge.

Janni Kristensen ønsker sig derfor af et kommende folketing, at politikerne bevilger nødvendige ressourcer og sikrer, at sundhedsfaglige i primærsektoren kan få endnu nemmere adgang til specialisterne, der kan rådgive. Eller også skal der oprettes multisyge ambulatorier, hvor hospitalet tager sig af alle de ældre multisyges sygdomme på en gang.

Patienter bliver afvist i døren

Der må også gerne være flere ressourcer på vej til akutafdelingerne, mener Janni Kristensen. For her oplever hun ofte problemer med patienter, der ikke er syge nok til at blive indlagt akut, men som samtidig ikke er raske nok til vente tre måneder på en ambulatorietid. Det kan f.eks. være en patient med et stigende levertal eller en diarre, som ikke vil stoppe, og som Janni Kristensen derfor henviser til hospitalet, men hvor patienten ved ankomsten til hospitalet bliver afvist i døren.

Overbelægning på sygehusene og travlhed i akutmodtagelser medfører, at vores patienter bliver vendt meget hurtigt i døren, selv der hvor vi har konfereret med en bagvagt på forhånd

Janni Kristensen, læge, Lægehuset Sæbygårdvej

»Overbelægning på sygehusene og travlhed i akutmodtagelser medfører, at vores patienter bliver vendt meget hurtigt i døren, selv der hvor vi har konfereret med en bagvagt på forhånd. Patienterne risikerer at komme hjem samme dag uden en løsning af problemet,« siger hun

»Jeg ønsker mig et akutmedicinsk speciale, hvor man har mulighed for at booke nogle undersøgelser ambulant, og hvor lægerne har tid til at lægge en plan for det problem, patienten er henvist med, selvom det ikke er et ‘her og nu’ problem.«

Styrk kommunikation med kommunerne

Regeringen har på falderebet inden den officielle valgkamp fået forhandlet en 10-årsplan for psykiatrien på plads. Den har Janni Kristensen store forhåbninger til, og hun håber, at politikerne prioriterer at overholde den aftalte plan, selvom hun kun ser den som en første version.

Det vil særligt gøre en stor forskel for hende, hvis der kommer styr på kommunikationen mellem almen praksis og kommunerne om børn og unge i mistrivsel.

»I langt de fleste kommuner bokser praktiserende læger med at sende korrespondancer til det rette sted i de rette systemer. Det er meget besværligt at kommunikere med PPR eller en kommunal forvaltning, hvis vi ønsker deres involvering i en udredning af et barn eller en ung,« siger Janni Kristensen.

Og som systemerne er i dag, er det også besværligt at indhente oplysninger, der viser, om der allerede foregår noget med familien eller barnet, når Janni Kristensen sidder i sin praksis.

Hun ønsker en sikker kommunikationsvej, der er let for begge parter at benytte. For som det er i dag, har Janni Kristensen skriftligt kun den mulighed at sende en underretning elektronisk via kommunens hjemmeside eller at skrive via sikker post til kommunen. Ingen af delene er integreret i hendes journalsystem.

Sikker post lander centralt i en kommunal e-boks. Herefter skal hun ringe og sikre sig, at meddelelsen kommer frem til den rigtige sagsbehandler, som måske er tilknyttet familien allerede, uden at den praktiserende læge ved det.

»Der er mange arbejdsgange, der besværliggør samarbejdet om børn og unge i mistrivsel. Det skal der rettes op på,« ønsker Janni Kristensen.

Kabalen om kommunal rekruttering skal løses

Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne er også vigtigt på andre områder.

Politikerne er nødt til at forsøge sig med alverdens tiltag, der kan fremme rekruttering af sundhedspersonale i kommunerne. Ellers kommer systemet ikke til at hænge sammen

Janni Kristensen, læge, Lægehuset Sæbygårdvej

Flere og flere opgaver rykker nemlig fra almen praksis til den kommunale sygepleje og hjemmepleje. Det kan være at give forskellige iv-behandlinger, at kommunen hurtigere overtager sårbehandling, eller at en sygeplejerske følger op på en blodtrykssænkende behandling, som den praktiserende læge har sat i gang. Denne opgaveflytning er helt nødvendig, mener Janni Kristensen.

»Det er den rigtige vej at gå, fordi jeg har behov for, at mit personale har tid til at varetage opgaver med det stigende antal komplekse patienter samt tid til at skabe overblik over de multisyge ældres samlede forløb i sundhedsvæsenet,« siger Janni Kristensen.

Selvom det på papiret ser ganske fint ud, at opgaver flyttes, så ressourcerne i sundhedsvæsenet bliver brugt bedst muligt, så ser Janni Kristensen et stort problem i opgaveflytningen. For kommunerne er ramt af massive rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.

»Antallet af medarbejdere og ældre med behov for kommunal hjælp passer ikke sammen, og det ser kun ud til at blive værre i fremtiden. Jeg ved ikke, hvordan den kabale skal gå op, men politikerne er nødt til at forsøge sig med alverdens tiltag, der kan fremme rekruttering af sundhedspersonale i kommunerne. Ellers kommer systemet ikke til at hænge sammen,« siger den praktiserende læge.

Læs også:

Regeringen sejrede på COVID-19, men signaturprojekterne faldt til jorden

Cheflæges ønske til politikerne: Behandlingsgaranti skal være fleksibel

Yngre læge i psykiatrien: Jeg gider ikke arbejde på den måde