Hun har kun været minister i kort tid, men Mette Kierkgaard vil gøre det, ingen andre er lykkedes med

Som medarbejder – og selvom man er i tæt dialog med borgerne – orienterer man sig meget mod de regler og standarder, vi har, og det er den bevægelse, vi vil væk fra

Mette Kierkgaard, ældreminister, Moderaterne

»Det er sandet til.«

Hun siger det flere gange, mens hun beskriver den offentlige sektor, som den ser ud i dag.

Inden hun blev valgt ind for Moderaterne og dernæst overraskende for de fleste blev udnævnt til ældreminister, havde 51-årige Mette Kierkgaard tilbragt årevis som ansat i både kommuner og styrelser.

Derfor kender hun alt til det bureaukrati, som på lange stræk kendetegner velfærdsstaten i dag, for hun stødte selv på det dagligt. Nu har hun meldt sig ind i flokken af politikere, der i årtier har forsøgt at gøre op med det støvede system.

Der var dengang, for fem år siden, hvor VLAK-regeringen mente, at man kunne frigøre 2.000 årsværk i ældreplejen ved at fjerne unødvendige regler og forenkle andre.

Der var dengang kvalitetsreformen blev præsenteret i 2006, hvor regeringen med Anders Fogh Rasmussen (V) i front mente, at der var risiko for, at mål- og resultatstyring kunne ende med at skabe mere bureaukrati på bekostning af borgerne.

Der var dengang statsminister Poul Schluter (K) meldte krig mod papirstakkene og sammen med sin regering præsenterede moderniseringsprogrammet, der var et af flere forsøg på at slanke den offentlige administration.

Og så var der alle de andre gange. Mange har forsøgt, men ingen er endnu lykkedes med at gøre op med bureaukratiet. I stedet har vi – med kun få undtagelser – fået flere og flere regler og krav.

Derfor synes det fair at spørge Mette Kierkgaard, hvorfor lige præcis hun og den regering, hun repræsenterer, mener, at de kan lykkes.

Svaret på det spørgsmål vender vi tilbage til.

Mette Kierkgaard tiltrådte som ældreminister efter blot halvanden måned i Folketinget. Nu er der gået knap fem, og som minister har hun vidt og bredt fortalt om frisættelse af ældresektoren, den største vi hidtil har set. Men hvad mener hun egentlig med det? Hvor starter vi, og hvor skal vi slutte?

Kommunal Sundhed har taget en snak med ældreminister Mette Kierkgaard.

Loyal overfor sin rolle

Har man talt med embedsmænd før, er det ingen overraskelse, at Mette Kierkgaard selv har været en i det meste af sit arbejdsliv.

Blå bog

Mette Kierkgaard

– Ældreminister i SVM-regeringen siden 15. december 2022.

– Valgt ind i Folketinget for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds 1. november 2022.

– Familiechef, Viborg Kommune, fra 2020 til 2022.– Leder af SSP & Forebyggelse og dernæst myndighedschef i Esbjerg Kommune fra 2018 til 2020. Var også myndighedschef i kommunen fra 2012 til 2015. – Har tidligere bl.a. arbejdet i Socialstyrelsen og som adjunkt på Aalborg Universitet. – Master i offentlig ledelse ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. – Ph.d. i politisk sociologi ved Aalborg Universitet. – Privat: Er gift og har to børn.– Født i 1972 i Ribe.

Kilde: Folketinget

I flæng bruger hun ord som serviceloven, BUM-modellen, kvalitetssikring og styringskæder. Hun er tydeligvis på hjemmebane, og det er kommet hende til gode i sin nye stilling.

»Jeg kan allerede mærke det,« siger hun.

Som minister er det bestemt en fordel at have indsigt i, hvordan et kompliceret økosystem som en kommune fungerer, ligesom det er en fordel at vide, hvordan lovgivning implementeres i den virkelige verden, og hvordan den påvirker medarbejderne og borgerne.

Mette Kierkgaard har lært det hele gennem sin tid som medarbejder, leder og chef i Viborg og Esbjerg kommuner.

»Egentlig har jeg altid været meget loyal over for den rolle, jeg har været i. Derfor har jeg på egen krop oplevet, hvad der sker, når man vender sig mere mod systemet end mod borgeren,« siger hun.

Skal orientere sig mere mod borgerne

Inden Mette Kierkgaard rykkede til politik, havde hun selv arbejdet med innovation i det offentlige. Hun har blandt andet arbejdet med tværfaglige teams i et boligområde, og som chef annullerede hun tre ledelseslag, så flere beslutninger lå hos den enkelte medarbejder, fortæller hun:

»Når medarbejderne selv tager beslutningerne, bliver den faglige kreativitet sat fri. De får frigivet deres faglighed.«

Ministeren fastslår, at det danske velfærdssamfund på mange måder fungerer, og at alle de regler og standarder, der har hobet sig op over årene, er sat i værk for at komme borgerne til gode – ikke for at genere dem. Ligesom at embedsmænd som hende selv, arbejder for borgerne.

Men … man kan blive opslugt af systemet, hvis ikke man passer på, mener hun, og det er her frisættelsen spiller ind.

Når Mette Kierkgaard taler om frisættelse, taler hun blandt andet om at give beslutningskompetencen ud til medarbejderne. Om at fjerne unødvendige administrative lag og om at skabe mere tid og rum i mødet med borgerne.

»Som medarbejder – og selvom man er i tæt dialog med borgerne – orienterer man sig meget mod de regler og standarder, vi har, og det er den bevægelse, vi vil væk fra,« siger hun:

»Vi skal have tillid til medarbejderne i større grad, de skal have mere medbestemmelse, og de skal i højere grad skabe relationer, og møde borgerne, hvor de er.«

Har studeret bagtæppet

Siden Mette Kierkgaard tiltrådte som minister, har hun brugt meget af sin tid på at granske bagtæppet:

Hvad er det for en ældresektor, hun har overtaget fra sine forgængere? For mens vi venter på, at regeringen præsenterer en ældrelov, skal hun fastlægge, hvad loven skal være ‘en reaktion på’, som hun siger.

Som alle efterhånden ved, står sundhedssektoren overfor flere udfordringer i de kommende mange år. De er på ingen måde nye.

»Min forgænger lavede sidste år forberedende arbejde, der har tematiseret nogle af de steder, hvor der er knaster, som vi skal have kigget på,« siger ministeren og fastslår:

»Her er tale om en systemkrise.«

Frem mod 2050 vil der være 300.000 flere danskere over 80 år, end vi er i dag. Fordi levealderen stiger, vil flere også opleve sygdom og gerne flere af dem og have behov for pleje.

Samtidig bliver vi rigere, har bedre pensionsordninger og et større forbrug. Mette Kierkgaard frygter, at det vil betyde, at flere og flere selv vil betale for private ordninger, hvilket – hvis vi ikke passer på – kan betyde, at vi mister fokus på kvaliteten i de offentlige ydelser.

I så fald kan det betyde, at samfundet inddeles i et A- og B-hold. Dem, der har penge, vil få god pleje, mens dem, der ikke har, ‘må nøjes’ med hjælp fra det offentlige.

Derfor er det nu, måske mere end nogensinde før, yderst presserende, at vi forbedrer og vedligeholder de offentlige ydelser, som vi tilbyder ældre borgere, mener ministeren.

Og så er der den sidste udfordring: Alt for få vil arbejde i sektoren, og i løbet af de kommende 7 år, vil vi komme til at mangle op mod 17.000 social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere i Danmark.

Kreative løsninger

Rekrutteringskrisen har fyldt i mange år, og fra flere kanter forsøger man at gøre uddannelsen og arbejdet mere attraktiv. Men lige lidt synes det at have hjulpet.

Hos Ældre Sagen er formand Bjarne Hastrup kommet med et par forslag til løsninger.

Man kunne for eksempel lave en særlig ordning, så au pairer i Danmark kunne få lov til at blive, hvis de altså ville arbejde i sektoren efter endt ophold.

Eller man kunne oprette uddannelser til social- og sundhedsassistenter i udlandet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til den danske ældrepleje.

Mette Kierkgaard griner lidt ved tanken, men hylder formandens kreativitet og fastslår, at ideer er kærkomne. Men det er nu ikke umiddelbart den vej, regeringen har tænkt sig at gå.

»Men vi skal følge de ting, vi sætter i værk, nøje, for ellers må vi jo gøre noget andet. Her i min første tid som minister har jeg forsøgt at få et overblik over, hvilke rekrutterings- og fastholdelsestiltag vi har haft tidligere fra både fra statslig side og kommunal side, og det er faktisk et meget tykt notat. Det er bare for at sige, at det er virkelig en udfordring det her,« siger hun.

Kan man tale frisættelse uden medarbejdere?

Mette Kierkgaard og regeringen har i sinde at gå systematisk til værks, og det er et arbejde, der går på tværs af ministerier. Hun mener desuden, at frisættelse er en del af løsningen på rekrutteringsproblemet.

Hønen eller ægget? Kan man godt tale om frisættelse af ældresektoren, når en afgørende grundsten som arbejdskraften ikke er på plads?

»Jeg tror, at du har ret i, at en væsentlig forudsætning for at lykkes med frisættelsen – dvs. frisættelse af borgeren, frisættelse af medarbejderen, frisættelse af det lokale ansvar – er, at vi har medarbejdere, der trives i opgaven,« siger hun.

Mette Kierkgaard henviser til, at der i regeringsgrundlaget er forskellige greb, der peger ind i en løsning på rekrutteringsudfordringen. Det drejer sig blandt andet om Robusthedkommissionen, som sidst på sommeren skal komme med anbefalinger til, hvordan man sikrer mere personale. Derudover er der blandt andet sat tre milliarder kroner af til bedre løn og vilkår for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter frem mod 2030.

»Men jeg tror også, at der er noget positiv synergi mellem frisættelsen og arbejdskraftudfordringen,« siger hun og henviser til, at hun har været en tur i Holland, hvor den famøse Buurtzorg-model i høj grad er lykkedes med at frisætte ældreplejen.

»Frisættelse rimer i høj grad på arbejdsglæde, rekruttering og fastholdelse,« siger ministeren.

Så du mener, at det er muligt at implementere frisættelse i praksis, selv når vi står i en rekrutteringskrise?

»Jeg tror, at det går hånd i hånd, og så vil regeringens tiltag forhåbentlig også skabe noget arbejdskraft.«

Vil ikke dumpe lovgivning i hovedet på folk

Mandag i sidste uge præsenterede regeringen så den nye, længe ventede finanslov for i år. I det 13 sider lange dokument, er der kun ét punkt, som vedrører ældreplejen.

Der står skrevet, at 42 millioner kroner sættes af til at oprette et videnscenter, der skal undersøge, hvordan man kan holde ældre danskere på arbejdsmarkedet i længere tid.

Hvordan taler et alt andet lige mindre beløb til oprettelsen af et videncenter ind i det ambitiøse mål om at frisætte ældreplejen?

»Finansloven er lidt isoleret fra det arbejde, jeg egentlig laver lige nu,« siger Mette Kierkgaard, men kalder samtidig videnscenteret for ‘relevant’.

Ministeren henviser til den kommende ældrelov. Utallige medier har spurgt ind til, hvornår den lander, men denne gang kommer Mette Kierkgaard spørgsmålet i forkøbet:

»Vi bruger al vores vågne tid på rammerne for udspillet, hvorefter det skal til forhandling. Så snart jeg kan sige noget, så gør jeg det, men jeg er ikke klar endnu. Det kommer til at påvirke ældreområdet i mange år, og det kommer til at påvirke mange medarbejdere, så vi skylder at gøre det ordentligt,« siger hun og fortsætter:

»Nu ved jeg, hvad det vil sige at få dumpet lovgivning i hovedet, så det er ikke bare at stille sig op på et pressemøde og annoncere et udspil. Men vi er alle utålmodige.«

Der er en parathed i samfundet

Mette Kierkgaard kan ikke løfte sløret for, om udspillet til ældreloven kommer til sommer, i efteråret eller i år overhovedet.

Men når den lander, vil der følge nogle penge med den bølge, oplyser hun. For loven skal på plads for at gennemføre ‘den mest omfattende frisættelse af ældresektoren nogensinde’, som hun har formuleret det et utal af gange.

Og dermed er vi fremme ved svaret på spørgsmålet fra indledningen på denne artikel om, hvorfor Mette Kierkgaard mener, at det netop er nu, at det er muligt at ændre det tilsandede system, som hendes forgængere ikke har kunnet.

»Den tidligere regering har lavet noget af arbejdet, men der er lagt nogle ekstra ambitioner ind i regeringsgrundlaget nu med en styrket grad af selvbestemmelse og et langt større fokus på civilsamfundet,« siger ministeren.

Og så er der også en parathed i samfundet, mener Mette Kierkgaard:

»Frem for blot at sige, at vi skal afbureaukratisere uden at definere til hvad, så definerer vi, hvad frisættelse er. Det er kommet til at handle meget om at fjerne regler, men inden for det eksisterede styringsregime. Det, vi gør denne gang, er at ændre alle tandhjulene i gearkassen.«

Ældreområdet i Finansloven

I den nye finanslov står det:

»Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.

Seniorer udgør en vigtig ressource på arbejdsmarkedet. Øget fastholdelse af gruppen kan bidrage til at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet i Danmark. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til en styrket indsats og vil senere drøfte den konkrete udmøntning. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024 og 15,0 mio. kr. årligt i 2025-2026 til formålet.17«