Lønstrukturkomiteen blev ikke et gennembrud for sygeplejerskernes ønske om mere i løn

Resultaterne af lønstrukturkomiteens to år lange arbejde med at granske lønningerne for Danmarks godt 850.00 offentligt ansatte blev ikke det store gennembrud for sygeplejerskernes muligheder for at få mere i løn, som de havde håbet.

Sygeplejersker har mange timer uden for normal arbejdstid, og derfor har vi også arbejdet hårdt for, at løn skal sammenlignes uden genetillæg

Grete Christensen, formand, DSR

Det stod klart, da formanden for komiteen Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tirsdag formiddag præsenterede resultaterne af komiteens arbejde.

For at vurdere lønnen for de enkelte faggrupper af offentligt ansatte har ekspertgruppen set på faktorer som ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau, og ud fra de præmisser vurderer komiteen, at sygeplejersker og jordemødre får den løn, de skal have, og at det snarere er en faggruppe som social- og sundhedsassistenter, som får for lidt i løn.

Torben M. Andersen understregede i forbindelse med præsentationen, at komiteens arbejde ikke skal ses som et partsindlæg, men som et oplæg, som arbejdsmarkedets parter kan arbejde videre med.

»Vi vil ikke vurdere, hvad der er en korrekt, rimelig eller retfærdig løn. Det skal ses som et oplæg til brug i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger,« sagde Torben M. Andersen bl.a.

Sygeplejerskernes lønninger er den direkte årsag til, at lønstrukturkomiteen blev nedsat i forbindelse med det lovindgreb, som afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet i august 2021.

For Dansk Sygeplejeråds (DSR) daværende og nuværende formand Grete Christensen var det den socialdemokratiske regerings løfte om at nedsætte en lønstrukturkomité, der skulle se på lønningerne i den offentlige sektor, som for Grete Christensen var et væsentligt argument for at få medlemmerne til at sige ja til en ny overenskomst.

Forventningen var den, at lønstrukturkomiteen ville konkludere, at sygeplejerskerne får alt for lidt i løn.

DSR: Genetillæg skal ikke tælles med

I dag fastholder DSR’s formand, at sygeplejersker tjener for lidt i forhold til ledelsesansvar, uddannelse og erfaring, og hun er på lige fod med FOA’s forbundsformand, Mona Strib, utilfreds med, at lønstrukturkomiteens rapport medregner genetillæg.

»Sygeplejersker har mange timer uden for normal arbejdstid, og derfor har vi også arbejdet hårdt for, at løn skal sammenlignes uden genetillæg,« siger hun i en kommentar til lønstrukturkomiteens resultater.

Generelt sammenligner rapporten fra komiteen løn inklusive genetillæg for de forskellige grupper af offentligt ansatte.

Men ifølge DSR er der også tabeller med i rapporten uden genetillæg. De tabeller bekræfter, at gennemsnitslønnen for en folkeskolelærer er mere end 5.000 kr. højere end gennemsnitslønnen for en sygeplejerske, når man ser bort fra sygeplejerskernes tillæg for at arbejde aften, nat og weekender.

Kamp om tre mia. kr.

En medvirkende årsag til, at lønstrukturkomiteens arbejde har været ventet med spænding, er, at det af regeringsgrundlaget fra sidste år fremgår, at der frem mod 2030 er afsat tre mia. kr. til at forbedre løn og arbejdsvilkår i det offentlige. Arbejdsgiverne og lønmodtagerne skal sammen med regeringen beslutte hvilke erhvervsgrupper i det offentlige, der skal have pengene.

Selv om lønstrukturkomiteens rapport ikke anerkender, at sygeplejerskerne har et lønefterslæb, vil højere løn som et redskab til rekruttering og fastholdelse fortsat være et vigtigt argument for at se på sygeplejerskernes lønninger.

Lønstrukturkomiteen har også set på rekrutteringsudfordringerne, og den konkluderer, at problemerne med at tiltrække sygeplejersker vil være lige så store i 2030, som de er i dag. Samtidig vurderer rapporten, at det bliver endnu sværere at tiltrække social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i 2030, sammenlignet med situationen i dag.