Per Okkels om input til ældrelov: Vi peger på at fastholde og udbygge fagligheden i hverdagen

Ældreområdet skal have en ny retning. Fremover skal borgerens behov naturligvis være det, der styres efter i kommunerne, men det skal suppleres ved at understøtte SOSU-assistenten Helle fra Sorø Kommune i det daglige arbejde.

Det billede bruger Per Okkels, når han skal forklare, hvordan fremtidens ældrepleje skal indrettes.

Den tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet har som formand for Social- og Ældreministeriets rådgivende panel og tre ekspertgrupper stået i spidsen for at indsamle en række forslag til ændringer for ældreplejen i en afrapportering, som inspiration til regeringens ældrelov. Afrapporteringen ‘En ældrepleje med tid til omsorg: Afrapportering fra det rådgivende panel, ekspertgrupper og borgermøder‘, der fylder 40 sider, blev præsenteret i sidste uge.

»Hvis det ikke lykkes at ændre ældreområdet, vil sygehusvæsenet blive fyldt med akutte ældre patienter,« siger Per Okkels.

Vi skal lægge mere arbejde over til hende, der er tæt på borgeren

Per Okkels, formand for afrapportering om ældreområdet

Og at der skal ske noget på ældreområder, er alle de involverede fagpersoner og organisationer i panelerne enige om. Overordnet set skal systemet ændres, så procedurer og processer understøtter det daglige arbejde. Afrapporteringen lægger op til et markant skifte i hele den måde, som ældreplejen er tilrettelagt på i dag.

»Hvis rapportens forslag skal blive til virkelighed, kræver det, at man laver et system for ældreplejen, der tager udgangspunkt i tillid, dialog og samarbejde. Det betyder, at man skal acceptere, at man ikke kan få detaljeret dokumentation om alting, og i stedet skal der være tillid til personalets fagligheder,« siger den tidligere departementschef.

Visitation tæt på borgerne

To af de mest banebrydende ændringer, som afrapporteringen peger på, er at etablere tværfaglige teams samt rykke visitationen tættere på de ældre.

Mange i ekspertgrupperne har peget på, at den nuværende visitationsmodel er for tung, ufleksibel og ressourcekrævende, og at der er behov for, at kvaliteten og retssikkerheden sikres på en anden måde.

I stedet for at en kommunal visitator sidder bag et skrivebord og bedømmer, hvilke ydelser en borger skal have, skal visitationen flyttes ud i borgerens eget hjem, hvor medarbejderne skal vurdere, hvilken hjælp der skal gives.

»Vi peger på at fastholde og udbygge fagligheden i hverdagen ved at give den enkelte medarbejder mere ansvar. Vi skal satse på, at Helle fra Sorø kan sit arbejde, og vi skal lægge mere arbejde over til hende, der er tæt på borgeren,« siger Per Okkels.

Der bliver i afrapporteringen lagt op til to modeller for en fremtidig visitation.

Den mest ‘rå’ udgave er en gatekeepermodel, hvor visitationen har en gatekeeperfunktion. Her skal visitationen alene tage stilling til, om borgeren har behov for hjælp, men ikke hvilken hjælp borgeren skal have. På den måde kan der også hurtigt ændres i hjælpen, hvis borgerens tilstand ændrer sig.

»En ‘rå’ visitation vil give mulighed for, at medarbejderne bruger deres faglighed mere, i stedet for at ydelserne skal frem og tilbage i visitationen. Det vil også give en større stolthed at få lov til at bruge sit fag. Det har jeg fornemmet på borgermøder og gennem de snakke, jeg har haft med personalerepræsentanter. På sigt kan det også få flere til at blive i faget,« siger Per Okkels.

Den anden model er at indføre en form for visitationspakker, hvor kommunen laver nogle specifikke pakker, som hver især har en ramme for hjælpen.

»Pakkerne kan gruppere nogle af borgerne og give en retning for hjælpen. Medarbejderne kan så ‘åbne’ pakken og vurdere behovet,« siger han.

»Begge modeller giver en fleksibilitet, den ene er mere rå, og den anden giver en vis binding. Pakkerne vil sandsynligvis komme lidt af sig selv uanset modellen, fordi man vil begynde at trække på en rutine, når visitationen rykker ud til medarbejderne,« fortsætter han.

Faste tværfaglige teams og mindre dokumentation

Mange kommuner er allerede i fuld gang med at kigge på, hvordan de kan indføre tværfaglige teams på ældreområdet. Og det er ifølge afrapporteringen også den vej, ældreplejen skal.

Erfaringer fra Holland og de foreløbige erfaringer fra Danmark med tværfaglige teams viser, at både den faglige og borgeroplevede kvalitet stiger, når plejen organiseres i faste teams. Samtidig hjælper tværfaglige teams til at understøtte tværfaglig koordination, sammenhæng og kontinuitet i opgaveløsningen, samt at opgaverne løses af medarbejdere med de rette kompetencer.

»De tværfaglige teams kan stille alle de kompetencer til rådighed, der er brug for. Medarbejderne kan supplere hinanden og lære af hinanden, hvilket giver medarbejderne større mulighed for at bruge deres faglighed. Det lyder nemt, det er det ikke nødvendigvis, men når det lykkes, er det den bedste måde at arbejde på,« siger Per Okkels.

Ligesom visitationen bliver kritiseret, har Per Okkels også hørt kritik af dokumentationssystemet fra mange af de involverede i arbejdet med rapporten. Det er alt for tungt, frustrerer medarbejderne og tager alt for lang tid, lyder kritikken.

»Dokumentationssystemet skal laves totalt om, hvor der skal tages udgangspunkt i den dokumentation, som SOSU-assistenten Helle skal bruge for at kunne gøre sit arbejde,« siger Per Okkels.

Vi må ikke glemme SOSU’erne, for de er utroligt vigtige for, at også vores sundhedsvæsen hænger sammen

Per Okkels, formand for afrapportering om ældreområdet

I dag bliver der brugt for mange ressourcer på dokumentation, som bl.a. gennemføres, for at medarbejderen kan holde sin ryg fri, hvis der opstår problemer. Samtidig kan medarbejderne være nødt til at registrere samme information to gange, fordi det både skal dokumenteres i forhold til sundhedsloven og serviceloven. Sådan skal det ikke være. Medarbejderne bør ikke dokumentere alt, de gør, men kun dokumentere afvigelser for det, de skal.

»Dokumentationen i ældreplejen tager i stor udstrækning udgangspunkt i standarderne for sygehusvæsenet. Selvom der er syge mennesker på et plejehjem, så tror jeg, at det er tid til at overveje, om der behøver være lige så meget dokumentation på et plejehjem som på et sygehus,« siger han.

Der lægges i afrapporteringen op til, at dokumentationskrav skal begrænses og at Fælles Sprog III, der er den fælleskommunale metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet skal forsimples.

Bliver dokumentationsområdet og visitationsmodellerne ændret, som afrapporteringen lægger op til, vil det betyde, at klagesystemet også skal laves om. Klagesystemet tager i dag udgangspunkt i de skriftlige afgørelser, der træffes i visitationen om ydelser til borgeren. I et nyt klagesystem skal fokus derfor flyttes fra juridisk til faglig sikkerhed.

Robusthedskommission skal huske SOSU’erne

En af ældreområdets helt store udfordringer er, at der ikke er arbejdskraft nok til det stigende antal ældre, der kommer i de kommende år.

»Der er store problemer omkring rekruttering og fastholdelse i ældreplejen, og allerede nu er der et bagtæppe, der er er vanskeligt at se ind i frem til 2030. Det bliver kun værre, hvis vi ikke gør noget, og derfor er vi nødt til at pege på en retning, så området kan overleve i fremtiden,« siger Per Okkels.

I kommissoriet for arbejdet med at rådgive regeringen på ældreområdet stod der ikke noget om, at de involverede skulle forholde sig til rekruttering. Og imens arbejdet har været i gang, er der blevet præsenteret en sundhedsreform med en dertilhørende robusthedskommission, der netop skal kigge på fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet.

»I forhold til robusthedskommissionen har vi i panelet hejst flaget og sagt, at det hele ikke må gå op i sygeplejersker og læger, som mediebilledet ofte fortaber sig i. Vi må ikke glemme SOSU’erne, for de er utroligt vigtige for, at også vores sundhedsvæsen hænger sammen,« siger Per Okkels.

Afrapporteringen kommer også med nogle bud på, hvordan der kan frigøres hænder. F.eks. vil en omlægning af den nuværende visitation til at foregå tæt på borgeren og i vedkommendes eget hjem og udført af fagpersoner kunne frigøre hænder, fordi visitationen i dag i stor stil foregår ved et skrivebord.

Ligeledes bliver der også lagt op til, at velfærdsteknologi og innovative løsninger vil kunne aflaste plejehjem og hjemmepleje.

Det er nu op til social- og ældreminister Astrid Krag (S) at læse afrapporteringen og bruge den som afsæt for regeringens udkast. Der er endnu ikke sat en officiel dato for, hvornår regeringen vil komme med et udspil til en ældrelov, eller hvornår der eventuelt vil skulle være politiske forhandlinger.

Uanset hvad håber Per Okkels på en åben tilgang i det lovgivende arbejde.

»Politikere og organisationer skal være åbne i forhold til nytænkning, for der skal noget nyt til, hvis vi skal ændre ældreplejen.«