Massiv kritik af lovforslag: Minister vil se nærmere på større fleksibilitet til apotekerne

Der har været stor debat om et nyt lovforslag, der vil medføre, at medicinalvirksomheder, som leverer kritisk medicin til primærsektoren, skal oprette et sikkerhedslager af den medicin.

Forslaget, som skal være med til at afhjælpe korte perioder med forsyningsproblemer, har modtaget kritik fra en lang række aktører.

En af dem er Anton Pottegård, professor ved Syddansk Universitet. I sidste uge var han afsender på et åbent brev med tre alternative forslag, som han vurderer, ville kunne løse 64 pct. af problemerne med medicinforsyning.

Nogle af de forslag er indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu åben for at se nærmere på.

»Vi vil løbende overveje, hvordan vi kan imødegå problemer med medicinforsyninger, og i den forbindelse vil vi også se nærmere på nogle af de forslag, som Pottegård peger på som supplement til sikkerhedslagrene,« siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar til Dagens Medicin. Hun udtaler videre:

»Det gælder f.eks. forslaget om at give apotekerne øget fleksibilitet ved udlevering af medicin under hensyntagen til patientsikkerheden, og jeg har også forstået, at Region Syddanmark vil drive restordre.dk videre.«

Størst effekt

Flere beføjelser til apotekerne er også det forslag med størst effekt ifølge Anton Pottegård. Det vil ifølge hans beregninger kunne afhjælpe 43 pct. af de problemer, som der er med mangel på medicin.

Dertil vil en myndighedsforankring af restordre.dk, som Anton Pottegård har været med til at udvikle, kunne løse 18 pct. af problemerne. Det vil f.eks. give læger overblik over de lægemidler, som er i restordre.

Han skrev brevet, efter at lovforslaget blev førstebehandlet i begyndelsen af maj og henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Det blev sendt til alle sundhedsordførere i Folketinget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og flere interesseorganisationer.

»Det fremlagte lovforslag vil forhindre kortvarige restordreproblemer, men kommer med risiko for stigende medicinudgifter, samt for at man utilsigtet forværrer forsyningssituationen,« skrev Anton Pottegård blandt andet.

Afviser lager på to uger

Sophie Løhde påpeger også, at lovforslaget ikke vil ‘være en garanti for, at medicin også fremover kan komme i restordre’.

Og vi har undervejs justeret lovforslaget og forsøgt at finde den rette balance, så vi på den ene side sikrer, at der er tilstrækkelig med medicin på lager, så det bliver muligt at iværksætte tiltag, der kan afbøde konsekvenserne af længerevarende forsyningssvigt

Sophie Løhde, inderigs- og sundhedsminister, Venstre

»(…) men sikkerhedslagrene kan være med til at sikre, at borgere med f.eks. kroniske sygdomme i kortvarige perioder med leveringssvigt kan få den medicin, de har brug for.«

»Og det er vigtigt, for det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke kan blive behandlet med den medicin, man får ordineret,« siger hun.

I lovforslaget er der lagt op til, at der bliver indført en lagerpligt, som svarer til ‘op til otte ugers salg’.

I det åbne brev foreslår Anton Pottegård, at man i stedet begynder med et lagerkrav, der svarer til to ugers salg. Det forslag har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) også bakket op om.

I et svar til Folketingets Sundhedsudvalg afviser Sophie Løhde at indlede med et lagerkrav på to uger, da det vurderes, at ‘det ikke vil bidrage væsentligt til at mindske konsekvenserne af forsyningsvanskeligheder for borgerne og sundhedspersonale’.

» (…) det er Lægemiddelstyrelsens erfaring, at forsyningsvanskeligheder i mange tilfælde varer længere end to uger. To uger vil ikke give Lægemiddelstyrelsen og andre relevante aktører tilstrækkelig tid til at iværksætte nødvendige tiltag, der kan afbøde konsekvenserne,« skriver hun.

Den rette balance

Det er særligt lagerpligten, som har modtaget stor kritik fra flere sider. Efter at lovforslaget er blevet revideret, er parallelimportører og -distributører blevet undtaget for lagerkravet.

Det vakte begejstring hos Foreningen for Parallelimportører af Medicin, mens Lif og Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) kaldte undtagelsen ‘konkurrenceforvridende’.

Sophie Løhde siger, at regeringen har forsøgt at finde den rigtige balance med lovforslaget, som er blevet fremsat ‘efter at have lyttet til patientforeninger, praktiserende læger og apotekere, som gennem længere tid har slået alarm og understreget, at det er uholdbart, at borgere i stigende omfang ikke kan få udleveret deres medicin’.

»Og vi har undervejs justeret lovforslaget og forsøgt at finde den rette balance, så vi på den ene side sikrer, at der er tilstrækkelig med medicin på lager, så det bliver muligt at iværksætte tiltag, der kan afbøde konsekvenserne af længerevarende forsyningssvigt, samtidig med at vi ikke pålægger virksomhederne større forpligtelser end nødvendigt,« siger hun i kommentaren til Dagens Medicin.

Lovforslaget er planlagt til at blive andenbehandlet 30. maj og tredjebehandlet 4. juni. Herefter er det planlagt til at træde i kraft 1. juli i år, hvis det bliver vedtaget.

Professor Anton Pottegårds tre forslag

Professor Anton Pottegård har regnet på, hvor stor en del af de problemer, der er med forsyning af medicin, der kan løses med hans tre forslag.

En del af beregningerne er baseret på data fra hjemmesiden restordre.dk, som Anton Pottegård har været med til at udvikle og er med til at drive.

Omkring to gange om ugen sender de et nyhedsbrev med info om den medicin, som er mest anvendt, der er i restordre. Ud fra den data har han lavet en stikprøve med 250 konkrete problemer med restordre.

Baseret på den stikprøve kunne seks pct. af problemerne med restordrer løses ved, at der var mulighed for at udlevere en større pakning.

24 pct. kunne løses ved, at apotekerne kunne ændre i styrken på medicinen. 13 pct. af tilfældene kunne løses ved, at der var mulighed for at skifte lægemiddelform.

Samlet set vil de udvidede beføjelser til apotekerne ifølge Anton Pottegårds stikprøve kunne løse 43 pct. af problemerne.

Dertil vil tre pct. kunne løses ved at automatisere udleveringstilladelser. Hvis et lægemiddel ikke kan fås i Danmark, kan et tilsvarende lægemiddel, som ikke har en markedsføringstilladelse i Danmark, importeres.

Det kræver dog en udleveringstilladelse. Her foreslår Anton Pottegård, at man tillader, at apotekerne kan lave en ‘direkte substitution’, så der ‘på nationalt plan gives (midlertidig) tilladelse til at danske apoteker udleverer det alternative importerede lægemiddel’.

Til slut mener Anton Pottegaard at 18 pct. af problemerne kunne løses ved, at restordre.dk blev myndighedsforankret. Det vil blandt andet give lægerne direkte adgang og overblik over, hvilke lægemidler som er i restordre.