KL-direktør: Centralisering af data betyder ikke nødvendigvis, at tingene bliver nemmere

Bedre digitalisering giver et bedre sundhedsvæsen.

Sådan er der nok mange, der tænker, og som derfor formentlig blev glade for at se at ‘Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data’ var en af sundhedsstrukturkommissionens seks anbefalinger. Og det er måske også rigtigt, men det er på ingen måde en let opgave.

»Det her bliver ikke et slag med en tryllestav, og så er alting løst. Der er en afvejning af en række hensyn, som kommissionen også meget rigtigt gør opmærksom på i sin rapport.«

Sådan lyder det fra Troels Andersen, leder af konsulenthuset PA Consultings sundhedsteam, om den tværgående anbefaling, som sundhedstrukturkommissionen har foreslået. Det internationale konsulentfirma har været med til at give input til sundhedsstrukturkommissionen undervejs i forhold til organisering og styring af arbejdet med digitale løsninger og data i det danske sundhedsvæsen.

Den tværgående anbefaling er én ud af seks, som sundhedsstrukturkommissionen anbefaler, at der bør tages fat på, uanset hvilken model eller måde politikerne vælger at organisere sundhedsvæsenet efter fremadrettet.

»Data og digitalisering er blevet så vigtig en del af den sundhedsfaglige innovation, af udviklingen af nye behandlinger og nye måder at diagnosticere på, at man ikke kan blive ved med at sidde i hver sin silo. Man bliver nødt til at være tæt på hinanden. Derfor skal der tages fat på det her,« siger Troels Andersen med reference til, at de forskellige sundhedssektorer i dag ikke altid taler lige gnidningsfrit sammen på det digitale område.

Godt med digitalt

I forlængelse af sundhedsstrukturkommissionens arbejde foreslår kommissionen politikerne, at der skal udarbejdes én styrende og forpligtende digital strategi, som skal dække hele sundhedsvæsenet.

Det er vigtigt, at man finder ud af, hvor vi har behov for, at noget skal gå på tværs, og at data skal kunne deles mellem forskellige parter i sundhedsvæsenet, og hvor det ikke er vigtigt

Christian Harsløf, direktør, KL

Derfor skal der etableres en national planlægningskompetence, så det bindende kan fastsættes, hvilke digitale løsninger der udvikles og udbredes nationalt, og hvilke løsninger der kan udvikles lokalt.

Endelig bør der etableres en fælles service- og leveranceorganisation ved navn ‘Digital Sundhed Danmark’, som skal have ansvaret for fælles digitale løsninger rettet mod borgerne, og for en fælles digital sundhedsstruktur på tværs af sundhedsvæsenet, lyder det fra sundhedsstrukturkommissionen.

De foreslåede tiltag får det til at lyde som om, at der er meget lidt styr på det digitale i det danske sundhedsvæsen. Men egentlig er det danske sundhedsvæsen rigtigt godt med digitalt, understreger Troels Andersen.

Der er i dag to patientjournalsystemer, ét i øst og ét i vest, og når det gælder omsorgsjournalsystemer i kommunerne, er de også de facto næsten nede på to. I forhold til lægepraksissystemer er der i dag seks systemer gående mod fire. Og når det gælder de store laboratorieinformationssystemer og billeddiagnostiske systemer, så er der også relativt få tilbage.

For der er sket en stor konsolidering på it-fronten i sundhedsvæsenet, fortæller Christian Harsløf, direktør i KL med ansvar for sundhed, ældreområdet, socialpolitik samt digitalisering og teknologi.

»Tilbage ved kommunalreformen i 2007 etablerede vi it-indkøbsfællesskabet KOMBIT i kommunerne, som betyder, at selvom kommunerne hver for sig indkøber sundheds- og omsorgssystemer, så står de på en fælles infrastruktur. Det er regionerne jo ikke en del af, men der har man siden omkring 2010 arbejdet med nationale løsninger, så der nu for eksempel er et fælles medicinkort, udveksling af sundhedsdata på sundhed.dk og fælles projekter omkring telemedicin,« siger Christian Harsløf.

Lokal handlefrihed

Udfordringen i dag er dog, at tingene er for fragmenterede i forskellige organisationer, styregrupper og bestyrelser. Og det har konsekvenser.

»Det betyder, at hastigheden i det her er for langsom, og at ingen for alvor har en eksekveringskraft, fordi den er fordelt ud på mange enheder. Derfor er der behov for noget mere tværgående på tværs af sektorovergangene, så vi får noget, der er gensidigt forpligtende. På samme måde, som vi har i kommunerne med KOMBIT. Der er klart musik i at få det for det samlede sundhedsområde også,« mener Christian Harsløf.

Han peger dog også på, at den slags er meget svært i praksis, fordi der er truffet mange beslutninger rundt omkring i sundhedsvæsenet, hvor man ikke har taget hensyn til andet end sit eget driftsområde.

Derfor mener han, at det er nødvendigt, at man hurtigt finder ud af, hvor stor den nye organisering skal se ud.

»Jeg tror, at det er vigtigt, at man finder ud af, hvor vi har behov for, at noget skal gå på tværs, og at data skal kunne deles mellem forskellige parter i sundhedsvæsenet, og hvor det ikke er vigtigt. Et eksempel kunne være et bookingsystem på et ambulatorium. Det skal vi ikke centralisere, men lade det være op til de enkelte, der kender behovene lokalt. Der er nødt til at være noget lokal handlefrihed også,« siger Christian Harsløf.

Også fordi det ellers vil tage for evigt at få alt konsolideret.

»Centralisering kan give nogle fordele. Men det betyder ikke nødvendigvis, at tingene går stærkere eller bliver bedre og nemmere. For det bliver nogle meget store projekter lige pludselig. Samtidig er det god latin, når man udvikler it, at gøre det i meget tæt samspil med dem, der skal bruge systemerne. Og det mister man muligheden for at gøre, hvis man centraliserer for meget. Så ender det med, at man får udviklet noget, som ingen af dem, der skal bruge det, har noget særligt ejerskab til, og det er ikke hensigtsmæssigt,« påpeger Christian Harsløf.

En implementeringsrejse

I PA Consulting er Troels Andersen enig i, at det er vigtigt med en balance mellem centralisering og decentralisering, når det kommer til udviklingen af digitalisering og data.

Kommissionen skriver jo selv helt rigtigt, at det er en meget stor mundfuld implementeringsmæssigt og reorganiseringsmæssigt at tage fat på en digitaliseringsstrategi, der binder sundhedssektorerne bedre sammen

Troels Andersen, leder, PA Consultings sundhedsteam

»Når kommissionen foreslår en sammenhængende organisation, så skal det ske med et klart blik for, at centralisering ikke må blive i modsætning til lokal forankring. Kommissionen siger selv, at det er et spørgsmål om afvejninger. En afvejning mellem at skabe nogle klare centrale strukturer for at kunne sætte en retning og så skabe de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne understøtte det nære,« siger Troels Andersen.

Men, påpeger han, også en afvejning i forhold til, hvordan vi på den ene side får inddraget lokale sundhedsfaglige kompetencer i innovation med digitale værktøjer op mod en central styring, så der ikke sidder en masse folk og opfinder den samme dybe tallerken.

»Man skal opbygge store nok enheder til, at man har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at løfte opgaverne professionelt. Samtidig skal man tæt på dem, der er indholdsmæssigt ansvarlige for opgaveløsningen og i dialog med dem om deres behov. Man kan ikke lade tusind blomster blomstre, men skal heller ikke kvæle decentral innovation. Det er noget, som man arbejder med over hele verden, og det er meget svært,« siger Troels Andersen.

Så en ny sammenhængende organisation på det digitale område kommer til at tage tid.

»Kommissionen skriver jo selv helt rigtigt, at det er en meget stor mundfuld implementeringsmæssigt og reorganiseringsmæssigt at tage fat på en digitaliseringsstrategi, der binder sundhedssektorerne bedre sammen,« siger Troels Andersen.

Og derfor skal det tages skridtvis.

»Det er også afspejlet i rapporten, at hvis man går i gang med det her, så må man også forvente, at det koster kræfter. Kræfter, som går fra andre initiativer. Kommissionen skriver også ret nuanceret, at det her ikke er noget, man bare lige gør, og så er alle problemer løst. Der udestår en implementeringsrejse, før vi er der, hvor de anbefaler, vi skal hen. Det er ikke en triviel opgave, som man bare lige fikser for så at gå videre med andet arbejde i sundhedsvæsenet,« siger Troels Andersen.

Plan og mål

Han forudser, at det vil tage flere år, før en digital transformation af sundhedsvæsenet er på plads. Om nogensinde.

»Hvis man ser på det arbejde, som regionerne har foretaget siden den seneste strukturreform i 2007, har det jo handlet om at konsolidere deres digitalisering og begynde at arbejde mere sammen for at professionalisere og få styr på deres systemporteføljer. Og det arbejder de fortsat på.«

For der er hele tiden forbedringsmuligheder, og der opstår hele tiden nye løsninger, der kan tages i brug.

»Det er jo et kontinuerligt arbejde, så man skal nok mere se det som en retning, man sætter, end som en transformation, der er tilendebragt i 2030. Men det vil være godt med en plan og nogle mål,« siger Troels Andersen.

Christian Harsløf er enig.

»Vi kan jo ikke se 15 år ind i fremtiden, men det er godt at have et pejlemærke for, hvor vi skal hen, og så lave en trinvis strategi. Hvor man selvfølgelig kan kalibrere undervejs, for vi bliver jo hele tiden klogere.«