Lægeforeningen har mistet tilliden til STPS’ tilsynsmetoder

Retorikken er ikke til at tage fejl af.

Ligesom Lægeforeningen gjorde det i oktober, har den i sidste uge atter sendt et åbent brev stilet til sundhedsministeren. I emnefeltet handler igen om Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).

Folk føler sig inkriminerende på en meget vidtgående måde, fordi de har svært ved at få en ordentlig dialog med styrelsen om, hvad der er op og ned i sagerne

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

I brevet opfordrer Lægeforeningen sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at nedsætte en hurtigt arbejdende taskforce, der skal give Styrelsen for Patientsikkerhed et grundigt eftersyn.

Udgangspunktet er den omfattende rapport ‘Evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn’, der udkom i september 2022. Rapporten evaluerer den omlægning af STPS’ sundhedsfaglige tilsyn, der blev indført i 2016, hvor man gik fra et frekvensbaseret tilsyn til et risikobaseret tilsyn.

Af de 125 sider er en stor bid sat af til en spørgeundersøgelse med 160 af læger, som selv har været under tilsyn fra styrelsen. Deres oplevelser er langtfra skønlæsning.

Resultaterne viser bl.a., at STPS ifølge to tredjedele af de adspurgte ikke forstår de personlige konsekvenser, der er på spil for den enkelte læge i løbet af en tilsynssag.

»Resultaterne understreger desværre, at vi har en tilsynsmyndighed, som går meget hårdt til værks,« siger Camilla Rathcke i et interview med Dagens Medicin.

Patientsikkerhed og retsfølelse

Rammen for interviewet er, hvordan vi som samfund ifølge Lægeforeningens skal balancere hensynet til lægers følelser af retssikkerhed sat over for behovet for øget patientsikkerhed.

Den politiske beslutning om at omlægge tilsynene, der i folkemunde blev døbt ‘strammerpakken’, havde til formål at øge patientsikkerheden ved at give STPS flere værktøjer til at finde og sanktionere brodne kar i lægestanden.

Ifølge lægerne har strammerpakken dog haft den stik modsatte effekt, da den har undermineret retsfølelsen og ifølge Lægeforeningen bl.a. har ført til dobbeltjournalisering og defensiv medicin.

Med evalueringen, der blev offentliggjort i starten af oktober blot én time før udskrivelsen af folketingsvalget, har offentligheden fået en opsigtsvækkende indsigt i lægernes erfaringer med at være under tilsyn.

Hvad er strammerpakken?

Den såkaldte strammerpakke var en omlægning af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Omlægningen, der fandt sted i 2016, betød, at STPS gik fra et såkaldt frekvensbaseret tilsyn til et risikobaseret tilsyn, og samtidig fik styrelsen flere sanktionsmuligheder.

Formålet var give STPS mulighed for hurtigere og bedre at gribe ind i tilfælde med fare for patientsikkerheden.

I praksis betød det, at STPS blev mere opsøgende på visse risikofyldte områder, ligesom tærsklen for, hvornår STPS f.eks. kan fratage en autorisation, faldt.

Læs evalueringen her.

Evalueringen viser bl.a., at to tredjedele af de 160 sanktionerede læger ikke mener, at deres tilsynssag blev behandlet objektivt, retfærdigt og transparent. Mere opsigtsvækkende svarer over halvdelen af lægerne, at de end ikke forstod noget så fundamentalt som STPS’ forklaring af årsagen til, at de blev underlagt tilsynet.

»Skulle man sammenligne det her med vores retssystem, har du et retssystem, hvor dem, der er under anklage, har svært ved at finde ud af, hvorfor de er anklaget. Et system, hvor man er bange for at blive dømt for noget, man ikke havde gjort,« siger Camilla Rathcke.

Inkriminerende metoder

At det er en sag, der ligger Lægeforeningens formand på sinde, er tydelig. Camilla Rathcke kan uden problemer recitere hele afsnit fra den del af rapporten, der omhandler spørgeundersøgelsen, selvom hun står i et S-tog med Dagens Medicin i røret uden evalueringen i hånden.

Hun fortæller eksempelvis, at mange af lægerne, der har været under tilsyn, er bekymret for, om deres sag bliver tilstrækkeligt belyst, og at lægerne heller ikke kan gennemskue, hvordan STPS regner sig frem til styrelsens afgørelser.

F.eks. nævner Camilla Rathcke, at mange læger ikke føler sig tilstrækkelig oplyst om faktuelle omstændigheder som for eksempel, hvornår en eventuel indberetning blev indgivet, eller hvornår det bliver lægens tur til at byde ind med sin vinkel på historien.

Der er med andre ord tale om uklarheder, som ifølge formanden sætter store spørgsmålstegn ved kommunikationen mellem STPS og den konkrete læge.

Sammenlagt tegner det et dybt problematisk billede af styrelsens arbejdsmetoder, mener hun. De skal nemlig ses i lyset af, at omlægningen har betydet, at tærsklen for f.eks. at inddrage lægens autorisation er blevet lavere.

For praksislæger kan en sådan inddragelse betyde, at lægens levebrød fra den ene dag til den anden helt forsvinder, hvis ikke en vikar kan drive praksissen, mens sagen står på.

»Folk føler sig inkriminerende på en meget vidtgående måde, fordi de har svært ved at få en ordentlig dialog med styrelsen om, hvad der er op og ned i sagerne. Og det er jo selvfølgelig beklageligt, særligt hvis der ikke er hold i sagen,« siger hun.

Nærgående spørgsmål

Hvor stor en del af lægernes oplevelser med at være under tilsyn bunder i det uundgåelige ubehag alene forbundet med det at være under anklage?

»Jamen, der er jo ingen tvivl om, at alle, der er under anklage eller er tilknyttet en indberetning, føler sig dårligt til mode, mistænkeliggjort og er triste over det. Det kan også være okay, at man gå indgribende til værks, men så skal processen være hurtig, tilstrækkelig oplyst og kommunikeret korrekt,« siger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen retter også en del af sin kritik mod STPS’ metoder, når de skal belyse sagerne. For eksempel skriver Lægeforeningen, at STPS i forbindelse med tilsyn efterspørger urinprøver og stiller spørgsmål til private personforhold, eventuelt misbrug og psykiske udfordringer.

Omvendt argumenterer Styrelsen for Patientsikkerhed for, at faglige problemer i nogle sager kan vise sig at dække over andre problemstillinger. Og derfor er det ifølge STPS nødvendigt at afdække, hvorvidt der er andre underliggende forhold, der ligger til grund for en individuel tilsynssag. Det kunne eksempelvis være et underliggende misbrug eller sygdom i en faglighedssag.

Vil det være forsvarligt, hvis STPS ikke undersøger de private personforhold, når tidligere sager har vist en mulighed sammenhæng mellem dette og faglighed?

»Det er klart, at hvis der er indberettet en sag om f.eks. misbrug, er man jo også nødt til at gå ned ad den vej. Men denne evaluering har afdækket, at lægerne har en oplevelse af, at der stilles denne type spørgsmål, selvom sagen ikke har noget som helst med det at gøre,« siger hun.

En direkte sammenhæng

I det åbne brev til Sophie Løhde anfører Camilla Rathcke desuden, at STPS’ fremgangsmåder i klage- og tilsynssagerne har fået konsekvenser for lægerne i det daglige. Bl.a. nævner hun, at bare frygten for det at få en sag hos STPS kan resultere i defensiv medicin og ekstra journalisering.

»Enhver, der modtager en henvendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sin e-Boks, bliver stærkt påvirket af mødet med et brev, der angiver, at man ‘mistænkes for at være til fare for sine patienter’,« skriver Camilla Rathcke i brevet.

I maj undersøgte Lægeforeningen bekymringen for at få patientklager blandt 2.500 af sine medlemmer. Resultaterne viste, at 4 ud af 10 læger frygter for konsekvenserne for deres beslutningskompetencer, hvis de får en sag på halsen.

Undersøgelsen viste også, at bekymringer for at få klager fører til unødvendige prøver og undersøgelser for netop at undgå klager fra patienter.

»Der er en direkte sammenhæng mellem, om læger ordinerer for mange prøver eller behandler for meget, og så graden af frygt for at få en tilsynssag,« siger hun.

39-årige Sophie Løhde blev udnævnt som indenrigs- og sundhedsminister kort inden juleferien. Som noget af det første har hun rettet sin opmærksomhed mod hospitalernes ventelister og regeringens bebudede akutplan.Foto: Venstre

Kan ikke arbejde med det selv

Camilla Rathcke slutter brevet med en opfordring til sundhedsministeren om at nedsætte en taskforce, der i samarbejde med klinikere skal gennemgå STPS’ processer inden sommerferien.

Taskforcen skal ifølge Lægeforeningens formand bl.a. arbejde for at optimere kommunikationen mellem STPS og læger under tilsyn, ligesom tilsynet skal være mere lyttende og mindre truende. Desuden ønskes et mere transparent tilsyn, og et tilsyn, der drager mere læring af tilsynssagerne, så fejl ikke gentager sig.

Camilla Rathcke håber, at brevet til Sophie Løhde kan overbevise ministeren om, at STPS ikke selv kan arbejde videre med at implementere evalueringens konklusioner.

»Vi har jo haft dialog med STPS siden omlægningen i 2016 om den her måde at lave tilsyn på, og det har ikke båret frugt,« siger Camilla Rathcke.

»Vi ser derfor gerne, at vi får den her taskforce, som kan se på, hvordan vi får skabt et stærkt forbedret tilsyn til gavn for patienterne, så der også skabes tillid hos sundhedspersoner og ikke overbehandles i frygt for at få en sag på nakken.«

Stærk utilfredshed med STPS blandt læger

Rapporten ‘Evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn’ blev offentliggjort i begyndelsen af oktober 2022. Evalueringen er udarbejdet af Boston Consulting Group i samarbejde med Muusmann og selvstændig konsulent, Lars Juhl Petersen. Her er nogle af de vigtigste konklusioner:

Over halvdelen af lægerne oplever tilgængelighed (54 pct.) og kommunikation (64 pct.) fra Styrelsen for Patientsikkerhed som dårlig

52 pct. af de læger, der er underlagt tilsyn, forstår ikke Styrelsen for Patientsikkerheds forklaring på årsagen til tilsynet

To tredjedele oplever, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke forstår de personlige konsekvenser, der er på spil i løbet af en tilsynssag

To tredjedele oplever ikke, at deres tilsynssag blev behandlet objektivt, retfærdigt og transparent

To tredjedele af lægerne underlagt tilsyn oplever ikke at være ordentligt oplyst om deres tilsynssag