Politik

Lægeforeningen og LVS efter debat om tolkegebyr i Folketinget: Hvor er den sunde fornuft?

Skuffelsen var stor hos Camilla Rathcke (tv) og Susanne Axelsen (th) da beslutningsforslaget om at afskaffe tolkegebyret blev mødt af massiv modstand i sidste uge.

Efter at et overvældende flertal i Folketinget i sidste uge endnu engang fastslog, at de ikke har planer om at afskaffe tolkegebyret, vil Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber nu søge nye veje for at fjerne den omstridte ordning. »Jeg er ked af, at de ikke vil lytte til de faglige argumenter,« siger LVS-formand Susanne Axelsen.

Skuffelsen er til at tage og føle på hos Camilla Rathcke og Susanne Axelsen, formand for hhv. Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

Selvom deres forventninger ikke var høje, er ærgrelsen alligevel stor over, at et beslutningsforslag om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet i sidste uge blev mødt med massiv modstand fra regeringspartierne, der stadig ønsker at bevare gebyret.

»Jeg er utrolig ærgerlig og trist. Først og fremmest på patienternes vegne, som kommer i klemme i et system, der fortsat drejer sig om alt andet end sundhed,« siger Camilla Rathcke og bakkes op af LVS-formanden:

»Jeg er ked af, at de ikke vil lytte til de faglige argumenter, og jeg var da sikker på, at de ikke ville træffe sådan en for patienterne dum beslutning,« siger Susanne Axelsen.

Faglige argumenter om tolkegebyrets negative sundhedsmæssige, økonomiske, bureaukratiske og etiske konsekvenser blev entydigt afvist under debatten i Folketingssalen.

I stedet fastholdt regeringen med opbakning fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, at tolkegebyret er nødvendigt for at styrke integrationen. Beslutningsforslaget var fremsat af Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre.

»Vinder over alt sund fornuft«

Under debatten i Folketinget gentog størstedelen af partierne med sundhedsminister Sophie Løhde (V) i spidsen, at tolkegebyret, som blev vedtaget i 2018, udelukkende er indført som en del af integrationspolitikken.

Samtidig erklærede Moderaterne, der tidligere gennem sundhedsordfører Monika Rubin har betegnet tolkegebyret som ’unødvendig dyr symbolpolitik’, at de nu ville støtte regeringens linje og opgive deres egen politik på området.

Susanne Axelsen ser det som et klokkeklart eksempel på, hvordan politik kan overtrumfe sund fornuft, mens Camilla Rathcke deler sin frustration over, at patienternes interesser undermineres i debatten.

»Jeg er ærgerlig over, at debatten bliver så afsporet, at der drøftes integration og sprog og alt mulig andet frem for patienternes ve og vel,« siger hun og uddyber:

Jeg ved ikke, hvilke erfaringer Maria Durhuus har som sygeplejerske, men jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er sygeplejersker, der skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for en tolk
Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

»Man glemmer ofte, at en del af de her borgere ikke har haft forudsætningerne for at lære vores sprog på en ordentlig måde, så de kan forklare sig med begreber om deres egen krop. Og det bliver de så straffet for med tolkegebyret,« siger lægeformanden.

Uenige med socialdemokrat

Ud over det manglende fokus på patienternes helbred påpegede Socialdemokratiets sundhedsordfører, Maria Durhuus, som selv er uddannet sygeplejerske, at hun ikke kunne genkende argumenterne om, at læger og andet sundhedspersonale føler sig presset af at skulle håndtere gebyret.

»Jeg mener, at der er et dygtigt fagpersonale, der godt kan navigere i det,« sagde hun.

Den udtalelse ryster både Camilla Rathcke og Susanne Axelsen på hovedet over.

»Jeg har svært ved at forstå, hvordan man med indsigt i patienternes virkelighed i både almen praksis og på hospitalerne kan komme med en sådan bemærkning og tænke, at den står til troende,« siger Susanne Axelsen.

Hun får opbakning fra Camilla Rathcke, der beskriver tolkegebyret som et bøvlet system.

Ifølge Camilla Rathcke står lægerne ofte over for udfordringer, når de skal søge om dispensation for patienter, der kan undtages fra gebyret, da de ofte mangler den nødvendige faglige baggrund til at vurdere patientens evne til at lære dansk.

»Jeg ved ikke, hvilke erfaringer Maria Durhuus har som sygeplejerske, men jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er sygeplejersker, der skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for en tolk,« siger hun.

Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), er også kritisk over for ordførerens udtalelse, som ifølge ham ikke afspejler det reelle problem med gebyret.

»Det er jo patienterne, der ikke kan navigere i det, og som dermed kommer til kort. Det går jo ud over dem,« siger han og understreger, at han stadig håber, at fornuften vil sejre.

»På et eller andet tidspunkt må de saglige argumenter vinde. Jeg kan ikke forestille mig andet,« siger han.

Må finde nye veje

Det er knap seks år siden, at tolkegebyret blev indført i sundhedsvæsenet.

Siden da har blandt andre Lægeforeningen, LVS, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, praktiserende læger, Yngre Læger og flere indvandrermedicinske klinikker på sygehusene gentagne gange advaret om tolkegebyrets negative sundhedsmæssige konsekvenser.

De mener, at tolkegebyret er ødelæggende for læge-patientrelationen, truer patientsikkerheden, fører til dårligere udrednings- og behandlingsforløb og øger uligheden i sundhed.

Desuden har Lægeforeningen igennem årene også gjort politikerne opmærksomme på, at tolkegebyret medfører bureaukrati og administrative byrder.

»Grundlæggende er tolkegebyret en regel, som gør, at samfundet spilder en masse læge-tid. Vel at mærke tid, som læger kunne have brugt på patienterne, hvis ikke bureaukratiet var en bremse,« siger Camilla Rathcke.

En underskudsforretning

Begge organisationer har over flere omgange uden held forsøgt sig med forskellige argumenter over for politikerne på Christiansborg, og derfor erkender Camilla Rathcke og Susanne Axelsen, at der skal nye argumenter på bordet.

»Hvis politikerne ikke kan forstå de menneskelige argumenter, så håber jeg da virkelig, at de kan forstå de økonomiske,« siger Camilla Rathcke.

Ifølge tal fra Danske Regioner, der administrerer tolkegebyrordningen, kostede den regionerne cirka 25,2 mio. kr. alene i administrationsudgifter fra 2018 til 2022.

Samtidig lå indtægterne fra opkrævede gebyrer i den lidt længere periode fra 2018 til marts 2023 på 18,3 mio. kr. Altså et samlet underskud for skatteborgerne på knap syv mio. kr.

Disse tal blev også præsenteret for politikerne under debatten i sidste uge, hvilket blandt andet fangede De Konservatives opmærksomhed.

Det fik sundhedsordfører Per Larsen til flere gange at stille spørgsmål ved, om det var rimeligt at opretholde gebyret set i lyset af de økonomiske tab.

Fortsætter kampen

Selvom en afskaffelse af tolkegebyret fortsat virker fjernt, giver hverken Lægeforeningen eller LVS op i deres bestræbelser på at få ordningen fjernet.

»Vi vil helt sikkert blive ved med at kæmpe for at få tolkegebyret afskaffet, fordi det først og fremmest giver ulighed i sundhed, og det er der vel heller ikke nogen politikere, der er interesseret i,« siger Susanne Axelsen.

I Lægeforeningen har Camilla Rathcke heller ikke opgivet kampen:

»Vi vil selvfølgelig fortsætte ad argumenternes vej og blive ved med at have fokus på at få tolkegebyret afskaffet. Det er en administrativ byrde, skaber ulighed i sundhed og er til fare for patienternes sundhed, men hvordan vi så bringer argumenterne i spil, må vi tage bestik af.«