Patientklagesystemet skal forbedres til gavn for patienter og sundhedspersonale

Fremover skal det blive mere overskueligt for patienter at klage, samtidig med at der kommer mere fokus på læring end sanktioner over for konkrete sundhedspersoner. Det vil regeringen arbejde for på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe med repræsentanter for patientorganisationer, arbejdsgivere og sundhedsmedarbejdere. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

De nye anbefalinger er en stor sejr. Dem har vi kæmpet for længe, fordi det er afgørende, at vi har et patientklagesystem, der understøtter, at sundhedsvæsenet lærer af fejl

Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

Alle sager vil som udgangspunkt starte som forløbsklager, som er klager over det samlede behandlingsforløb. Herefter kan sagen prøves som en disciplinærnævnssager, som er en klage over en konkret sundhedsperson.

Denne måde skal gøre det mere overskueligt for patienterne at indgive en klage og sikre, at sundhedspersoner ikke vilkårligt involveres i disciplinærnævnssager.

Og ændringen af patientklagesystemet er noget som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser som en god løsning:

»Vi kan desværre ikke helt undgå, at der bliver begået fejl i sundhedsvæsnet, men det er helt afgørende, at patienter og pårørende har mulighed for at klage over et behandlingsforløb, og at vi lærer af fejlene, så vi minimerer risikoen for, at de gentager sig. Derfor ændrer vi patientklagesystemet, så der fremover vil ske en hurtigere og mere konstruktiv vej fra fejl til læring. Ændringerne skal samtidig forhindre, at læger og andre sundhedspersoner bliver unødigt involveret i klagesager, der kan være en voldsom belastning for den enkelte.«

Læring i stedet for straf

Hos Lægeforeningen jubler de over de nye anbefalinger, som er særligt glade for, at de nye anbefalinger vil gøre sagsforløbene mere effektive og skabe mere tryghed for læger.

»De nye anbefalinger er en stor sejr. Dem har vi kæmpet for længe, fordi det er afgørende, at vi har et patientklagesystem, der understøtter, at sundhedsvæsenet lærer af fejl,« siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

»Samtidig bliver lægers retssikkerhed og psykologiske tryghed styrket med de nye anbefalinger. I dag trækkes alt for mange igennem lange og opslidende sager, og det bliver der nu gjort op med. Som det ser ud i dag, gives der ikke kritik i fire ud af fem sager rettet mod enkeltpersoner,« fortsætter Camilla Rathcke.

Anbefalingerne fremhæver også ledelsens ansvar for at skabe læring fra klagesager og understøtte en kultur hvor der er plads til fejl:

»I dag er der et snævert fokus på, om ansvar for fejl kan placeres hos en enkelt sundhedsperson, selvom patienters dårlige oplevelser ofte er et resultat af de organisatoriske rammer og arbejdsgange, som personalet arbejder under. Forløbsklager giver mere viden om det samlede forløb, patienten har været igennem, og skaber grobund for læring også af uhensigtsmæssig planlægning og organisation, så man kan rette op på arbejdsgange og instrukser, der ikke er optimale,« siger Camilla Rathcke.

Sophie Løhde vil i marts fremsætte et lovforslag for at implementere en række af de nye tiltag. De tilbageværende tiltag vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejde videre med.

For at sikre at tiltagene forbedrer patientklagesystemet i praksis, vil der blive foretaget en evaluering senest i 2027.