Lovforslag om virksomhedsområde til sygeplejersker skaber tvivl om, hvem der har ansvaret

Sygeplejersker skal kunne løse flere opgaver uden først at skulle spørge en læge om lov.

Sygeplejerskers selvstændige eller forbeholdt, som det også kaldes, virksomhedsområde har længe været til diskussion. Og med vedtagelsen af sundhedsreformen lige før sommerferien blev det en realitet, at sygeplejersker og jordemødre skal have et såkaldt ‘forbeholdt virksomhedsområde’.

Derfor har et lovudkast om forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker netop været sendt i høring.

Og spørger man formanden for Dansk Sygeplejeråd (DSR), så er det et lovforslag, hun har ventet på i mange år.

»Det er historisk, at vi overhovedet taler om, at sygeplejersker selvstændigt må løse opgaver, der har direkte virkning på patienter,« siger Grete Christensen.

Det er ifølge hende på rette tid at ændre loven. For mens uddannelsen har ændret sig meget, er autorisationsloven for sygeplejersker ikke blevet ændret siden 1933.

Sygeplejerskerne kan med rette løse de udvalgte virksomhedsområder, som lovudkastet lægger op til, mener Grete Christensen. Og det vil særligt komme de kommunale sygeplejersker til gavn.

»De kommunale sygeplejerske arbejder alene i deres funktion langt væk fra lægerne. De vil få størst gavn af ikke at skulle vente på tilladelse fra en læge. Det forbeholdte virksomhedsområde vil spare kommunale sygeplejersker tid, der vil betyde, at de har mere tid til at være sammen med de patienter og borgere, de møder. Det er et skridt på vejen til mere fleksibel opgavevaretagelse i den kommunale ældrepleje,« siger DSR-formanden.

Bør være sygeplejerskens eget ansvar

Lovforslaget om det forbeholdte virksomhedsområde har nu været i høring hos relevante parter og organisationer, og nærlæser man i høringssvarene, er der en vis modstand mod dele af lovforslaget.

Lovudkast lægger op til otte virksomhedsområder til sygeplejersker

1) Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.2) Ordination og anvendelse af influenzavaccinationer, stivkrampevaccinationer og pneumokokvaccinationer, herunder anafylaksiberedskab.3) Anlæggelse af kort perifert venekateter og udførelse af intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker.4) Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.5) Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.6) Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk katetre umiddelbart efter, at den er faldet ud.7) Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet, herunder med ordination og anlæggelse af forudgående lokalbedøvelse.8) Ordination og anvendelse af udvalgte antibiotika til lokalbehandling, ordination af lægemidler mod børneorm, antidoten naloxon samt adrenalin som anafylaksiberedskab.

For eksempel skriver Lægeforeningen som det første i sit høringssvar, at læger ikke skal stå til ansvar for sygeplejerskers ordinationer og behandlinger.

»Efter Lægeforeningens opfattelse er det helt urimeligt, hvis lægen skal være ‘bagstopper’ og tilmed kan ifalde ansvar for ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt og på eget ansvar,« skriver Lægeforeningen i sit høringssvar.

I de situationer, hvor driftsherren leder og fordeler arbejdet og i den forbindelse beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner, der skal udføre hvilke opgaver, bør ansvaret for ordinationer og behandlinger alene påhvile driftsherren, mener Lægeforeningen.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) skriver i sit høringssvar, at der er opbakning til, at sygeplejersker autoriseres til selvstændig virksomhed, der omfatter de i lovforslaget nævnte otte punkter. Selskabet finder dog lovforslaget en anelse uklart i forhold til, hvorvidt en praktiserende læge kan drages til ansvar for sygeplejerskers virksomhed, også når sygeplejersken ikke er ansat i lægens egen praksis.

»I DSAM vurderer vi, at man må sondre mellem de situationer, hvor en sygeplejerske udøver sin virksomhed efter relevante lokale, faglige instrukser i overensstemmelse med en driftsherres arbejdstilrettelæggelse og med det ansvar, der påhviler driftsherren, og så de situationer, hvor sygeplejersken udøver sin virksomhed i egen organisation,« skriver DSAM.

Ansvar skal præciseres

Den praktiserende læge har som driftsherre et endeligt ansvar, når lægen i samarbejde med egne ansatte sygeplejersker tilrettelægger arbejdet, så sygeplejerskerne kan udøve et selvstændigt virksomhedsområde. Men det er uhensigtsmæssigt, hvis den praktiserende læge med lovudkastet får et ansvar for sygeplejerskers virksomhed, når virksomheden udøves i en organisation, hvor den praktiserende læge ikke er driftsherre.

DSAM ønsker derfor, at det præciseres i lovforslaget, så det klart fremgår, hvornår ansvaret for sygeplejerskens virksomhed alene er sygeplejerskens og driftsherrens.

Grete Christensen forstår ikke nødvendigvis lægernes bekymringer for ansvaret. Hun er dog enig i, at der skal være en præcisering af ansvaret i den endelig lovtekst.

I Dansk Sygeplejeråds høringssvar skriver man, at der er behov for at tydeliggøre rammerne for hhv. driftsherreansvaret og den enkeltes ansvar. Og at det skal præciseres, at sundhedspersonerne har det individuelle ansvar for delegationen, når det er en beslutning, de selv træffer, mens driftsherren har ansvaret, når det er driftsherrens beslutning.

»Når vi sidder med ny autorisationslov, er det vigtigt at få gjort det tydeligt, at når man tildeler et forbeholdt virksomhedsområde, så hviler ansvaret i høj grad på den enkelte, der har fået det tildelte virksomhedsområde. Og så vil den kommunale driftsherre jo også få en rolle i forhold til sine egne ansatte sygeplejersker, men det er jeg sikker på, man godt kan håndtere i kommunerne,« siger hun.

Ingen grund til unødig kommunikation

I lovudkastet står der, at sygeplejersken skal orientere patientens egen eller behandlende læge om ordinationer og behandlinger, som vedkommende har foretaget. DSAM støtter ikke, at sygeplejersken har pligt til at informere egen læge om, hvad vedkommende har udført

»Mængden af henvendelser fra det kommunale sundhedsvæsen til den praktiserende læge er allerede i dag voldsomt stor og stigende. DSAM vurderer derfor, at sygeplejersken alene skal rette henvendelse til lægen, såfremt der er et nødvendigt behov for stillingtagen eller rådgivning fra lægen. Faren er ellers, at lovændringen i ganske betydelig grad vil forsinke den praktiserende læge i betjeningen af det kommunale sundhedsvæsen,« skriver DSAM i sit høringssvar.

Grete Christensen er enig i, at der ikke er grund til, at sygeplejersken kontakter egen læge. Hun mener, at kommunikation fint kan ske i form af dokumentation.

»Det giver ikke mening, at sygeplejersker skal lave en særlig henvendelse til en læge eller bruge tid på at at ringe og informere, for så har man efter min mening ikke forbeholdt virksomhedsområde, og de sparede timer er hurtigt brugt igen. Det handler nok om at forstå, hvad orienteringen består i, og om det kan klares med den dokumentation, sygeplejerskerne laver i fælles papirer,« siger Grete Christensen.

Uenighed om virksomhedsområderne

Både Lægeforeningen og Danske Bioanalytikere har forud for lovudkastet udtrykt bekymring for, at sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde.

Lægeforeningen vurderer f.eks., at en række af de ordinationer og behandlinger, som foreslås tildelt sygeplejersker som et selvstændigt virksomhedsområde, rejser problemer i forhold til patientsikkerheden.

Danske Bioanalytikere skriver i en pressemeddelelse, at lovforslaget er rystende i al sin faglige uvidenhed, når det kommer til udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.

»Vi er bekymrede over kvaliteten af blodprøvetagningen, og om det vil betyde, at der vil blive bestilt mange flere blodprøver, når sygeplejerskerne også selv skal ordinere dem. Mængden af blodprøver er jo i forvejen vokset eksplosivt,« siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere.

Hun har tidligere i et debatindlæg kaldt det ‘helt skævt’ at give sygeplejersker forbeholdt virksomhedsområde, som ligger uden for deres felt.

Generelt tror Grete Christensen dog ikke, at der er grund til at være bekymret for, om sygeplejerskerne har kompetencerne til de udvalgte virksomhedsområder.

»Vi tænker ikke, at vi nu skal til at være bioanalytikere, men der er situationer i kommunerne, hvor det er helt naturligt, at sygeplejersker i forbindelse med besøget hos en borger tager blodprøver. Selvfølgelig skal de håndtere opgaven på en forsvarlig måde og opbevare prøverne på en måde, så de har en høj kvalitet. Jeg tænker ikke, at der vil være så store problemer i det,« siger hun.

I de fleste tilfælde har sygeplejerskerne de rette kompetencer til virksomhedsområderne, men hvis en sygeplejerske føler sig usikker, vil de stadig tage kontakt til en læge.

»Det er ikke et spørgsmål om, at alle sygeplejersker skal kunne løse alle opgaver. Sygeplejersker vil være enormt optaget af at føle sig kompetente til at træffe beslutninger, og hvis de er i tvivl, kan de jo stadig kontakte en læge for sparring. Det er ikke sort-hvid, at fordi sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde, vil de aldrig ringe til en læge igen,« siger Grete Christensen.

Læs også:

Skal kommunale sygeplejersker have lov til selv at give borgere panodiler eller ej?