Patientforeninger i fælles opråb: Nye kommunale kvalitetskrav udvander ambitionen om bedre forebyggelse

»En række patientforeninger byder de nye kvalitetskrav til kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud velkommen, men mener samtidig, at kravene er for slappe og ikke giver det tiltrængte løft af det nære sundhedsvæsen, der kan aflaste hospitalerne.«

Vi havde bl.a. gerne set, at kravene til monitorering, data og kvalitetsudvikling var blevet prioriteret væsentligt højere, end det er tilfældet

Anne Kaltoft, adm. direktør, Hjerteforeningen

Sådan indledes et fælles opråb fra Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Nyreforeningen.

I sidste uge kom de forpligtende krav til kommunerne til forebyggelsestilbud, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. De forebyggende tilbud skal gælde for mennesker med kronisk sygdom. Det kan f.eks. være viden og vejledningen om kost, motion og rygestop.

Formålet med de forebyggende tilbud er at løfte det nære sundhedsvæsen og bidrage til, at færre mennesker med kronisk sygdom har brug for dyr og mere krævende behandling på landets hospitaler.

Gode intentioner, men hvor er ambitionerne?

Selvom initiativet altså er påskønnet af de fire patientforeninger, bliver de gode intentioner ikke fulgt op af tilsvarende ambitiøse kvalitetskrav. Og derfor vil mange mennesker med kronisk sygdom fortsat opleve stor forskel på de enkelte kommuners tilbud, lyder kritikken fra patientforeningerne:

»De nye kvalitetskrav til kommunerne er for uambitiøse og svækker muligheden for at løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen og dermed aflaste hospitalerne. Det skyldes bl.a., at der stilles alt for vage krav til det personale, der skal undervise patienterne i at forstå deres sygdom. De kommunale tilbud er i dag generelt for dårlige og for forskellige, og det ændrer de nye kvalitetskrav ikke afgørende på. Men situationen kan rettes op, hvis sundhedsstrukturkommissionen kommer med anbefalinger, der rent faktisk kan sikre, at mennesker med kroniske sygdomme får kommunale tilbud af samme høje kvalitet landet over,« siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.

I hjerteforeningen anerkender de også de gode intentioner bag de kvalitetskrav til kommunernes forebyggelsestilbud, men savner også højere ambitioner:

»Vi havde bl.a. gerne set, at kravene til monitorering, data og kvalitetsudvikling var blevet prioriteret væsentligt højere, end det er tilfældet. Samtidig er det skuffende, at kvalitetsstandarderne ikke medtager screening for psykologiske reaktioner som angst og depression og krav til hjælp i forhold til alvorlige psykiske reaktioner. Med de foreslåede kvalitetskrav misser vi en oplagt mulighed for i tilstrækkeligt omfang at højne kvaliteten i det nære sundhedsvæsen,« siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Fra nye standarder til anbefalinger

Hos Lungeforeningen mener de heller ikke, at alle målgrupper bliver prioriteret med de nye kvalitetskrav:

»Kvalitetsstandarderne blev på flere områder kun til anbefalinger. Vi er bekymrede for, om de reelt giver et løft. For eksempel er borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom, kun nævnt i indledningen, selvom indsatsen for netop denne målgruppe kunne sikre langt flere borgere et bedre og længere liv med deres sygdom og reducere antallet af fremtidige indlæggelser. Standarderne efterlader os med en bekymring for, om forskellen mellem de bedste og de dårligste kommuners tilbud reelt bliver mindre, og man dermed får gjort noget ved uligheden i sundhed,« siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.

De fire patientforeninger håber nu på, at sundhedsstrukturkommissionen vil pege på konkrete løsninger, som reelt løfter kvaliteten af den forebyggende indsats i det nære sundhedsvæsen.

Læs om de nye forpligtende krav til forebyggelsestilbud til kommunerne her.